fbpx

Egense Sejlklub: Flertallet trodser egen bestyrelse og Dansk Sejlunion

Inkluder i Newsletter: Ja

Søndag den 5. marts 2017 var der igen ekstraordinær generalforsamling i Egense Sejlklub, emnet var utilfredsheden med de kritiske artikler her på Baadmagasinet.dk, blandt andre - Medlemmerne følte sig ’kørt over’ på generalforsamlingen

De kritiske medlemmer af Egense Sejlklub, Rune Jensen-Blokø og Erik Qvist, blev på den ekstraordinære generalforsamling i lørdags ekskluderet for ”klubskadelig” virksomhed. Årsagerne til eksklusionen er uklare, men det ene ex-medlem, Rune Jensen-Blokø, siger: ”Jeg gav højlydt udtryk for min uenighed med bestyrelsen, og det kan de ikke tåle. At jeg efter generalforsamlingen udtalte mig til Baadmagasinet har nok ikke gjort sagen bedre.”

For de to, nu ekskludere medlemmer, er der mere alvor inden, at de kan grine af deres forhenværende 'klubkammarater'. For med eksklusionen følger kravet om, at de skal fjerne deres både fra havnen inden for tre måneder.

Forud for den ekstraordinære generalforsamling var der pågået en efterforskning fra bestyrelsen side. Redaktionen var også blevet kontaktet for at opgive vores kilder omkring den ordinære generalforsamling og forholdende i Egense Sejlklub. Svaret var entydigt: ”Det hverken kan eller vil Bådmagasinet, da vores kilder altid er fortrolige”. Det er fundamentet i al god journalistik.

Bådmagasinet havde forsøgt at få adgang til den ordinære generalforsamling, hvilket blev afvist med henvisning til vedtægterne. Vi blev lovet et referat, hvad vi hellere ikke har fået. Så ja, god journalistik kræver gode kilder, og det har vi i og omkring Egense Sejlklub.

”En nye lokal klikke har fået flertallet ved generalforsamlingerne, og det har de, fordi de udenbys medlemmer ikke kommer”, siger Kurt Nørgaard, en af de utilfredse medlemmer. ”Dertil kommer, at et af bestyrelsesmedlemmerne Betina Lauritsen nærmest har overtaget klubhuset. Vedkommende og ægtefællen bruger klubhuset som deres private hjem. Det er ikke rimeligt,” siger Kurt Nørgaard, der selv regner med at blive ekskluderet snarest.

Sejlklubbens motor i eksklusionssagen er jævnfør flere kilder bestyrelsesmedlemmet Betina Lauritsen. Selv om hun er registeret som boende i Hirtshals, bor Betina i en båd i havnen og opholder sig dagligt i klubhuset. Betina var mere end afvisende, da vi bad om en kommentar: ”Svaret var – ingen kommentarer”, hvis Bådmagasinet ville noget kunne vi sende en mail til bestyrelsen.

I lørdags var der først et formøde, hvor informationen om den forestående eksklusion. Nordøstjyllands kredsens kasserer Jann Skall var til stede, og han er dybt rystet over Egense Sejlklubs håndtering af sagen. ”Jeg har aldrig oplevet noget lignende”, erkendte han i går mandag.

Og fra Dansk Sejlunion har Bådmagasinet senere på dagen modtaget denne kommentar:

'Vi har været i dialog med både klubbens bestyrelse og med de nu ekskluderede medlemmer,' forklarer generalseskretær Mads Kolte-Olsen. 'Det har hele vejen været vores klare anbefaling til klubben at finde en løsning i form af mægling eller en advarsel. Eksklusion er et langt mere vidtgående skridt, hvor en række formelle krav skal opfyldes. Efter min bedste overbevisning er disse betingelser ikke indfriet på nuværende tidspunkt,' siger Mads Kolte-Olsen til Bådmagasinet og tilføjer: 'Jeg hæfter mig ved, at bestyrelsen - som jeg har fået oplyst - anbefalede medlemmerne at udstede en advarsel. Den løsning blev nedstemt af generalforsamlingen til fordel for eksklusion, og nu bliver det så Ordensudvalgets opgave at se på sagen.'

Spørgsmålet er, om der er en ny Gråsten sag under opsejling?

-------

Bådmagasinet sendte denne artikel til Dansk Sejlunion, og vi har fra generalsekretær Mads Kolte-Olsen modtaget et uddybende svar, som du kan læse her.

 




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *