fbpx

Thurø Sejlklub har kurs mod Dansk Sejlunions Klubudviklingspris 2017

Inkluder i Newsletter: Ja

Thurø Sejlklubs J70 udvalg har på under seks måneder fået søsat et af de mest innovative sejlprojekter i landet med anskaffelse af tre styks J70 sejlsportsbåde. En stor præstation som Dansk Sejlunion har lagt mærke til med en nominering til Klubudviklingsprisen 2017.

Thurø Sejlklub er gået ”all in”

Projektet blev startet af fire klubmedlemmer som gik ”all in” for at skaffe finansiering gennem sponsorer og fonde. I forbindelse med klubbens 75 års jubilæum modtog klubben en donation fra AP-Møllerfonden på en J70er, og efterfølgende har J70 udvalget fået stor opbakning fra lokale sponsorer. Det er lykkedes at få økonomi til i alt tre J70 både. Den store drøm er at have fire J70ere liggende ved klubbens bolværk.

2

Thurø Sejlklubs tre J70ere.

Et attraktivt sejlmiljø på tværs af køn og alder

Visionen med 'Projekt J70' er at skabe et stærkt sejlmiljø på tværs af køn og alder. Et sejlmiljø hvor klubbens sejlere og andre interesserede kan opleve sejlglæde på alle niveauer. Sportsbådene J70 er attraktive for alle sejlere og bygger bro fra ungdommens jollesejlere til seniorerne gennem en moderne kølbåd. Bådene bruges alle ugens dage af ungdomssejlerne, sejlerskolen, pigesejlerne og til aftenkapsejlads og kapsejladstræning.

Klubben deltager i den danske sejlsportsliga, og bådene bliver brugt til træning af klubbens bruttohold og af sejlere fra andre klubber. Derudover er J70 udvalget i fuld gang med at skabe aktiviteter for virksomheder og foreninger så personer der ikke sejler kan opleve sejlsporten og miljøet omkring den. ”Det vigtigste for os er at skabe livskvalitet, gennem de mange muligheder vores sport og miljø giver", udtaler Henrik Meyer, formand for J70 udvalget, Thurø Sejlklub.

Thurø Sejlklub, fremtidens klub

"Thurø Sejlklub har med sit J/70 projekt placeret sig solidt i førerfeltet af klubber, som udnytter de muligheder for udvikling, som sejlsportsligaen byder på" udtalt af Dansk Sejlunions generalsekretær Mads Kolte – Olsen ved dåben af de nye både. Thurø Sejklub er Sydfyns største klub samt en af de største på Fyn, og der hersker et stærkt sammenhold og klubånd, og det er på ingen måde en klub, der kan genkende de dystre meldinger om nedgang i og frafald af medlemmer. Klubben har stor tilgang både blandt de helt yngste og de mere modne sejlere.

1

Hvis du vil støtte en klub, der arbejder målrettet for at udvikle sejlsporten, det attraktive sejlsportsmiljø og skabe livskvalitet, så gå ind på Dansk Sejlunions hjemmeside og stem på J70 udvalget i Thurø Sejklub. En stemme for fremtiden. Man kan stemme frem til den 5. marts 2017. Stem her!

Klubudviklingsprisen 2017

Klubudviklingsprisen tildeles en sejlklub, en gruppe af klubpersoner eller en enkeltperson, som i det forløbne år har skabt aktiviteter, der har fået flere sejlere på vandet – eller fået sejlere på vandet i flere timer. Klubudviklingsprisen ønsker at anerkende det målrettede initiativ, den nyskabende idé eller den ekstraordinære indsats, som gør en forskel i klublivet, og som kan være til inspiration for alle i dansk sejlsport.

Der er i alt otte nominerede kandidater fra hele landet. Alle sejlklubber har frem til 31.12.2016 kunnet indstille deres kandidater. Efterfølgende er der blevet udvalgt otte kandidater som kæmper om prisen. En pris der ud over æren og en vandrepokal er ledsaget af 25.000 kroner til udvikling i den vindende sejlklub.

Spændingen udløses den 18. marts 2017 i forbindelse med Dansk Sejlunions Generalforsamlingen 2017 som bliver afholdt på Hotel Christiansminde, Svendborg. Priskomiteen består af Thomas Jacobsen, Mads Kolte-Olsen og Christian Hangel henholdsvis sportschef, generalsekretær og bestyrelsesmedlem i Dansk Sejlunion.









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *