fbpx

Trods manglende afgørende stemme er der massiv opbakning til Liga-selvstændighed

Inkluder i Newsletter: Ja

 Repræsentanter fra 24 sejlklubber fra Sejlsportsligaen var fredag aften (20. maj 2016) samlet på Lundeborg Havn til Årsmøde i Ligaforeningen, hvor blandt andet Forretningsudvalget blev genvalgt, og med den klare opbakning i ryggen fortsætter man klargøring af den nye forening og selskab.

Ligaklubberne drøftede også forslaget om at etablere en selvstændig organisation for Sejlsportsligaen. I dag er ligaen et projekt og DS-netværk i Dansk Sejlunion.

Den nye organisation for Sejlsportsligaen bliver en forening og et selskab. Foreningens medlemmer er ligaklubberne, sejlklubber med interesse i Sejlsportsligaen og Dansk Sejlunion.

Foreningen stifter og ejer et selskab. Selskabet driver sponsorarbejde, liga og både. Selskabets overskud skal anvendes til foreningens formål: Sejlsportsliga, klubudvikling og udvikling af sportsbådsmiljøet i Danmark. Forening og selskab får det fulde ansvar for Sejlsportsligaens økonomi. Dansk Sejlunion vil yde tilskud, og de to organisationer vil arbejde sammen om at udnytte mulighederne i Sejlsportsligaen.

22 klubber stemte på Årsmødet fredag aften for forslaget. To klubber valgte at stemme blankt. Ændringen kræver tilslutning fra 2/3 af alle ligaklubber, dvs. 24 klubber. Vedtægterne giver mulighed for et nyt møde, da flere end 2/3 af de tilstedeværende klubber (92%) stemte for forslaget.

Ligaforeningens forretningsudvalg har indkaldt til nyt møde om forslaget lørdag den 18. juni kl. 20.

Mødet bliver holdt i Juelsminde i forbindelse med 2. divisionsstævnet. Etablering af den nye forening og selskab er endeligt besluttet, når 2/3 af sejlklubberne, som deltager på mødet den 18. juni, stemmer for forslaget. 

Christian Lerche, formand for Forretningsudvalget udtaler: 'Jeg er rigtig glad for den massive opbakning fra ligaklubberne. Sejlsportsligaen er en kæmpe-succes med et betydeligt potentiale. Ligaklubberne vil tydeligvis gerne være med til at udnytte dette potentiale. Jeg tror også, at den nye forening og selskab kan tiltrække flere kommercielle samarbejdspartnere. Sammen – sponsorer, klubber og Dansk Sejlunion- kan vi levere solid videreførelse og udvikling af Sejlsportsligaen'.

Dansk Sejlunions bestyrelse bakker op om etablering af den nye forening og selskab. Det besluttede man på sit møde den 9. maj. Dansk Sejlunion og Ligaforeningen vil nu aftale, hvordan de to organisationer bedst samarbejder om at udnytte Sejlsportsligaens potentiale.









Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 





Udvalgte artikler *