fbpx

Gråsten bliver gift for fremtidens Dansk Sejlunion

Inkluder i Newsletter: Ja

Eksklusionen af Gråsten Sejlklub var det helt afgørende tema på årets DS generalforsamling i Svendborg. Gråsten vil under ingen omstændigheder acceptere DS og DIF appel – og ordensudvalgs entydige afgørelse.

Sådan var holdningen for 3 år siden, og sådan er det i dag. Medlemmet der er genstand for hele balladen – Henrik Holona har også trods masser af dialog med undertegnede og Hans Vengberg ikke ønsket at trække sig.

Lige til det sidste søgte dirigenten Michael Vilhelm Nielsen partner fra advokatfirmaet Plesner, kompromisets vej. Hvis Gråsten fravalgte afstemningen, kunne de sikres en fortsat forhandling med DS og DIF. Det ønsker Gråsten Sejlklub ikke, så når afstemningen nu er gået i gang, er der ingen vej tilbage. Skal Gråsten Sejklub genoptages igen, vil det kræve en afstemning på en DS Generalforsamling, hvilket kan have lange udsigter.

Udviklingen i dag og forløbet op til generalforsamlingen viser at ledelsen hos Gråsten Sejlklub har nogle stædige holdninger støbt i beton. Henrik Holona er lige så stejl, derfor kan konflikten ikke løses i mindelighed. Trist for dansk sejlsport, for sagen vil splitte danske sejlklubber i fremtiden. Det er benzin på det bål at DS ikke giver noget brugbar for kontingentet på små 100 kr.

I Gråsten har de startet en ny sejlforening, som allerede er optaget i DS. Her vil de aktive og ungdomsafdeling holde til. Alle tursejlerne og pladslejerne forbliver i den ekskluderet sejlklub.

At være aktiv på vandet, er ikke alene et spørgsmål om hvad du kan få – men alene hvad du kan give til fællesskabet. Gråsten sagen viser at egoismen vinder frem til skade for fællesskabet. Henrik Holona udviser stor egoisme ved ikke for længe side at have fundet en løsning med Gråsten. Hvorfor har han ikke accepteret, at han er uønsket i Gråsten. Om det er rimelig eller ikke rimeligt, skal jeg ikke være dommer over.

Gråsten Sejlklub er dybt egoistiske ved at nægte at følge de fælles spilleregler i hele den danske sportsverden. Egoistiske ved ikke at søge kompromiset, jeg skal heller ikke gøre mig til dommer over om de har en sag eller de ikke har.

Debatten viser med al tydelighed, at de mindre klubber har stærk sympati for Gråsten. Mener at sanktionerne er helt ude af trit med virkeligheden, de ønsker at eksklusionen ophæves. Ligegyldig, hvad konsekvenserne ville blive for DS og hele den danske idrætsverden. De store klubber brillerede ved deres tavshed, hvilket også er det bedste bevis for at Gråsten Sejlklub blev smidt ud med piber og trommer.

Men den skriftlige afstemning afslører brutalt at klubberne i DS er splittet, dybt splittet. Den nye bestyrelse, får travlt med at klinke skårene i dansk sejlklub.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *