fbpx

Præsentation af ny eksklusiv ClubSwan 50 Class

Inkluder i Newsletter: Ja

Tirsdag afslørede et af verdens mest eksklusive bådværfter Nautor Swan deres seneste tiltag - en ny ClubSwan 50 Class er født, og tyske Jochen Schumann er med fra start som præsident.

Den ser mega potent ud, bygget i carbon/fiber sandwich, og konceptet er på plads for denne flotte nye klassebåd. Nu forventer jeg ikke at se specielt mange af slagsen herhjemme, og det er da også Yachtklubber som New York, Costa Esmeralda på Sardinien, og Palma som nævnes som fremtidens 'legeplads' for den nye klasse.

En båd har forladt formen, og den næste er under bygning, og inden året er omme burde der være 5 både med vand under kølen. Samlet ligger planen også klar for stævner frem mod et VM, som tænkes afholdt i 2018.

Nu forventer jeg som tidligere nævnt ikke mange i de danske farvande, men det kan være jeg tager fejl! I følge den danske importør Top Yachts Lars Vestergaard, ja så har flere faktisk vist interesse, og der er ligefrem fremvisning på værftet til danske kunder, sådan.

I den forbindelse kan jeg også lige nævne at der nærmest er tale om en 'prisbombe' fra Swan. Kun 1 mio. Euro (7.500.000,- Dkr. red.) for en sejlklar version af den nye 50 fods Swan. Sammenlignet med en TP52 er det jo tæt på ½-pris.

Vi glæder os rigtig meget til at se den nye racer på vandet, og hvem ved - måske dukker der en test op af båden i vores trykte udgave af Bådmagasinet?

Nyd præsentationsvideoen her:

 









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *