fbpx

Jena & Katja klar til at indtage Mallorca

Inkluder i Newsletter: Ja

Danmarks 49erFX piger ved de kommende olympiske lege i Rio, Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen, er taget til Mallorca. Her står den på træningslejr med deres træner Peter Hansen de næste to uger. Pigerne glæder sig allerede og udtaler på deres Facebookside: Vi glæder os til at føle smerten. Sommeren er endnu ikke kommet til Mallorca, og der er kun en 11-15 grader med regn og svag vind, derfor trækker pigerne i flyverdragter, når de ikke træner for at holde varmen.

Om to uger skal pigerne deltage i den 47. udgave af Trofeo S.A.R. Princesa Sofía, hvor de får følgeskab af et ungt dansk team i form af Kathrine Bendix Krog og Christina Andersen. Hvis man kigger nærmere på deltagerlisten for stævnet, så bliver deres nærmeste konkurrenter brasilianske Martine Grael (der i øvrigt har en dansk far) og Kahena Kunze, og hollandske Annemiek Bekkering og Anette Duetz. Sidstnævnte har været i Danmark i flere omgange for at træne med de danske 49erFx piger.

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen har i samarbejde med Dansk Sejlunion kortlagt deres træningsforløb og deltagelse i stævner frem mod Rio, der starter om 149 dage. Målet er naturligvis metal til Danmark.

 









Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL





Udvalgte artikler *