fbpx

Flere havne skifter Blå Flag ud med Sikker Havn Flag

Inkluder i Newsletter: Ja

Du kender sandsynligvis det blå flag fra danske strande og havne. Det er blandt andet en garanti for, at der er miljømæssigt ordnede forhold. Men nu vælger flere havne at udskifte det kendte Blå Flag med et Sikker Havn flag.

Hvorfor udskifte Blå Flag?

Blå Flag blev startet i 1985 af en gruppe franske miljøforkæmpere. Ordningen blev oprindeligt skabt for netop at sikre ordnede forhold i havnene. Blå Flag er et kvalitetsmærke, hvor strande og havne skal leve op til internationale standarder for vandkvalitet, sikkerhed, service og miljøformidling.

blaat flag neutral

Mange danskere kender det Blå Flag - i år bliver der længere mellem disse flag. Flere havne har valgt at forlade ordningen og tilslutte sig Sikker Havn i stedet for.

Med årene er der kommet skærpet krav til havnene, hvis de vil hejse det Blå Flag i havnen. De mange krav gør det bureaukratisk og omkostningsfuldt for havnene at være med i ordningen, så stadig flere havne vender ryggen til Blå Flag. Sidste år kunne cirka 50 havne hejse det Blå Flag. I år har cirka 15 havne allerede forladt ordningen.

Sikker Havn giver mere aktiv tryghed

Sikker Havn er et initiativ, der er startet af FLID, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Dansk Sejlunion, Codan Forsikring og Børneulykkesfonden. Baggrunden er den dystre, at 17 % af alle drukneulykker i Danmark sker i havnene. Alene i 2012 druknede 15 personer ved ulykker i havne. For hvad kan man egentlig gøre, hvis man falder i havnen – eller overværer at det sker for en anden? Hvor skal man fra vandkanten søge hen for at komme op igen? Er der tydelige afmærkninger? Og er der overhovedet noget at holde fast i, hvis man har tungt tøj på? Selv de mest lokale sejlere ved faktisk ikke, hvor der er stiger til at kravle op igen.

Sikker Havn ordningen donerer Codan redningskranse og standere til opstilling på lystbådehavne samt instruktionskilte og gaffelsbeslag. Noget som de medlemshavnene er meget glade for. Havnene anbefales at afholde demonstrationsdage, hvor sikkerhedsudstyr i havnen fremvises for havnens brugere.









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *