Kort nyt | Movistar sætter ny 24-timers rekord

Movistar sætter ny 24-timers rekord

20-04-2005 17:29 Hans Henrik20 Apr 2005 15:29 - Mick Anderson
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

VO 70'eren Telefonica Movistar er ny indehaver af 24-timers rekorden.Foto: TM.

De jubler i Spanien for tiden. Det gør de også ude i Sydhavet, hvor sejlerne ombord på Telefonica Movistart i går fik bekræftet af World Speed Sailing Record Council, at de nu er nye indehavere af rekorden for flest sejlede sømil over en periode på 24 timer i en enkeltskrogsbåd.

Helt nøjagtigt 530,19 sømil blev det til mellem den 4. og 5. april. Siden da er GPS-positioner og afstande blevet gennemgået og godkendt af WSSRC, som i går udsendte nyheden om den nye rekord.

Dermed kan de 10 mand ombord se tilbage på en fantastisk bedrift, hvor de har fravristet rekorden fra den 143 fod lange Mari Cha IV, som sejlede 525,7 sømil mellem den 6. og 7. oktober i 2003.

Skipper Bouwe Bekking er naturligvis tilfreds med resultatet. Han skriver i sin logbog på teamets hjemmeside:

"De sidste to timer var langsomme, og båden kunne helt klart sejle hurtigere. Da vi nåede 525 sømil, vidste vi, at det var muligt at slå rekorden, hvis vi sejlede en sømil mere end den tidligere rekord. Så da vi nåede 527 sømil, begyndte alle på dækket at juble," skriver han.

Tallet voksede hurtigt til 529,9 sømil. Et tal, som WSSRC senere bekræftede til at være 530,19 sømil. Og det lyder rekorden så på i dag.







Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer