Myralf og Svendsen a-point om DM

22-08-2011 Hans Henrik22 Aug 2011 10:55 - Joakim Rechnitzer
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Stefan Myralf har med intensiv træning sejlet sig helt i top af OK-klassen – nu er han danmarksmester. Arkivfoto: Per Heegaard.

Når et dansk mesterskab kan tiltrække sejlere som den tidligere newzealandske verdensmester Greg Wilcox så er niveauet i top. Og ser man på resultatlisten vidner den om en intens kamp på vandet.

Wilcox løb med den samlede stævnesejr og endda så overlegent at han ikke behøvede at sejle sidste sejlads. Den egentlige kamp om DM-titlen stod mellem Stefan Myralf og Jørgen Svendsen. For Svendsen blev kampen endnu hårdere efter havari i første sejlads der blev takseret til en DNC (ikke deltaget). I denne sejlads slog klassen grand old man, Jørgen Lindhardtsen, til med en sejr efter en længere skadespause.


Uden havari havde Jørgen Svendsen givetvis været den nye danmarksmester i OK-jollen. Arkivfoto: Per Heegaard.


Pointlighed knækket med 2. pladser
Efter 10 sejladser i masser af vind stod stillingen lige mellem Stefan Myralf og Jørgen Svendsen. Begge havde en enkelt førsteplads, mens pointligheden blev knækket med Myralfs to andenpladsen – én mere end Svendsen.

Dermed kunne Stefan Myralf kåres som ny danmarksmester i OK-jolle foran Jørgen Svendsen og Gunter Arndt. Jørgen Lindhardtsen sluttede som 4. bedste danske sejler.

Se alle resultaterne .http://okjolle.dk/resultater/2011/2011_dm.pdf
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer