DM i H-båd 2011 til Korsør

25-03-2011 Hans Henrik25 Mar 2011 14:30 - Redaktionen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

DM i 2011 skal afvikles ud for Korsør

Det er ikke uden en vis stolthed Korsør Sejlklub nu kan offentliggøre at de i fællesskab med Sydbank er arrangører ved afholdelsen af Dansk idrætsforbunds Danmarks mesterskab for H-både i 2011.

Stævnets officielle navn vil være ”Sydbank DIF-DM 2011 for H-både” og afholdes i dagene 6 til 10. juli - med sejlads 7.8. & 9. juli - fra Korsør lystbådehavn og der forventes mellem 45 og 55 deltagende både som hver er bemandet med 3 til 4 personer

”I Korsør sejlklub anser vi H-båden for at være den mest attraktive kølbådsklasse i Danmark at afholde mesterskaber for, så vi er naturligvis stolte af at H-båds klubben har valgt at indgå samarbejde med os om afvikling af dette års Danmarksmesterskab hvor alle nationer er velkomne til at deltage men kun danske deltagere kan vinde DIF medaljerne, og der kommer helt sikkert udenlandske deltagere fra flere lande da vores niveau i Danmark er i verdensklasse” udtaler stævneleder Lars Jørgensen.

Et H-båds DM kræver, at vi virkelig lægger os i selen, men vores hold af frivillige er klar til at afvikle et stævne, der både til lands og til vands vil være i top og kunne tilfreds-stille H-båds sejlernes ønsker siger Lars Jørgensen som forsætter med at fortælle at der hver dag vil være ca. 25 frivillige officials i gang fra morgenstunden til midt på aftenen for at afvikle stævnet. Set med lokale briller er det også meget interessant, da vi har flere både fra Korsør Sejlklub som deltager. Flere af dem har tidligere vist at de kan være med helt fremme i felterne og blandt andet for at bakke vores lokale elite sejlere op, er Sydbank gået med i stævnet som hovedsponsor slutter Lars Jørgensen.

Sejladserne vil foregå syd for Korsør lystbådehavn og resultater samt information om stævnet kan læses på klubbens hjemmeside:


www.korsoersejlklub.dk
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer