Kapsejlads | Går efter Danish Open billet i USA

Går efter Danish Open billet i USA

05-08-2010 10:42 Hans Henrik05 Aug 2010 8:42 - Pressemeddelelse, TRE-FOR Match Racing
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Det unge matchrace hold går efter vigtige point til verdensranglisten i USA.

Holdet skal nemlig, som eneste danske besætning, deltage ved East Coast Trifecta Match Racing Series i USA i august. Og forventningerne er høje inden det går løs på den anden side af Atlanten.

En tour bestående af tre grade 2 stævner på tre uger i tre forskellige byer. Det er programmet for den amerikanske match race tour. Så det bliver et tætpakket program for de unge danske matchrace sejlere, når det går løs i USA allerede fra den 13. august, hvor det første stævne i Chicago starter. Efter Chicago går turen videre til Detroit for endelig at slutte af i Manhasset Bay, lidt udenfor New York. Konkurrencen bliver hård, men de unge danske match race sejlere tror på succes i USA.

Går efter Danish Open kvalifikation
Udover at de tre grade 2 stævner i sig selv giver muligheden for en stor pointhøst, er der en særlig gulerod ved stævnet i Chicago. Netop dette stævne er nemlig kvalifikation til Danish Open, som er den professionelle World Tour's eneste stop i Danmark. Denne ekstra bonus har da også lokket mange af verdens bedste match race sejlere til.

Men det afskrækker ikke Nicolai Sehested: "Vi har trænet hårdt op til de her stævner, så vi føler så bestemt klar. For os handler det bare om at komme hjem med så mange point til verdensranglisten som muligt. Men det er klart - vi vil da meget gerne vinde i Chicago, så vi får muligheden for at sejle Danish Open senere i år", siger Nicolai Sehested, som dog erkender at det bliver svært at indløse billetten til World Tour stævnet: "Der er rigtig mange dygtige sejlere med på touren i USA. Så der bliver kamp om wildcardet".

Følg TRE-FOR Match Racing på .http://www.treformatchracing.dk
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer