De danske baneledere ved PreWorlds var lige en tur på skolebænken inden det går løs. Foto: Nicolai Lassen

Pre Worlds: Danske banelederen sendt på skolebænken

08-08-2017 15:04 Nicolai Lassen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Egå havn danner de fysiske rammer for næsten 340 deltagende OL besætninger, heraf 16 besætninger med dansk rødbedefarvet pas. I spidsen for det danske kontinent er bronzevinderne i Rio, Jena Hansen og Katja Salskov-Iversen. Men også Lin Ea Cenholt og CP Lübeck, i Nacra 17 og Sebastian Fleischer på RS:X. De kommende stjerner er der også, eksempelvis lillebror til Katja, Joakim Salskov-Iversen der sammen med sin gast Markus Oliver Nielsen skal forsøge at gøre storesøster ære ved at sejle sig til OL i Tokyo.
Kendte internationale baneledere som Bent Toft, Bjørn Wester Fischer, Christian Lerche, Claus Ladefoged, Ditlev lLeth, Jan Helge Madsen som er dagens fødselar, Jørgen Tulstrup, Kim Krøyer Pedersen, Martin Frislev , Peter Stephensen Lübeck, Søren Badstue, Thomas Jørgensen, Michael Andersen.
Til disse sejladser er en baneleder pr. bane bare ikke nok. Konkurrencen er så intens og margierne så små, at hver baneleder har sin personlige assistent. Når der sejles Worlds i 2018, vil de to så have deres fælles chef ombord, en udsending fra World Sailing. Generelt er den enkelte baneleders magt ikke blevet afgrænset, han skal bare først spørge om lov, og skal kunne acceptere et ”Nej”.
Alle er de anerkendte og yderst erfarne internationale baneledere, vant til sætte scenen suverænt og bestemme enhver detalje selv.
Til PreWorlds i Egå har de måtte sande, at de ikke er guderne, men alene funktionærer, der lydigt og ydmygt udfører de instrukser de har fået stukket ud af PreWorlds internationale baneledere. De er fuldtidsrejsende i international sejlsport, ansat i World Sailing.
De sidste dage har det danske baneleder-korps været på skolebænken, med masser af hjemmearbejde. Kommunikationen er sat i højsæde, så banelederne skal også sætte sig ind i den moderne teknologi som trackere, Gro Pro kameraer og hjertet i det hele - en tablets. Procedurerne er meget komplekse, og skal afholdes til punkt og prikke. Generelt set skal både baneledere og sejlerne acceptere, at hvis det ikke står skrevet, at en given handling er lovlig, ja så er den forbudt.
Den meget lærdom skal mandag afprøves ved dagens tune up, hvor de kommende dage bliver en lang eksamen. Dumper en baneleder eller en assistent, så er det allerede nu farvel til Worlds i 2018.
Som baneledere og assistenter er de en del af det store team, som skal stå i spidsen for en sportslig korrekt afvikling på de op til ni kapsejladsbaner frem mod næste søndag.
Faktisk er Aarhus bugten lige det mindste til opgaven, specielt fordi Aarhus Havn er den danske containerhavn nr. 1. Hver time sejler Mols linjen med mindst to katamaraner, hvor præcisionen i afgang og ankomst er afgørende for indtjeningen.
Pre Worlds er en fuldkommen test, men langt fra i fuld størrelse. Næste år vil der være ca. 3-4 gange så mange sejlere, så hvis nogen syntes der er mange nu, så vent til 2018.
Et er de mange sejlere, noget er de mange trænere og ikke mindst de mange frivillige hænder. Opgaverne er lige fra toilet rens, til at håndtere de enorme mængder kapsejladsgrej til at mætte de mange sultne munde.
Bådmagasinet er på plads, hele ugen. Hver dag vil jeg finde de skæve vinkler og reportere fra den internationales OL sejlsports centrale epicenter i Egå – Danmark.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer