Bådene blev søsat fra standen i Vallensbæk. Foto: Trine Søe.

Formula 18 VM - en skøn uge i Vallensbæk er slut

16-07-2017 10:28 Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Så sluttede Formula 18 VM, der er blevet afholdt af Vallensbæk Sejlklub. Over 120 besætninger fra hele verden har haft en skøn uge på vandet og efterfølgende på land, hvor der har været sociale arrangementer efter dagens sejladser.

Uden frivillige intet VM

Bådmagasinet var selv forbi Vallensbæk fredag - og det slog os straks, at stævnet var utrolig velorganiseret. Lige fra god skiltning, internet på hele havnen, hjælpsomme frivillige til en kompetent baneleder på vandet. Inden katamaranerne stævnede ud på vandet fredag formiddag havde vi lejlighed til at hilse på flere af sejlerne - ligesom Jesper Langner fra Vallensbæk Sejlklub kunne fortælle, hvordan VM havde et positiv indvirkning på ikke blot Vallensbæk Sejlklub, men flere af havnens klubber og brugere. "Vi kommer tættere på hinanden og får et større sammenhold. Pludselig lærer man eksempelvis nogle fra kajakklubben at kende og omvendt. Det er noget vi kan bruge - også efter VM", lød det fra ham. Omkring 80 frivillige har været i sving for at få VM til at køre glat.

IMG 1596

Her dommerbåden, hvor en række frivillige gjorde et stort stykke arbejde. Foto: Trine Søe.

Vallensbæk Sejlklub havde også arrangeret, at kommunens borgere kunne komme ud at se VM på tætteste hold. Man kunne simpelthen booke en plads om bord på en tilskuerbåd. Noget som var vældig populært.

Og på vandet...

Det meste af et VM stævne foregår jo på vandet. Katamaranerne blev søsat fra stranden i Vallensbæk - i øvrigt et mega flot syn, når de alle står på land i rækker. Cirka 15 minutter tager det at sejle ud til baneområdet.

IMG 1568

Formula 18 katamaraner på stranden i Vallensbæk. Foto: Trine Søe.

I går lørdag skulle de nye verdensmestre findes. Hollandske Mischa Heemskerk og Stephan Dekker kunne med syv førstepladser i finalesejladserne og andenplads som fratrækker fejre, at de var vinder af Formula 18 VM 2017.

Hollænderne fejrer deres VM titel på vandet.

Andenpladsen gik til belgiske Patrick Demesmaeker og Gilles Tas, mens bronzen også blev hollandsk. Den gik til Jolbert van Dijk og Frank de Waard. Bedste danske besætning blev Daniel og Nicolaj Bjørnholt, der sluttede på en 18. plads. Alle resultater kan ses her.

 IMG 1552

Brødrene Bjørnholt sluttede som nummer 18. Her på stranden inden fredagens sejladser. Foto: Trine Søe.

Video highlights

Alle dage sørgede en kamaramand for at filme dagens sejladser og højdepunkter - lige med undtagelse af dag to, hvor han blev sejlet ned og røg i vandet. Her er highlights fra stævnets sidste dag.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer