J/70, ubetinget en fed båd og den hurtigst voksende klasse de seneste par år. Foto: Per Heegaard (arkiv)

Kære J/70 sejlere - hvor bliver I af?

20-06-2017 09:54 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

KNS, Kongelig Norsk Sejlforening afholder Nordisk Mesterskab for J/70 - nok den mest populære og hurtigst voksende klassebåd de seneste par år.

Herhjemme anvendes båden i Sejlsportsligaen, ligesom den er blevet yderst populær som klubbåd, som på kort tid har rundet et felt på mere end 25 både, bare her i Danmark.

Hvor bliver I af?

I slutningen af denne måned sejles der Hankö Race Week i Oslo, mere nøjagtigt fra den 28. juni til den 2. juli, og ved samme lejlighed afvikles Nordisk Mesterskab. Problemet er at det bliver knap så 'nordisk' for INGEN danske J/70'ere, eller bare besætninger - har valgt at deltage! Det er nemlig muligt at møde op med sin taske i hånden, og så låne en J/70er, nøjagtig på samme måde som vi kender det i Sejlsportsligaen, men som det ser ud lige nu, så bliver det et Nordisk uden dansk deltagelse.

Syv svenske både og 12 norske udgør feltet på de 19 J/70ere som stiller til start. Da det åbne Nordiske Mesterskab blev afholdt af KDY og Skovshoved tilbage i 2016, var det også med 19 både til start. Her valgte fire svenske og to norske at stille op - og de skarpe, samt hurtigt-regnende læsere har luret, at der så var 13 danske J/70ere til start. 

Er kapsejlads racen ved at uddø?

Hvad er det der sker med kapsejlads her i Danmark? Er 'racen' ved at ånde totalt ud, eller ligger den blot i respirator, for senere at springe ud i fuldt flor igen? Jeg er bange for svaret er nej - men et eller andet er riv ravende galt med Danmark og kapsejlads.

Kunne dette opråb lige vække et team eller to, som har lyst til at deltage, så kan I nå det endnu, se mere på KNS website her

Udvalgte varer til vores abonnementer

135

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer