Match Race: Oplev nyt format i Skovshoved

14-06-2017 06:25 Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

European Match Race Tour 2017 – kommer til KDY sejlsportsakademi Skovshoved. Et nyt format til enkeltskrogs både så dagens lys i februar 2017. Otte lande lægger havn til matchrace for sejlere fra mere en 15 forskellige nationer.

Fredag den 16. juni kl. 18 bydes 11 matchrace hold velkommen til den 6. i rækken af 8 stævner inklusive den store finale sejlads i Ravenna i Italien.

Stævnet holdes hos KDY på Skovshoved Havn, hvor et antal frivillige er i gang med at planlægge det store internationale stævne. August La Cour fortæller, at det er en stor opgave at planlægge og finde nok frivillige til at få et stævne af denne kaliber til at fungere, men det er også fedt, når klubben arbejder sammen om at afholde et internationalt stævne, og August glæder sig til at sejle og være sammen med sejlerkammerater fra nær og fjern.

European Match Race Tour 2017 består af syv stop og en finale, fordelt over otte nationer. Lande som Kroatien, Montenegro, Østrig, Monaco, Polen, Danmark, Tyskland og Italien har valgt at være med til at give match race i enkelt skogs både endnu en chance på internationalt plan, og indtil nu har sejladserne været en succes.

11 top tunede besætninger klar

Den publikums venlige matchrace bane kommer til at ligge ganske tæt på havnens nordlige mole ud for Skovshoved, så forbipasserende kan mærke energien og fornemmelsen af sejlsport i højt tempo.

Nogle af de bedste sejlere kommer til KDY for at dyste om at blive seriens bedste enkelt skrogs matchrace sejler. Seriens nr. et Simon Bertheau fra Frankrig og seriens nr. tre Patryk Zbroja fra Polen vil give de danske sejlere kamp til stregen under weekendens sejladser.

KDY’s egne sejlere har trænet og deltaget i flere internationale sejladser op til stævnet i Skovshoved. Tidligere Tour card holder til World Match Racing Tour og KDY bestyrelsesmedlem Jonas Funk ser frem til det store set up omkring et stort internationalt stævne, Jonas glæder sig til at vise både sin klub KDY og sin besætning frem til de lokale fans og ønsker selvfølgelig at se masser af liv på havnen.

Jacobsen Racing og Team HC - begge i top 75 på World Sailing verdensrangliste og i top 5 i Danmark - har store ambitioner og forventninger til stævnet. Jacobsen Racing er et ungt men erfarent matchrace hold, med høje ambitioner, og skipper Felix Jacobsen glæder sig til igen at få et internationalt matchrace til sin hjemklub KDY. Felix og de andre unge og talentfulde sejlere vil gøre deres bedste for at besejre den meget erfarne og stærke Admirals Cup sejler Henrik Christensen og hans erfarne besætning.

Felix Jacobsen fra Jacobsen Racing ser helt klart Martin Boidin som en meget stærk konkurrent, da han har været i Gamet i længere tid... Felix fortæller: "Jeg sejlede mit første Ungdoms DM med Martin, da jeg var 15 år gammel, så jeg ser frem til at sejle mod ham på hjemmebane. Vi går efter sejren, vi har et stærkt hold med masser af international erfaring fra det højeste niveau indenfor matchrace".

Matchrace er masser er taktik og hårdt fysisk arbejde, det betyder, at der på banen er et højt og intenst tempo som kræver umpire (dommere) i verdensklasse. Stævnet i Skovshoved stiller med et stærkt hold umpire’s med Neven Baran i spidsen som Chief umpire og en erfaren baneleder til at lægge den perfekte bane til de dygtige sejlere.

Sejlerne skal dyste i KDY’s seks DS37.

Følg med på Facebook eller vores eventside eller allerbedst kom på havnen i Skovshoved og få sejladsen ganske tæt på.

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer