Steffen Stegger, Lars Christiansen og Carsten Pedersen, havde støvet deres H-båd af efter halvandet års stilstand, og nappede NM 2017. Foto: Søren Svarre

NM i H-båd: Ny suveræn vinder fundet inden sidste sejlads

12-06-2017 11:44 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Det sagde; 'Meep meep', og Claus Høj Jensen må have tænkt; 'Hvad var det'? Det var Steffen Stegger, Lars Christiansen og Carsten Pedersen, som havde støvet deres H-båd af efter halvandet års stilstand, og de vandt i weekenden Nordisk Mesterskab 2017 i Herslev Strand Sejlklub foran 36 H-både.

Deres H-båd ”Pantaenius”, som de sammen har sejlet i 18 år var helt ustyrlig og selv om skipper Steffen Stegger måtte rejse hjem lørdag til begravelse i nærmeste familie, så fortsatte frøken ”Pantaenius” med ny indkaldt styrmand sin fart.

John Bislev, som arbejder for forsikringsselskabet Pantaenius og er gammel H-båds sejler, var hidkaldt til styrmand på H-båden fra Hadsund Sejlklub.

Mærkerundning NM2017 Foto Max Larsson

I H-båds klassen er det kun ganske få point, som afgør mesterskaberne. Ved NM i Herslev, hvor 36 både deltog, kunne vinder-besætningen dog sejle i havn før alle andre og sprang derfor over sidste sejlads. Foto: Max Larsson

Hjemmebane favorit fik sølv

Claus Høj Jensen fik på hjemmebanen sølvmedaljerne med 43 point og bronzemedaljerne gik til det finske team med Jan Forsbom som skipper.

Poul Jensen fra Thisted Sejlklub sejlede et meget stabilt stævne og havde næsten bronzen i hånden, men sluttede desværre længere nede i feltet i sidste sejlads, og så kunne finnerne tage bronzemedaljerne kun et sølle point foran Thisted sejlerne.

Som set mange gange før, så oplevede sejlerne nogle helt fantastiske dage i Herslev, hvor mange frivillige skabte nogle fantastiske rammer. God mad, moleøl og lidt musik til, så kan en sejler kun være i godt humør.

Stævnet er foreviget i masser af lækre billeder og droneoptagelser, som du finder i Facebook-grupperne:

H-boat NM Herslev 2017 - eller på H-båds Liga

Vice nordiske mestre 2017 Claus Høj Jensen Frederik Dahl Hansen og Rasmus J Andresen Foto Max Larsson

Vice nordiske mestre, Claus Høj Jensen, Frederik Dahl Hansen og Rasmus J. Andresen måtte tage til takke med sølv på hjemmebanen i Herslev. Foto: Max Larsson

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer