Hempel teamer op med kapsejladsen Sjælland Rundt.

Hempel ny hovedsponsor for Sjælland Rundt

09-03-2017 14:21 Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Helsingør Sejlklub har indgået aftale med Hempel A/S som hovedsponsor for årets Sjælland Rundt. Partnerskabet mellem en af Danmarks største kapsejladser og det stærke marinebrand forventes at skabe opmærksomhed om sejladsen rundt om Sjælland – ikke kun for kapsejladsbåde, men også for turbåde, der ønsker en god cruising-sejlads.

Når starten til Sjælland Rundt 2017 skydes i gang, torsdag den 29. juni ud for Helsingør Nordhavn, vil man kunne se Hempels logo lufte i vinden på havnen. Allerede nu er der næsten lige så mange tilmeldte, som der var deltagere sidste år. Så både Hempel A/S og Helsingør Sejlklub glæder sig over fremgangen, og den interesse sejlerne har vist sejladsen de seneste år. Datoen den 29. juni er i øvrigt startdatoen for den allerførste Sjælland Rundt i 1947.

Partneraftalen indebærer blandt andet, at Hempel A/S får retten til eksponering, både på havnen under selve sejladsen, men også på en række trykte materialer og flag.

Stærkt partnerskab

Der er tale om et godt match. Hempel A/S er førende indenfor marineplejeprodukter, og Sjælland Rundt er en Danmarks største og mest velkendte sejladser. To unikke brands går dermed sammen om at øge kendskabsgraden hos både Hempel og Sjælland Rundt sejladsen.

Det er glædeligt, at så stærkt et brand som Hempel ønsker at støtte op om årets sejlads. Helsingør Sejlklub får en stærk samarbejdspartner, som vil være med til at sætte fokus på sejladsen. Vores ambition er at få endnu flere sejlere på vandet, og det er en ambition, Hempel er med til at støtte op om", udtaler Poul Vinding, Sjælland Rundt udvalget, Helsingør Sejlklub.

Hos Hempel A/S i Lundtofte er man også begejstret for sponsorengagementet. "Hempel er en af markedslederne inden for maling til lystbåde, og det er derfor naturligt af bakke op om sejlsport. Samtidig har Helsingør Sejlklub og Hempel samme ambition om at udbrede interessen for sporten", fortæller Thomas Olsen, Marketing and Business Manager Yacht og fortsætter: "Derudover har Hempel ligesom sejlklubben en lang og stolt historik, og vi glæder os til at fejre sejladsens 71 års fødselsdag".

Hempel blev grundlagt i 1915 af Jørgen Christian Hempel, der som 21-årig var landets yngste autoriserede grossist. I dag er Hempel Yacht den eneste leverandør af silikonebaseret maling til lystbåde.

Læs mere om Helsingør Sejlklub og sejladsen ”Sjælland Rundt” på sjaellandrundt.dk. Læs mere om Hempel Yacht på hempelyacht.dk/

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer