Bådmagasinets billedgalleri

Super DM er i gang ud for Juelsminde i Østjylland. Foto: Hedensted Fotoklub.

Super DM godt fra start

20-08-2016 10:56 Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Juelsminde er i denne weekend værter for et vaskeægte super DM for bådklasserne: Ylva, Scan-kap 99 og BB 10 meter. I går fredag begyndte dagen med et flot solskin og en fantastisk sommermorgen - men for sejlerne ingen vind. Ingen vind er bekendt lig med ventetid på land. Noget over middag kom der dog lidt vind, og deltagerne kom på vandet og begyndte at sejle tættere på dommerbåden - sikkert for at vise, at nu kunne der sejles. Dommeren fik sikret sig, at der var vind i startområdet og ved topmærket - og endelig blev sejladserne skudt i gang. Først blev Ylva feltet sendt af sted efterfulgt af Scan-kap 99 og sidst BB 10m feltet.

 DSC5975

Det var sejladser i let vind i går. Foto: Hedensted Fotoklub.

Rækkefølgen blev senere ændret i de følgende sejladser med Ylva, BB 10m og Scan-kap 99.
Det lykkedes at gennemføre tre sejladser med en god vind og høj sol. Vandet var klart og kunne vist leve op til forholdene i Rio.

 DSC5967

Det blev til tre sejlader ved Super DM i går fredag. Foto: Hedensted Fotoklub.

Hos Ylva fører Lars Borg, i Papillon fra Korsør, nummer to er Leif Pehrson fra Kerteminde i Den Røde Løber og Havanna fra Troense med Per Brøndum. Førergruppen er noget truet af blandt andet Elvira Madigan fra Troense med Flemming Fjord som skipper. En tyvstart fik båden hægtet af førergruppen i første omgang, men det bliver spændende at følge dagens sejladser.

Blandt BB 10 meterne fører Theis Palm, i BeepBeep fra Helsingør, ikke overraskende efter de tre sejladser.
Slipstik fra Helsingør med Michael Hansen ved roret er lige efter, men også Jazz med Bjarne Venø fra Skælskør og Hancock fra Skive med Søren K. ved roret blander sig kraftigt i medaljekampen.

Sort Sol fra Aabenraa fører måske ikke så uventet i Scan-kap 99 feltet. Efterfulgt af Frk. Fast med Jens Fast fra ASK, derefter kommer Nordlys med Christian P. fra Kaløvig og Bent Noer i Mikkeline fra Vordingborg.
De tre første både har lagt sig kraftigt i spidsen, og lørdagens kampe kommer til at minde om en gyser.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140

Udvalgte varer til vores abonnementer

135

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer