Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen er toer ved Princesa Sofía Cup på Mallorca. Foto: Per Heegaard, Palma de Mallorca.

Princesa Sofía Cup - blandet anden dag for de danske sejlere

Se stort billedgalleri fra sejladserne taget af Per Heegaard.

30-03-2016 11:40 Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

I går var der tåge og ingen vind, da sejlerne planmæssigt skulle på vandet ved Princesa Sofía Cup på Mallorca, Spanien. Det betød ventetid på land, men over middag lettede tågen, og der kom en let søbrise, der kunne sejles i.

49erFX sejlerne Jena Mai Hansen og Katja Katja Salskov-Iversen udtaler efter dagens tre sejladser i klassen: "Det har været lidt anderledes end i går. Der har været mindre vind og lidt mere søbrise-agtigt. Det har blæst omkring en 8-10 knob. Det har været hårdt at sejle rundt derude. Vi har skulle kæmpe for det, da vi ikke har været så gode til at lave starter. Men vi har været gode til at komme på de rigtige sider af banen, og det har gjort, at vi har kunne lave okay resultater". Pigerne ligger nu nummer to samlet - kun med et point margen op til hollænderne Annemiek Bekking og Annette Duetz.

Høghen havde en svær dag

I Finnjollen havde Jonas Høgh Christensen en rigtig svær dag. De svære forhold med den lette vind, var ikke lige Jonas' kop the. Det blev til to sejladser, hvor Høghen fik en 17. og en 10. plads - hvilket placerer ham på en foreløbig 14. plads.

Princesa Sofia

Jonas Høgh Christensen har her svært ved at komme væk fra startlinjen. Foto: Per Heegaard, Palma.

I Laser Radial klassen fører belgiske Evi Van Acker, mens Anne-Marie Rindom ligger nummer fem. Sarah Gunni indtager syvende pladsen. Radial klassen er meget tæt i toppen, og intet er bestemt afgjort endnu. Rindom kæmper med en influenza, men har alligevel valgt at sejle stævnet - stærkt!

Princesa Sofia11 1

Rindom ved en mærkerunding. Foto: Per Heegaard, Palma.

I Nacra 17 klassen ligger Allan Nørregaard og Anette Viborg på en foreløbig fjerde plads. Klassen føres af franske Billy Besson & Marie Riou, der er suveræne.

Princesa Sofia13 1

Allan Nørregaard og Anette Viborg er udtaget til OL for Danmark i Nacra 17 klassen. Foto: Per Heegaard, Palma.

Se flere af Per Heegaards fantastiske billeder fra Princesa Sofía Cup her.

 

49er

1. Nico Delle Karth & Nikolaus Resch, Østrig, 11

2. Diego Botin & Iago Lopez, Spanien, 14

3. Ryan Seaton & Matt Mcgovern, Irland, 14

 

22. Jonas Warrer & Christian Peter Lübeck, 59

39. Frederik Rask & Nikolaj Buhl, Danmark, 84

55. Tobias Hemdorff & Sebastian Byrsting, Danmark, 113

67. Joachim Salskov-Iversen & Marcus Bay, Danmark, 158

72. Frederik Melson & Carl Emil Baad, Danmark, 172

 

49erFX

1. Annemiek Bekkering & Annette Duetz, Holland, 16

2. Jena Mai Hansen & Katja Salskov-Iversen, Danmark, 17

3. Martine Grael & Kahena Kunze, Brasilien, 18

 

26. Katrine Bendix Krogh & Christina Andersen, Danmark, 127

 

Finnjolle

1. Josh Junior, New Zealand, 9

2. Giles Scott, Storbritannien, 15

3. Pieterjan Postma, Holland, 15

 

14. Jonas Høgh Christensen, Danmark, 33

55. André Højen Christiansen, Danmark, 154

 

Laser Standard

1. Andrew Maloney, New Zealand, 5

2. Kristian Ruth, Norge, 7

3. Charlie Buckingham, USA, 8

 

46. Michael Hansen, Danmark, 42

57. Mads Bendix, Danmark, 49

69. Christian Guldberg Rost, Danmark, 58

87. Patrick Döpping, Danmark, 72

92. Martin Aamann Jessen, Danmark, 76

108. Carsten Frøkjær Faubel, Danmark, 95

 

Laser Radial

1. Evi Van Acker, Belgien, 3

2. Alison Young, Storbritannien, 8

3. Tuula Tenkanen, Finland, 10

 

5. Anne-Marie Rindom, Danmark, 14

7. Sarah Gunni Toftedal, Danmark, 16

49. Sofie Slotsgaard, Danmark, 58

73. Laura Kragh Frederiksen, Danmark, 99

 

Nacra 17

1. Billy Besson & Marie Riou, Frankrig, 12

2. Paul Kohlhoff & Carolina Werner, Tyskland, 25

3. Thomas Zajac & Tanja Frank, Østrig, 27

 

4. Allan Nørregaard & Anette Viborg, Danmark, 28

 

RS:X - mænd

1. Tom Squires, Storbritannien, 4

2. Vyron Kokkalanis, Grækenland, 5

3. Andreas Cariolou, Cypern, 8

 

34. Sebastian Fleischer, Danmark, 44

 

RS:X kvinder

1. Olga Maslivets, Rusland, 4

2. Lilian De Geus, Holland, 7

3. Charline Picon, Frankrig, 7

 

30. Lærke Buhl-Hansen, Danmark, 44

 

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer