Nyheder | EM Finn: Høghen flyvende i første sejlads
Jonas Høgh kom rigtig godt fra start på året EM som sejles ud for Barcelona, hvor det blev til en tredjeplads ud af de små 100 både som var til start.

EM Finn: Høghen flyvende i første sejlads

07-03-2016 22:27 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Det blev til en forrygende start for det danske OL håb Jonas Høgh Christensen, som lagde ud med en flot tredjeplads ved EM i Finn, som sejles frem til og med på lørdag på vandet ud for Barcelona. 

Der var faktisk kun få meter mellem de tre første, efter sådan ca. 75 minutters sejlads, og det er jo lige netop noget af det der gør det hele så fedt, kan man høre Jonas udtale, i den korte video som du kan se her på siden.

Der forsøges gennemført 10 sejladser, hvor en fratrækker tæller efter de første fem. Lørdag sejles der medal race for top 10, men vejrudsigten for denne uge i Barcelona lover svag til jævn vind, så nu må vi se hvor mange sejladser det lykkes at få gennemført. 

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer