Alex Thomson deltager i Vendée Globe, der starter til efteråret. Hans mål er at vinde. Foto: Hugo Boss Sailing Team.

Alex Thomson er klar til noget action

28-02-2016 11:04 Trine Søe
Kilde: Vendée Globe
Vurderer artiklen
Del artiklen

Britiske Alex Thomson, der sluttede på en tredje plads ved sidste udgave af Vendée Globe, var den 21. skipper, der tilmeldte sig den kommende udgave af Vendée Globe, der starter om 251 dage. Under kapsejladsen Transat Jacques Vabre blev hans spritnye BOSS båd beskadiget, og Alex Thomson og makkeren Guillermo Altadill måtte reddes af en helikopter og efterlade båden på vandet. Sidenhen lykkedes det at bjærge båden, der har kostet i omegnen af 30 million kroner.

Alex Thomson er målrettet og fokuseret på hans drøm - at være den første brite, der vinder Vendée Globe, og dermed drille de mange franskmænd, der hidtil har vundet den hårde sejlads Jorden rundt. Thomsons nedtælling til den kommende udgave af Vendée Globe startede allerede, da den seneste 2012 udgave sluttede.

De skader, båden og du fik i Transat Jacques Vabre må have været skræmmende. Troede du på noget tidspunkt, at du ville miste båden?

Ja, det var skræmmende, især fordi jeg sov, da båden pludselig tippede rundt og lå med bunden i vejret. Vi troede faktisk ikke, at det var muligt for IMOCA 60 at kæntre under disse forhold. Det var også nervepirrende at vente på redningsmandskabet, men så snart jeg kunne se dem, vidste jeg, at vi var ok, fortæller Alex Thomson om episoden i Transat Jacques Vabre, hvor han næsten mistede sin nye båd.

Hvordan går det med reparationen af båden. Vil Hugo Boss bliver 100% klar til at sejle igen?

Reparationsarbejdet går godt og skrider planmæssigt fremad. Vi regner med, at Hugo Boss båden vil være på vandet igen i marts måned, så vi kan få så meget tid som muligt på vandet gennem sommerperioden. Vi har netop afsluttet en struktuel gennemgang af båden. Selvom vi er sikre på, at designet er tilstrækkeligt til formålet/sejladsen, har vi indledt et samarbejde med Guillaume Verdier og VPLP for at tilføre noget mere, der højner sikkerheden.

Til spørgsmålet om hvilke kapsejladser, som Alex Thomson planlægger at deltage i frem mod starten af Vendée Globe, svarer han: Vi deltager i New York-Les Sables d'Olonne Race, der starter den 29. maj 2016.

Hvad er det, der tiltrækker dig ved Vendée Globe?

Vendée Glob er et fascinerede projekt at være en del af. Det er nådesløst fra start til slut, ikke kun for de deltagende skippere, men også for holdene bag ved. Set ud fra mit synspunkt, så er det en holdbegivenhed at deltage, og jeg elsker det tekniske aspekt ligeså meget som det at sejle, slutter Alex Thomson.

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer