Kapsejlads | Nedtælling til Extreme Sailing Series 2013
Ny turné verden rundt for de danske professionelle sejlere på SAP Extreme Sailing Team. Foto: Lloyd Images

Nedtælling til Extreme Sailing Series 2013

28-02-2013 17:00 Søren Øverup28-02-2013 11:17 - Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Tirsdag skydes den nye sæson i gang - Extreme Sailing Series ruller videre i en serie som vil bringe sejlere og publikum jorden rundt. Første stop er Oman, derefter Singapore, Qingdao og Istanbul. Derefter Porto, Cardiff og Nice. Det store afslutnings-show for serien bliver igen Rio.

Gamle og nye ansigter

Til start stiller otte hold, en blanding af velkendte og erfarne sejlere og nye folk. Ernesto Bertarelli, som mange vil huske som taberen fra den skæve America's Cup-fight i 2010, sidder selv ved roret i en Extreme 40, flankeret af taktiker Morgan Larson. Alinghi er altså med i forreste række igen, nu med pengemanden selv som skipper.

Invitational Team

GAC Pindar stiller hold for tredje gang, nu med en meget ung William Tiller som skipper. Han og de fleste andre på holdet kommer fra Matchrace-verden. Red Bull styres igen af Roman Hagara, seks gange OL-sejler og dobbel guldvinder i Tornado (!). The Wave med Leigh MacMillan er gamle kendinger. Realteam er nye på banen, et schweizisk hold fra katamaran-klassen D-35. Team Korea er med i år, med OL-sølvvinderen i 49er, Peter Burling (NZ) ved roret. Vores egne SAP-drenge stiller i år med Nicolai Sehested som ny mand. Og så er der som noget nyt et såkaldt "Invitational team" med. Her kan arrangørerne hvert enkelt sted stille med et hold, og eventuelt opdyrke nye talenter til serien.

SAP-drengene til tops?

2013 er året hvor Jes Gram Hansen, Rasmus Køstner og de andre SAP-drenge realistisk kan nå et niveau, hvor de kan placere sig helt i toppen af feltet. Det danske hold er top professionelle, og har nu timerne og erfaringen i klassen til at tage det næste skridt - så de kan slås om de øverste placeringer.

Fra Bådmagasinets side kommer i hvert fald et stort thumbs-up! Check stemningen i filmen her forneden...

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer