Både producent, importør og forhandler har ansvaret for at båden er CE-mærket og følger de krav som EU sætter til en båd. Akkurat som alle andre produkter, der skal sælges på det frie europæiske marked. Når det gælder en ny båd, er det derfor enkelt. Her både må og skal alt være i orden! CE-skiltet skal sidde i båden, al dokumentation på båden skal medfølge, og der skal være en instruktionsbog på et skandinavisk sprog.
Køber du en brugt båd, er det af største vigtighed at du passer på. Det såkaldte ”fritidsbåds-direktiv” af 16. juni 1996 gav en overgangsperiode på 2 år. Fra 16. juni 1998 er det altså obligatorisk med CE-mærkning. Køber du en brugt båd produceret efter 16. juni 1998 SKAL CE-mærket og tilhørende dokumenter medfølge. Er båden produceret i overgangsperioden, kan du finde både, som ikke har CE-mærket eller uden dokumentation, der er i orden.
Anskaffer du dig en båd, der ikke opfylder den forskriftsmæssig standard kan du få store problemer. For det første har du ingen garanti for, at sikkerhedsniveauet er tilfredsstillende, du kan få problemer med forsikringsselskabet, hvis båden bliver involveret i en ulykke. Salg eller bytte i fremtiden kan faktisk blive umuligt.
Køber du en brugt båd produceret før 1996 eller i overgangsperioden, er det dig, som har pligt til at dokumentere, at der ikke kræves CE-skilt/dokumentation for denne båd.

Ud fra dette er der nogle vigtige ting at være opmærksom på for dig, som skal sælge eller købe båd:

• Pas på alle papirer som følger båden! Specielt er det vigtig for alle både produceret med CE-skilt og fra juni 1998.
• Er båden produceret før juni 1998, er det vigtig at tage vare på alle andre papirer (fakturaer, registreringskort og eventuelle papirer på andre godkendelses-ordninger - f.eks. Nordisk Bådstandard/Det norske Veritas). Det er dig, som skal kunne dokumentere, at båden ikke behøver CE-skilt - for eksempel når den skal forsikres.
• Har du ikke alle papirer i orden, kan det betyde problemer for den nye ejer. Altså er båden mindre værd - for det tager tid og koster penge at få dokumentationen i orden igen.
• Køber du en båd fra et land uden for EU - f.eks. USA - skal du tjekke med Toldvæsenet inden handlen. Mangler den dokumentation, som Toldvæsenet forlanger for at få båden ind i EU, kan du risikere at du ikke får båden ind i landet.
Også udstyret i båden skal være CE-mærket. Det gælder alt fra elektriske kontakter, skroggennemføringer, batterier, motorer og elektronik. Der skal være dokumentation på det hele samt instruktionsbøger, og det kan for f.eks. en 30 fods båd godt fylde en del.
At båden eller udstyret er produceret ud fra et sikkerhedsmæssigt syn er en side af sagen. Lige så vigtigt er det at alt er produceret efter EU’s miljøkrav og ikke forurener eller støjer for meget. Alt skal være så sikkert som muligt - sådan at ”brugernes helbred ikke udsættes for unødvendig risiko eller miljøet skades”.
Det siger sig selv, at der er meget at være opmærksom på både for sælger og køber. For en brugtbåd er det også interessant at få dokumenteret, hvordan båden er vedligeholdt. Både vinteropbevaring og eventuel udskiftning af dele eller udstyr - for ikke at tale om en eventuel reparation. Skal båden fortsat holde standarden og sikkerheden i top, er det vigtigt at eventuelle reparationer eller ombygninger er udført på en betryggende måde. Det stiller også krav til ejer og serviceværksteder.

Meget vigtigt når du køber båd er at vide hvad CE-mærket står for.

Det er fire konstruktionskategorier - A, B, C og D - og en af disse skal båden opfylde.
En båd som opfylder kravene ”D” er beregnet til beskyttet farvand - det vil sige på mindre søer, kanaler og inderst i beskyttet skærgård, hvor den såkaldte ”signifikante” bølgehøjde ikke overstiger 0,5 meter og en vindstyrke indtil og inklusive 10 m/sek.
En båd i kategori ”C” (og det er her de fleste fritidsbåde havner) er beregnet til ”brug langs kysten” i forholdsvist beskyttet farvand, hvor vindstyrken kan komme op på indtil og inklusive 13 m/sek. og ”signifikant” bølgehøjde på 2 meter eller mindre.
En ”B”-båd er en kraftigere konstruktion og beregnet til brug uden for kysten hvor vindstyrken kan komme op i 20 m/sek. og bølgehøjden maksimalt 4 meter.
Den skrappeste båd havner i konstruktionskategori ”A” - ”havgående fartøjer”, som skal kunne tåle mere end vindstyrke 20 m/sek. og mere end 4 meters bølger. I praksis vil det sige at båden er beregnet til at klare sig selvom den havner i et uvejr ude til havs. Naturligt nok er det kun få fritidsbåde, som kan opfylde kravene i kategori A.
Det skal på CE-skiltet og i dokumentationen klart fremgå hvilken konstruktionskategori båden har.
”Signifikant” bølgehøjde er et vanskeligt begreb. ”Det betyder gennemsnitshøjden af tredjedelen af de højeste bølger i en given observationsperiode”. Med andre ord en vanskelig forklaring for de fleste!
CE-skiltet er ikke et kvalitetssymbol, men fortæller at produktet opfylder de krav som EU’s regelsæt stiller til produktet/båden. Producenten har ansvaret for, at båden er konstrueret og produceret i henhold til kravene - i praksis vil det sige en række ISO-normer.

Med båden skal der følge en ”Overensstemmelseserklæring” fra producenten hvor det blandt andet listes op hvilke ISO-normer båden skal tilfredsstille. Pas på dette dokument!

Hvordan i alverden skal du som køber vide om båden er bygget i henhold til reglerne og på en tilfredsstillende måde? Ja - det er ikke altid lige let at vide, men producenten (eller importøren) er ansvarlig for at regelsættet følges og kan komme i erstatningsansvar, hvis han ikke følger regelsættet (produktansvarsloven). Han kan få bøder eller op til 2 års fængsel og blive erstatningsansvarlig. Det er jo godt at vide hvis uheldet er ude. Netop derfor er det vigtigt, at du som bruger også gør din del af arbejdet. Pas på med vedligeholdelse, tjek at båden har fået regelmæssig vedligeholdelse af ejeren og læs instruktionsbogen!
Får du en instruktionsbog på engelsk, fransk eller italiensk, er der måske grund til at være på vagt og tjekke grundigt om alt er i orden! For instruktionsbogen SKAL være på dansk.