Ude fra Storebælt ser man Reersø som nogle fjerne, stejle skrænter. På flade bakker inde bag skrænterne står en sværm tynde antennemaster, som er forbindelsen til Grønland fra Lyngby Radio.
Den lille ø Musholm ses også som en fjern, lille skrænt ude fra bæltet, men Reersø er langt den tydeligste.
Mange tursejlere lader sig nøje med synet af skrænterne på afstand. Men inde om hjørnet i læ på Musholmbug-ten gemmer den lille, hyggelige Reersø havn sig. Den bør du ikke snyde dig selv for.
Oprindelig var det en fiskehavn, men nu er lystbådene langt i overtal. Som tydeligt kendetegn på havnen ses de høje, moderne og endda rimeligt pæne bygninger tilhørende Musholm Lax, der driver dambrug ved Musholm.
Reersø havn er ikke ret stor, og sidst på eftermiddagen bliver der nemt trængsel om sommeren. I godt vejr med vinden mellem vest og nord ankrer mange både syd for havnen ved kysten. Ude på den flade Musholm er der også en fin ankerbugt med bølgelæ ved alle vinde, undtagen østlige.
Ved anløb af Reersø havn hænder det, at en sejlbåd går på grund ud for molen, når den glemmer at runde det røde sømærke 50 m ude. Fra i år er det flydende røde sømærke erstattet af en tydelig rød pæl med top, og som noget nyt er der også kommet en grøn pæl med top. Det er gamle telefonpæle, som havnefogeden har fået slået i, og til projektørbrug om natten har pælene røde og grønne refleksbånd.
Sidst jeg var i Reersø tog en tysk LA-krydser genvejen inden om det røde sømærke, og med sit dybgående på 1,55 m blev den stående 25 m fra molen. Samtlige tyskere og nogle danskere i havnen stimlede sammen på molen og nogle kom i gummibåde med påhængsmotorer. Vejret var stille og der var ingen fare for båden, men alle råbte gode råd og alle skubbede og bugserede og halede, og den grundstødte skipper var arbejdsløs og forvirret.
Efter 20 minutter fandt tyskerne på det eneste rigtige, nemlig at tage en line fra mastetoppen ind til de mange tilskuere på molen. Så snart de trak lidt og LA'eren krængede, sejlede den fri.
Mest for mindre både
Havnen har 2,5 m dybde, og der er en del fiskebåde og fiskejoller i havnen. Pælepladserne til lystbåde er temmelig smalle, især i inderste havnebassin med pladser på ca. 2,5 m bredde. I øvrigt er det inderste bassin snævert, så en 12-13 m lang båd kan få svært ved at vende derinde.
Det reserverer i nogen grad havnen til de mindre lystbåde, og hvis du har sådan en, må du absolut besøge Reersø inden du køber et stort skrummel. Disse må ankre uden for havnen blandt andre lystsejlere, der ankrer af ren og skær lyst.
Havnen har langskibs pladser mellem fiskerne ved Musholm Lax-kajen, og på den åbne yderside af nordøstmolen er der faktisk også pælepladser. De kan sagtens bruges med vestlig og nordlig vind, men østenvind giver noget skvalp. Nordøstmolen er for øvrigt fornyet og renoveret for et par år siden.
Strandingsgods uden hale
Den meget idylliske og kompakte landsby ligger tæt ved havnen med stråtag og bindingsværkshuse rundt om kirken og kroen. Kirken ligger på landsbyens højeste bakke, og fra kirketårnets øverste, åbne stokværk er der flot udsigt over landsbyen og Mus-holmbugten.
De haleløse katte, som Reersø er berømt for, myldrer ikke rundt i de smalle gader, men hold øjnene åbne. Kattene er der og trives fint. Om ikke andet kan den hyggelige kro anbefales, for mellem bordene i gårdhaven har kroejeren været snedig nok til at lade en haleløs kat liste rundt.
De haleløse katte kom til Reersø for lidt over 100 år siden, da et skib fra den engelske ø Isle of Man forliste. Skibet havde en kaffelast og nogle haleløse Manx-katte med, og nogle dem blev i Reersø. Man kan undre sig over, at kattene ikke spredte sig over hele Sjælland, men måske fandt kattene, at den isolerede landsby var det rigtige sted, og at der var alt for langt ind til Sjælland.
Haleløse katte har ikke ni liv som almindelige katte, for der er stor dødelighed blandt killingerne. Hvis to haleløse katte parrer sig, er killingerne normalt også haleløse, men halvdelen af dem dør straks som spæde. Hvis en almindelig hankat med hale parrer sig med en haleløs hun, får killingerne en ganske lille stump hale. En hunkat med hale og en haleløs han kan få normale killinger med hale.
Småøer i Musholmbugten
Den allermindste ø i nærheden er kun en stor stendynge 400 m ud for Reersøs skrænter på sydvestpynten. Stendyngen er markeret på søkortet som en lille ø med et R, der betyder rocks (sten), men der er ikke noget navn. De lokale kalder stendyngen for Rønnen.
Man kan med lokalkendskab sejle inden om Rønnen, og det gjorde jeg en gang. En kammerat drev den af i kahytten, da jeg bad ham kikke ud af vinduet til de flotte skrænter. Det gjorde han modvilligt. Så bad jeg ham kikke til den anden side, hvor stendyngen lå med lidt brænding omkring. Han blev forskrækket og troede, at vi var ved at strande, han sprang op fra køjen og slog hovedet mod ruftaget. Han glemte, at der ikke var ståhøjde, og at jeg næppe sejlede båden roligt på grund.
Øen Musholm har givet navn til bugten, og det er en køn, lille ø, som du absolut bør ankre ved, hvis vejret er godt.
Ude fra Storebælt ser Musholm stejl og firkantet ud med 9 m høje skrænter mod bæltet. Inde fra ankerbugten, der i øvrigt hedder Musholm Havn, ser Musholm flad og græsgrøn ud. Bugten har fine sandstrande, og du kan ro i land og gå en tur i græsengene, men ikke for tæt på øens to huse.
Tidligere var Musholm kendt for en ekstra lille ankerbugt inderst i den store bugt, men indsejlingen er sandet helt til. Hvis du har en gammel havnelods eller beskrivelse, så passer det desværre ikke mere med den lille ankerbugt. Den er ved at blive til en eng.
Yderst ved indsejlingen mod Mus-holm Havn ligger dambruget tilhørende Musholm Lax med en masse røde bøjer, garn og pæle. Sejl ikke for tæt på de mange liner.
På Sjællandssiden i Musholm Bugt ligger også den lille havn Mullerup. Den havde sin storhedstid, da Botved Boats - luksusmotorbåde - blev bygget ved havnen i 60'erne.
Havnen er temmelig lille og fyldt med lokale lystbåde i dag. Indsejlingen er 3 m dyb, men undertiden kan den sande noget til, så anløb i frisk pålandsvind anbefales ikke.