Atlanten med passatvinden - vor første oceanpassage
Niels, Hannelore, Jens og Caroline er stadig på vej Jorden rundt i en ældre Sagitta 35. I forrige artikel var familien nået til Kap Verde øerne. Nu går turen over Atlanten til Caribien. Læs om familiens oplevelser og trængsler.
31-07-2010 kl. 10:28 af Niels Vejrup Carlsen Kilde: Bådmagasinet 07-2006
Pandekager, scrambled eggs og bacon – så kan det næsten ikke blive bedre på familiens første oceanpassage.
Truuuut - truuuut! Jens står i stævnen af båden og giver den gas med tågehornet. Vi bevæger os langsomt ud mellem de opankrede både i havnen i Mindelo, Sao Vicente. Stemningen er boblende - nærmest eksalteret! Så er vi på vej! Caribien, here we come! Vi skal ud på vores første store oceanpassage.
Sejlerne på de andre både hujer og vinker. Alle ved, vi er på vej ud på det store hav. De ligger selv og venter. Den ene båd efter den anden har allerede forladt ankerpladsen. Det er sæson for at krydse Atlanterhavet.
Har du ikke læst de første artikler om familie Carlsens jordomsejling så find dem her.
Passatvinden blæser omsider stabilt. Den har ladet vente på sig i år. Mens vi tager af sted den 29. november rammer orkanen Delta De Kanariske Øer helt udenfor nummer - men på vejrkortene ser det fornuftigt ud her længere sydpå.
Det kribler i maven! Næste landkending er Barbados om 2015 sømil. Vi regner med, at det kommer til at tage 17 -18 døgn. Der er blevet gnubbet og pudset, skruet og surret. ”Jonna” er i topform.
Skibet gøres klart Inden vi kommer så langt, går gummibåden i rutefart med vand, diesel, gas og mad. De 200 liter tankvand vil vi nødig drikke af. Så vi slæber 180 liter købevand ud til båden i fem liters plastikdunke og medbringer derudover ca. 50 liter væske i form af sodavand, juice, UHT mælk og øl. Hvis det går helt galt, har vi også stadig nogle vinflasker ude under batterierne. I troperne skal man helst have mindst to liter væske om dagen, så vi har drikkevarer med til godt tre ugers sejlads. Vores watermaker skal løbende supplere drikkevandsforsyningen.
Seks tætskrevne A4 ark med gøremål opdelt i ”sikkerhed”, ”sejl og rigning”, ”motor”, ”ship shape” og ”diverse” giver os nok at lave på båden. Al redningsgrejet checkes igennem. Vi har købt top of the line grej til denne tur - og er skuffede over kvaliteten i redningsbøjerne. Lyset i vores hestesko-lampe tændes hele tiden under sejlads i store bølger, hvilket dræner batterierne. Den specialimporterede offshore redningsbøje brænder pæren af. Det er ikke betryggende!
Vi har indtil nu levet uden en dæksprojektør og har derfor lavet så lidt som muligt på dækket efter mørkets frembrud. Det er ikke holdbart. Vi bruger en hel dag på at finde en billampe, der passer nogenlunde og 3-4 timer i masten på at fæstne den med bolte og gaffatape. Et ekstra fald bliver gjort klart - nu har vi reserve for både genua- og storefald. Forsejlet repareres. Et stormreb bliver sat i storsejlet. Spilkopper, vindror og vind/vandmølle smøres. Hele rigningen olieres, gennemcheckes, og salingshornene vikles ind i skumgummi for at reducere sliddet på storsejlet. Vi har en god fornemmelse i maven - det skal nok gå!
Jens og Caroline har også travlt i dagene op til afgang. Masser af skole om formiddagen og koncentreret leg om eftermiddagen. Om få timer er der kun mor og far - og så heldigvis onkel Stefan - at se på i små tre uger.
Dagen før afgang vaskes kilovis af frugt og grønt. For at undgå kakerlakker og andet kryb, mug og skimmelangreb bliver hele dynen vasket i en let kloropløsning. Bagefter lægges det til tørre i solen og stuves til sidst i net og kasser. Ingen fare for skørbug lige med det samme.
Jens og Caroline beundrer de nyvaskede grøntsager før afgang over Atlanten.
