H-bådsklassen er en af landets største kølbåds-klasser. (Klik på billedet for en større version)
I en pressemeddelelse skriver Lena Hellström på vegne af arrangøren, Horsens Sejlklub:
Vendt rundt i toppen Fredagens gule DM-trøje gik til Claus Høj Jensen, Herslev Strand, og hans mandskab. En flot serie på en 5., en 1. og en 2. plads fik vendt rundt på topstillingen fra torsdag.
”Jeg er meget tilfreds med i dag. I går var vi noget rustne, da vi ikke har sejlet sammen siden VM i 2008. Men det blev der løsnet op for i dag. Og så er vi klart bedst i solskin. Det har jo været en fantastisk dag på vandet,” måtte manden i spidsen konstatere over den rituelle moleøl fredag aften.
Pantaenius DM for H-både på Horsens Fjord var på 2. dagen begunstiget af en stabil vind fra øst på 5-6 sekundmeter, og der blev gennemført tre sejladser.
Lidt for ivrige Gårsdagens suverænt førende mand Morten Nielsen, Roskilde Sejlklub, blev hårdt straffet af en tyvstart og måtte se sig henvist til en samlet 3. plads. ”Vi var nok lidt for opildnede efter den gode start i går. I stedet for at sejle sikkert, satsede vi lidt for meget – og blev straffet. Bittert, men vi kommer igen i morgen,” lover Morten Nielsen med et smil om læben.
Yngre besætning med fremme H-bådsfeltet er præget af erfarne folk, der har sejlet i klassen i mange år. Men på en foreløbig 2. plads finder man Jesper Dietz, Sundet Sejlklub, der er i starten af 30’erne. ”Det gik rigtigt godt for os i dag. Vi havde fart i båden og nogle gode starter, så vi er rigtigt godt tilfredse,” konstaterede den unge skipper, der også har en frisk 2. plads med hjem fra Kieler Woche.
Hvad flager de for? Torsdag - derimod - fik Dietz og hans team lavet en rigtig slem bommert, som de stadig ærgrer sig over. ”Vi havde en klar 1. plads i første start, men da vi passerede gaten gik vi på kryds mod topmærket igen. Resten af feltet havde læst signalflaget rigtigt og strøg mod mål. Så det kostede os lige seks pladser”, fortæller holdet og griner.
Perler på en snor Dagen bød på en del tyvstarter og 2. start måtte man tage om. Claus Høj Jensen har med 18 point et behageligt forspring til de næste pladser. Som perler på en snor, ligger 2. 3. og 4. pladserne med henholdsvis 25, 26 og 27 point. Så der er bestemt ikke noget H-båds DM, som er afgjort endnu.
Indtast dit navn og din e-mail adresse nedenfor og klikke på 'Send login', så får du dit login med det samme i din mailbox. Dette kan du efterfølgende ændre til noget, du nemmere kan huske.
Dit navn:
E-mail adresse:
Har du glemt dit login ?
Indtast din e-mail adresse ovenfor og klik på 'Send login', så får du en mail indenfor få minutter.