Interessante sejladser i Hanseboot Baltic IRC Open for de danske sejlere kunne også være Rund Skagen og Flensburger Fördewoche udover de danske afdelinger. Illustration: baltic-irc.org. (Klik på billedet for en større version)
Den langvarige debat om IRC-målereglen har fået flere til at arbejde for, at danske sejlere kan sejle efter den internationale regel. Per Weiskvist fra Kerteminde Sejlklub fortæller:
Så er den nye nordeuropæiske serie på plads, og vi kører fra 2010, med primært de største eksisterende sejladser i det Baltiske Hav, som medarrangører af hver sin afdeling, sideløbende med deres egen sejlads under et nationalt handikap system.
Nordeuropæiske serie med tre danske afdelinger Planen er, at sejladsen skal være en serie af sejladser, på tværs af de nordiske lande og Tyskland, og de deltagende lande er Tyskland, Danmark, Sverige, Norge og Finland. Derudover har et par engelske og hollandske både, meldt deres interesse i at komme og være med, da de mener at det er netop sådan noget der har manglet i mange år. Man skal som minimum deltage i to sejladser, for at kunne score i den samlede serie, og der vil være tillæg hvis man sejler over grænsen, og deltager i et af de omkringliggende landes sejladser.
Jeg har fået tre afdelinger til Danmark, Big Boat Challenge og Fyn Rundt fra Kerteminde, og Baltic Sea Challenge i Øresund som er en ny sejlads, hvor Swan-bådene nu supplerer med en åben IRC-klasse, der så også er en del af Hanseboot Baltic IRC Open.
Masser af info på nettet Du kan se mere på baltic-irc.org, hvor vi også har lavet en mulighed for at stille spørgsmål til IRC og sejladserne (på alle sprog, da vi har lagt en oversætter ind). Der er også lavet en Facebook-gruppe, som man kan melde sig ind i, og benchmarke lidt på regel og hinanden mv.
Hvad synes du om den nye IRC-kapsejladsserie, er det noget der har interesse?
Indtast dit navn og din e-mail adresse nedenfor og klikke på 'Send login', så får du dit login med det samme i din mailbox. Dette kan du efterfølgende ændre til noget, du nemmere kan huske.
Dit navn:
E-mail adresse:
Har du glemt dit login ?
Indtast din e-mail adresse ovenfor og klik på 'Send login', så får du en mail indenfor få minutter.