Weekendens Rolling Home regatta på Wannsee i Berlin blev sejlet i noget nær perfekte forhold med høj solskin og let mellemluft fra sydøst. Læs rapport fra den vindende danske Folkebåd.
Jørgensen, Hansen og Pflüger kunne nyde efterårsfarverne og sejren på Wannsee i Folkebåden. (Klik på billedet for en større version)
Kolding-sejlerne Per Jørgensen og Kristian Hansen med tysk lånegast vandt kampen i et felt på 35 Folkebåde. Skipper Per Jørgensen gør her reklame for sejlads på Wannsee i Berlin:
Sejladsen samler Trias, H-både og Folkebåde til årets sidste stævne og var som tidligere år pænt besøgt. Omkring 70 både, hvoraf godt halvdelen var folkebåde fik sejlet 4 sejladser. H-både og Trias deler bane, mens Folkebådene sejler på egen bane.
I år var vi kun én dansk båd repræsenteret, men vi har lovet arrangørerne at gøre lidt reklame for denne sejlads, så hermed er vores anbefaling til danske H-bådssejlere og Folkebådssejlere. Stævnet ligger så sent på året at det ikke er i konflikt med nogle af de danske stævner, og så er årstiden den bedste på Wannsee da søen er næsten fri for tur og turistbåde.
Lokal sejlmager viste vejen Vi havde til lejligheden fået den lokale North Sails forhandler Udo Pflüger om bord som vejviser, og han satte ikke en fod forkert, hvilket resulterede i en sikker førsteplads. mens det lokale es og den nykårede tyske mester Stefan Schneider måtte tage til takke med en samlet 3. plads.
Indtast dit navn og din e-mail adresse nedenfor og klikke på 'Send login', så får du dit login med det samme i din mailbox. Dette kan du efterfølgende ændre til noget, du nemmere kan huske.
Dit navn:
E-mail adresse:
Har du glemt dit login ?
Indtast din e-mail adresse ovenfor og klik på 'Send login', så får du en mail indenfor få minutter.