De danske Folkebåds-sejlere kunne ikke følge op på den flotte start under Gold Cup i Marstrand på andendagen. Bedste dansker er nu Per Buch på tredjepladsen.
28-07-2009 kl. 18:25 af Joakim Rechnitzer, Marstrand
Der har været frisk vind de første to dage af Folkebådenes Gold Cup i Marstrand. Foto: GKSS.se. (Klik på billedet for en større version)
Vinden drillede de danske Folkebåds-sejlere ud for Marstrand i dag. Modsat tidligere var fordelen under dagens eneste sejlads på højresiden og det snød flere besætninger.
Bedste danske besætning efter gårsdagens to sejladser, med skipper Heines Nielsen, måtte indkassere en 18. plads, der sender dem fra en samlet anden- til femteplads.
Drage-danmarksmester bedst i dag I dag var den nykårede danmarksmester i Drage, Søren Kæstel, bedst med en 8. plads. Per Buch avancerede med en 12. plads til den samlede tredjeplads efter to tyske besætninger. Helt i front er tyskeren Christoph Nielsen trukket fra med kun 7 point efter tre sejladser sammenlagt.
Folkebådene sejler to sejladser i morgen i Marstrand.
Indtast dit navn og din e-mail adresse nedenfor og klikke på 'Send login', så får du dit login med det samme i din mailbox. Dette kan du efterfølgende ændre til noget, du nemmere kan huske.
Dit navn:
E-mail adresse:
Har du glemt dit login ?
Indtast din e-mail adresse ovenfor og klik på 'Send login', så får du en mail indenfor få minutter.