Brødrene Per og Lars Jørgensen samt Kristian Hansen vandt ikke DM-guld sidste år, men ranglisten tog de igen foran 100 både. Det blev fejret i Fredericia i lørdags. DM-vinder fik endelig guld om halsen efter snyd ved DM sidste år.
Vindere af ranglisten i Folkebåd. Fra ventre: Kristian Hansen, Lars Jørgensen og Per Jørgensen fra Kolding. Fotos: Per Heegaard
Vinder af Folkebådenes rangliste 2006 blev for andet år i træk fra Kolding Sejlklub: Brødrene Jørgensen og Kristian Hansen. De fik flotte præmier overrakt af unge Ditte Andreasen i Fredericia.
Andenpladsen tog Carsten Enger, Johs. Egede Olsen og Palle Petersen fra Jægerspris, og på tredjepladsen fra Kolding var det Heines Nielsen, Hans Henriksen og Ole Mathiesen.
"I dag har rigtig mange folkebådssejlere en trailer til den 2 tons tunge folkebåd, derfor deltager næsten 100 Folkebåde i vores rangliste," siger Brian Frisendahl fra Dansk Folkebådsklub.
Præmieoverrækkelsen for ranglisten fandt sted på bådudstillingen i Fredericia. Det foregik på Folkebåd Centralens stand, der tilhører Erik Andreasen.
Ny 338.000 - brugt 150.000 kroner En ny Nordisk Folkebåd i Kerteminde hos Andreasen koster 338.000 kr, før diverse udstyr.
Per Jørgensen, rorsmanden, har vundet DM tre gange tidligere i klassen.
"Vi gled i svinget sidste år, men i år skal det være igen i Skive, hvor DM sejles," siger Per Jørgensen, der også går efter sejre i Kielerugen, Sønderjyske Mesterskab og Guldpokal-sejlads i Kerteminde.
Han sejler med North Sails og hans glasfiberbåd er fra 1985.
"En brugt som min kan du få for 150.000 kr. med trailer og så kan du være med helt oppe i toppen," siger Per Jørgensen, mens han nipper til et glas champagne.
Træmaster ikke ens nok Læs interview senere med Per og gasterne, der ser frem til at alu-masten bliver indført.
"Det giver mere ensartede master, der findes ikke ET ens træ i skoven. Og så er det svært at lave et ensartet trim fra båd til båd med en træmast," siger gasten Lars Jørgensen til Bådmagasinet.
Den store klasse bakkes blandt andet op af Palby Marine, North Sails, Folkebådcentralen, Brandt Møller, Hempel, Columbus Marine, MP Sails og John Mast.
Klassen havde desværre sidste år et uheldigt DM, hvor Kim Fogde fra Kastrup blev disket for at sejle med en ulovlig justerbar mastefod.
I stedet gik DM til John Wulff, der stolt var mødt op med guldmedaljen, han først lige havde fået af bestyrelsen i Fredericia.
"Kim Fogde mener stadig ikke han har begået en fejl, men nu har jeg endelig fået medaljen," siger John Wulff.
Folkebåden arbejder nu med alu-mast fra John Mast og tester den i år og næste år. Fra 2009 skal den indføres i klassen, hvis test går godt.
Ranglisten 2006, Folkebåd 1 Per Jørgensen Kolding 151
2 Carsten Enger Jægerspris 149
3 Heines Nielsen Kolding 148
4 Brian Frisendahl Sundby 119
5 Christian Thomsen Kolding 115
6 John Wulff Jægerspris/Kastrup 109
7 Michael Møller Rungsted 104
8 Helmuth Schwars Faaborg 97
9 Jesper Toft Sallingsund 96
10 Per Damm Kastrup 87
42-årige Per Jørgensen måtte ikke sprøjte champagne på Erik Andreasens Folkebåd, der først skulle sælges.
John Wulff fra Jægerspris havde lige fået guldmedalje om halsen, efter at Kim Fogde fra Kastrup måtte aflevere den efter han blev disket for en teknisk fejl med masten, der kunne justeres under sejlads.
"Jeg er glad for endelig at have fået guldmedaljen. Jeg havde pointlighed med Kim Fogde, og nu har han endelig afleveret den efter han blev disket fra DM-guldet," siger sejleren til Bådmagasinet, her på vej ned med en alu-bom fra John Mast. Ditte Andreasen til højre overrakte præmier.
Indtast dit navn og din e-mail adresse nedenfor og klikke på 'Send login', så får du dit login med det samme i din mailbox. Dette kan du efterfølgende ændre til noget, du nemmere kan huske.
Dit navn:
E-mail adresse:
Har du glemt dit login ?
Indtast din e-mail adresse ovenfor og klik på 'Send login', så får du en mail indenfor få minutter.