Gode råd | Trim bådens el-system
Foto: Henrik Hansen.

Trim bådens el-system

I Bådmagasinets serie "Kend dit grej" giver Henrik Hansen gode råd til, hvordan man sikrer, at el-systemet om bord klarer både det barske miljø og alle instrumenterne.

17-12-2011 13:00 06-12-2011 13:30 - Henrik Hansen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Næsten alle både er spækket med elektronik og elektrisk udstyr. Derfor skal bådens elektriske system være dimensioneret til det store forbrug og samtidig kunne overleve og fungere i bådens barske miljø med fugt og salt.

Skal fungere korrekt
Det stiller krav til fx samlinger, kabler og ledninger, for korrosion i samlinger eller for småt dimensionerede kabler giver stor modstand i kabelføringen. Det kan medføre at udstyr med højt forbrug, som fx køleskabe, ikke fungerer korrekt, og kan i værste fald få kompressoren til at brænde sammen.

Brand om bord
Et defekt og ikke sikret el-system kan også starte en brand om bord. I forbindelse med projekt Sikker Havn har FLID undersøgt hvilke typer ulykker der sker i havne og både. Her fremgår det at 26 % ud af 46 registrerede brande i både opstod på grund af el-installationer og brug af el-apparater om bord. Især varmeapparater for tæt på brændbare materialer er farlige.

Bådens landstrøm på 230 volt skal tages alvorligt og større installationer med HFI-relæ skal udføres af en fagmand.

Pas på med halogen
Man skal også passe på med at indbygge halogenlamper i brændbar garnering, fordi de bliver så varme, at det kan starte en brand.

Der er dog ingen reel brandfare fra el-systemer i både, når bare anlægget er sikret og dimensioneret rigtigt.

Læs hele artiklen
Læs i decembernummeret af Bådmagasinet om hvordan du trimmer bådens el-system. Magasinet kan købes i kiosker landet over samt online og til iPad her.

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer