Extreme Sailing Series | SAP Extreme på rette vej
SAP Extreme Sailing Team sluttede flot af i Nice og endte som femmer.

SAP Extreme på rette vej

21-10-2012 22:23 Søren Øverup21-10-2012 20:23 - Redaktionen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Rasmus Køstner, Co-Ceo, SAP Extreme Sailing Team: "Vi behøver ikke mere end 0,3 point i dag, vi gik efter at avancere."

Extreme Sailing Series sjette afdeling I Nice blev lidt af en tur i rutschebanen – det gik både op og ned for det danske team.

Et hårdt udlæg på førstedagen gav en føring efter de første tre sejladser for sidenhen at slutte førstedagen som nr. 6. Andendagen kunne have gjort enhver fan af det danske team rundtosset. Enten kæmpede teamet for at undgå sidstepladsen, eller også var man med helt fremme og sejlede om sejren.

Mikkel Røssberg, SAP Exteme Sailing Team, siger: "Vi formår at holde gejsten og intensiteten, selvom vi får nogle smæk, det er nøglen til, at vi rejser os igen."

Det helt store udfordring er stabilitet og det arbejder teamet med meget målrettet og på trods af de store udsving, går det helt efter planen, og alle involverede er meget fortrøstningsfulde.

Rasmus Køstner; "Det går den rigtige vej. Vi har hele tiden vidst, at det var en kæmpe udfordring og meget hårdt arbejde. Vi oplever små fremskridt hele tiden, og selvom der fortsat er for mange smuttere og fejl så går det helt efter planen"

Se dagens resultater her: http://www.extremesailingseries.com/results

Både fra Boatindex.com

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer