SAP flot fra start men straffe kostede

20-10-2012 15:37 Søren Øverup20-10-2012 15:37 - Redaktionen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

SAP Extreme Sailing Team kom fantastisk fra start i Nice fredag, og efter dagens første tre sejladser tog det danske team føringen i den samlede stilling.

Vinden blæste 6-8 m/s fra nordøst og banen blev lagt helt tæt på tilskuerne på stranden i Nice, hvilket resulterede i fantastisk underholdning til de mange tilskuere. Den flotte performance holdte ikke dagen igennem. Intensiteten steg i løbet af dagen, og 2 straffe og svære starter kostede dyrt for SAP Extreme Sailing Team.

Trods at SAP Extreme slutter dagen på en samlet sjette plads, har teamet scoret sine hidtil fleste point i indledende sejladser. Det danske team har samtidig godt fat i deres nærmeste modstandere i den samlede serie, som bliver afgjort i Rio de Janeiro i Brasilien.

Alt er stadig åbent. I morgen (i dag, red.) sejles de første sejladser klokken 13.00 som igen bliver Stadium Racing. En endnu hårdere dag venter vores danske drenge i morgen.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer