Det danske Team SAP er virkelig godt sejlende i Oman, Muscat - hvor første afdeling af årets Extreme Sailing Series sejles.

Extreme Sailing: Ét sølle point skiller top tre - se highlights

10-03-2017 06:22 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Det er ekstremt tæt i toppen af feltet som disse dage afvikler første afdeling af årets Extreme Sailing Series i Oman. Danske Team SAP kom forrygende fra start og førte efter førstedagen, og igen i går viste teamet styrke ved at holde sig i toppen.

Det gik dog galt i sidste sejlads, hvor et vindhul kom til at koste dyrt. En næstsidste plads i torsdagens sidste sejlads kostede den samlede føring, men holdet er stadig med helt fremme, hvor kun ét sølle point skiller fra nummer ét til tre.

Det så ellers rigtig godt ud i løbet af dagen hvor to første og en andenplads i dagens fem sejladser burde have været nok til at holde den samlede føring, men 'dumpet' i sidste sejlads, var for dyrt. Op på hesten igen, Oman fører med 117, RedBull ligger to'er med 116 og ligeledes Team SAP med 116, hvorefter Alinghi med 114.

Det bliver mellem de fire teams at podiepladserne skal placeres, og der sendes live fra Oman i weekenden, som vi naturligvis følger her på Bådmagasinet, stay tuned...

Day 1 Highlights fra Oman:

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer