First 30 udfordrer Elan 310

14-07-2010 23:50 Christina14 Jul 2010 21:50 - Morten Jensen/Seilmagasinet
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Første sejlads med prototypen. Du kan selv følge prøvesejladserne, link i artiklen.

Med bistand fra den norske Elan-forhandler Tor Hove, lancerede Elan-værftet sit nye koncept i 2009: Tursejlende både med planende egenskaber. Og så god har ideen været, at verdens største fritidsbåds-værft, Bénéteau, har fulgt op på nøjagtig den samme idé.

Kouyoumdjian og Desjoyeaux
Og de har åbenbart tænkt sig at give Elan-værftet kamp på det nye marked; til at udvikle First 30 har de engageret succeskonstruktøren Juan Kouyoumdjian og solosejleren Michel Desjoyeaux. De første både blev søsat sidst i juni, og tanken er at de skal sejles intensivt af både konstruktøren, Desjoyeaux og en række andre, inviterede sejlere. På baggrind af testsejladserne vil de kunne optimere modellen, inden den sættes i produktion.

Følg med på blog
Tanken er, at prøvesejlaserne skal foregå i al offentlighed, og at der efter hver sejlads skal laves en udførlig rapport på den nye , hvorefter det hele skal munde ud i en udførlig trimguide, som leveres sammen med båden ved køb. Første prøvesejlads fandt sted 6. juli, og derefter følger flere igennem hele juli måned.

Læs mere og se grafik på næste side


Kapsejlads - og tur
Energien som lægges i at optimere bådens sejlegenskaber, fortæller at Bénéteau-værftets intention er at skabe en kapsejlads-vindende model. Men værftet påpeger, at det også skal være komfort, nogenlunde på linje med stilen i First 35, under dæk. Det betyder i så fald et lyst, enkelt interiør med fuldt acceptabel turkomfort.

 
Kølen har lodret forkant, og en agterkant som skrår forover. T-bulben skal give båden stivhed nok til at bære et stort sejlareal, men vil utvivlsomt også fange tang og andet som flyder omkring i havet.


Hot rig
Båden får stor bredde agter, to ror som er hængslet udenpå agterspejlet, og en dyb T-køl med lodret kølblad. Riggen er trukket langt agter, noget som giver et forsejl med stort areal, uden at det overlapper. Vantene er fastgjort ude i borde, salingshornene er vinklet 25 grader, og båden har ikke noget agterstag. De vinklede salingshorn og storsejlskødet, som er ført til en løjgang agter i cockpit, skal bidrage til at holde forstaget stramt på bidevind. Det kommer ganske sikkert til at stå meget om hvilke tricks som i øvrigt skal bruges, i den planlagte trimguide.

First 30 vil erstatte First 31.7, som har været en af Bénéteaus mest vellykkede og populære modeller i de senere år.http://www.teamfirst30.com/?lang=en


Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer