Bådmagasinets billedgalleri

Østtyske marinaer

26-10-2006 15:37 Hans Henrik26 Oct 2006 13:37 - Anders Høegh Post
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen
I Tyskland 25-35 sømil syd for Gedser er der bygget to kæmpestore marinaer med gæstepladser og alt, hvad du kan ønske. Begge havne har historiske seværdigheder lige i nærheden, så selv om du ikke bryder dig om store marinaer, så er de trygge at slappe af og sove i.
Nærmeste marina Hohe Düne har små 800 pladser ved Warnemündes indsejling. Den blev færdig i foråret 2006.
Næste marina Kühlungsborn ligger 12 sømil vest for Warnemünde med 400 pladser ved et kurbadested. Disse to kæmpemarinaer ville vi undersøge nærmere.
Vi kom fra Stralsund 50 sømil fra Warnemünde, hvorimod der kun er 25 sømil fra Gedser. De 50 sømil langs den tyske kyst kan deles i to på 25 sømil ved at tage en overnatning midtvejs i den eneste havn, der findes, nemlig den kønne naturhavn Darsser Ort i en fredet skov.
Den er alt andet end marina-præget, men er nødhavn og må kun bruges til én overnatning. Risiko for tilsanding i renden.
Vi gemte Darss til hjemturen og krydsede rundt om pynten med fyret ved Darss og videre mod Warnemünde. Kysten har sandstrande og små klinter med skove og mange badegæster.
Der ses slet ingen huse langs tyske kyster. De var spærret i den kommunistiske tid, og folk skulle holde sig på to km afstand. Kysten havde høje gittermaster med vagttårne for hver 3-4 sømil. Deroppe sad soldater med kikkerter. De passede ikke så meget på, at fjender gik i land, som på at deres egen befolkning ikke flygtede i småbåde til Vesten. Det er heldigvis historie efter 1989, men tårnene blev stående til omkring 1993.
På grund af kryds i svag vind fik vi først Warnemünde i sigte ved solnedgang, og så startede vi motoren. På afstand så vi et meget højt højhus samt blinkene fra det høje, gamle fyrtårn i Warnemünde.

Pæle fyldte indsejlingen
Den nye marina er på ydersiden af Warnemündes østlige stenmole med egen indsejling. Før jeg anløber en ukendt havn, lærer jeg havnelodsens plan udenad. Derfor var det ikke svært i sommermørket at finde indsejlingen til Hohe Düne, selv om havnefyrene ikke var tændt. Mange pæle rundt om de to hvidmalede molehoveder var forvirrende i mørket, for indsejlingen var tilsyneladende fyldt op med pæle.
Vi kan da ikke komme ind, mente konen. Rolig, jeg havde havneplanen i hovedet, og vi skal bare hen, så vi er midt for indsejlingen. Så var der hul mellem pælene. De stod bare langt ude foran kampestens molerne, så pæle om det ene molehoved så ud til at blande sig med pæle om det andet.
Vi gled ind i det store havnebassin, som var oplyst fra byen, hoteller og kæmpefærger på floden. Havde der været høje bølger, gav forhavnen masser af fladt vand til at bjerge sejl. Der lå lystbåde ved broerne, og vi skulle forbi bro A, B, C, D og E og ind til bro F, så var vi tæt på toiletterne.
Havnen skulle have været klar i 2005, men det blev udsat til marts 2006. Men nu er der også alt, hvad du kan ønske dig. Først og fremmest er der flydebroer med næsten 800 pælepladser i en velbeskyttet havn med fire m dybde.
Marinaen er ikke så hyggelig som de gamle lystbådehavne på den anden side af floden i Warnemünde. Men næste dag kunne vi fra marinaen se, hvordan bådenes master derovre rullede i frisk pålandsvind, for de gamle havne er åbne og tæt på den 150 m brede indsejling til færgerne. Kun inde i Alter Strom ved byen er man i hyggeligt læ, men må ofte fortøje uden på hinanden i flere lag.
Fra havnen i Warnemünde lettede kæmpestore krydstogtskibe og færger døgnet rundt og gik ud med tre drønende, lange bastoner. Det lød meget imponerende og fik byen til at ryste. Det internationale signal er én lang tone, men Warnemünde bruger tre lange - bare for at prale af skibene.
Navnet Hohe Düne betyder høje klit. Tre-fire etagers servicebygninger langs landkajen rummer toiletter, bad, butikker, bager, motorværksted, bådudstyr og sejlmager. Du kan godt forlade dit gasblus i båden og vælge mellem et 5-stjernet hotel og seks restauranter.
Du behøver ikke at forlade marinaen. Men et par hundrede meter borte går færger i pendulfart over floden til det gamle Warnemünde. Det er en køn, gammel fiskerhavn med små, maleriske kaptajnshuse. Det er også en fin gammel badeby med kilometerlang sandstrand, og en sandstrand ved marinaen.

Ad floden til Rostock
Fra Warnemünde sejlede vi ind ad floden de syv sømil til den gamle hansestad Rostock, områdets største seværdighed. Bare det at sejle på en bred flod er også interessant for de fleste danske sejlere.
Gennem havnen i Warnemünde skal man holde godt klar af de store færger og krydstogtskibe. Der var ingen mærkbar strøm på floden. Vi har sejlet her før uden strøm, men Komma’s Havnelods nævner op til 5,3 knob i ”helt specielle vindforhold”. Den tror vi ikke på, og to tyske havnelodser nævner intet om strøm på floden.
Floden har tydelig afmærkning til store skibe, og dybden er ca. syv m.
Det myldrer med små lystbådehavne langs bredderne, men vi fortsatte, til vi ikke kunne komme længere i selve Rostock. Der vinkede en tysk sejler os ind ved flydebroer med Y-bomme foran byens gamle centrum, som kendes på de høje kirkespir.
Byen blev grundlagt af venderne, men blev ødelagt af Valdemar den Store i 1160, fordi venderne plyndrede danske kyster. I 1200 genopbyggede tyske købmænd byen, som under hansestæderne blev meget rig. I dag er byens store domkirker, porttårne og ringmur istandsat til fordums pragt efter forfald i den kommunistiske tid. Kommunister brugte ikke kristen religion, og den store Nicolaikirche blev indrettet med lejligheder med kæmpevinduer og altaner i kirketaget og firmaer i kirkerummet. Sådan står kirken stadig.

Smaskkys til Kühlungsborn
Vi gjorde klar til afsejling, og vores tyske nabo spurgte hvorhen? Kühlungsborn, svarede vi. Umm, det er alle tiders havn, sagde han begejstret og gav sine fingerspidser et smaskkys. Så vi blev ekstra nysgerrige efter at se den nye marina.
Vi sejlede ud ad floden og krydsede i hård vind de 12 sømil mod vest til supermarinaen Kühlungsborn. Kysten er øde med skov og klinter, men ved selve Seebad Kühlungsborn ses store, hvide badehoteller fra 1930’erne i land. En gammel, høj Seebrücke (landingsbro) for små turistfærger rager 200 m ud fra stranden bag havnen.
Ligesom Hohe Düne har Kühlungsborn forvirrende afviserpæle om mole-hovedernes kampesten, så man skal styre ind i en vinkel, så man ser mellem pælene og gennem hullet.
I frisk vind og bølger var det fint, at vi kunne gå ind og bjerge sejl i forhavnen. Det havde blæst nogle dage, og havnen så overfyldt ud. Vindens fløjt i masterne inspirerede ikke til at gå ud. Men straks var der en tysk sejler, der vinkede os ind til en fri plads ved Y-bommene.
Lige vest for havnen er der en stor badestrand beregnet for gæster på byens mange badehoteller. Betal en kurafgift på en euro i en automat for at gå på stranden, typisk tysk.
Det mærkelige ord Kühlungsborn blev opfundet i 1938, da to badebyer blev slået sammen som Ostseebad Brunshaupten-Arendsee, men det var for langt selv for tyskerne. De døbte om til Kühlung efter et fladt højdedrag, og born, et gammelt vendisk ord for en bæk. Der løber nemlig en bæk ud i havnen.

Med damptoget Molli
Byen består af fine, gamle badehoteller bygget i 1920-30. De ligger i tre rækker med de fineste yderst ved vandet langs en tre km promenade. Vi kunne godt nøjes med at se på en km af de fine hoteller.
Byens seværdighed er ”Molli”, en veteran dampjernbane, der kører til Seebad Heiligendamm mod øst og ind i land til den kønne domkirkeby Bad Doberan. Banen har station ved havnen, og den er smalsporet med 90 cm mellem skinnerne mod 150 cm på normale jernbaner. Man kan frygte, at toget let
vælter, men det rumler fredeligt med kun 20-30 km/t under hvide dampskyer. Kühlungsborn har et supermarked, som du finder ved at følge vejen langs skinnerne mod byen (mod vest og syd) 400 m ind i land og spejde til venstre. Frisk morgenbrød kan bestilles på havnekontoret. Her fås også dagens vejrmelding på opslagstavle og ved daglig Wettermeeting kl. 08.15 med Diplom Meteorolog Herrn Dr. Eixmann.
Fra Kühlungsborns nye marina kan du sejle 25 sømil mod vest til øen Poel med gamle fiskehavne og til Wismar, hvor du kan fortøje lige foran middelalderens byport. Hele området har en spændende historie.

Hjælpsomme tyskere
Du får sjældent lov at vælge, hvor du vil fortøje i en tysk havn. Der er næsten altid en tysk sejler, der vinker ind og hjælper med at fortøje. Fordelen er, at tyskeren finder den sidste ledige plads til dig, og han ved også, at den er fri, selv om den er rød. Så må du høfligt fortøje på pladsen, selv om det blæser ind i cockpittet, og du hellere ville have haft stævnen mod vinden. Og du må hjælpe den næste tysker, der kommer ind ved siden af dig.
I tyske havne hilser man på hinanden på broerne med et venligt ”n’Tag” eller ”moin” (fra tyskere syd for Sønderjylland). Om aftenen er det ”n’Abend”, god aften, og om morgenen ”Morgen”. Altid. Også i baderummet.
Kunne vi ikke lære noget?

Havnelodser
Komma’s Havnelods dækker tyske havne. Med tyske NV bådsportskort følger en havnelods. Sejlerens havnelods fås gratis i danske og tyske havne, hvor luftfoto af nye marinaer dog er forældede og viser en tom havn.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer