Bådmagasinets billedgalleri

Ferie Tema II

26-08-2004 16:37 Christina26 Aug 2004 14:37 -
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Skibskokkens ferieråd


Carsten Berg er kok og sejler, og her giver han ferieråd til nem og sikkermadlavning i båden. Rådene bør du også bruge hjemme. Carsten har ikke kokke-tykkelse, men maden er alligevel god. Og bare rolig, han giveringen opskrifter her.

 


Vi havde vores egen kok med på sommerferie. Carsten er god til at bomme spiler og den slags på dækket, og så er han som nævnt kok. Det betyder ikke overdådige måltider om bord med mange fine retter, for kokken er jo også på ferie, og vi er først og fremmest ude for at sejle og opleve noget.
Men en kok kan på kort tid lave de bedste og hurtigste retter feriemad. Han er vant til det store køkkenudstyr, men siger: ”Ét eneste blus og et tin-askebæger til at koge i, så kan jeg lave mad”. Tin-askebægret er fra Claus Ryskærs historie om ”Enlig far” der laver mad uden at have de rigtige gryder mv. men måtte koge i bl.a. et tin-askebæger og i vaskemaskinen.
I båden har kokken kun to blus og ingen ovn, men det er helt fint. Et kvarter før spisetid siger han: ”Nå, jeg må vist i gang.” Efter kort tids skramlen med gryder og pander står dampende lækker mad på bordet. Kartofler skal ganske vist koge i ca. 20 minutter, men en kok kan åbenbart gøre det på kortere tid og uden synlig anstrengelse. Han er på ferie, han kan li’ at lave mad - og at sejle.
Til gengæld for madlavning er kokken fritaget for opvask om bord.

af Anders Høegh Post


Havnepenge


Vi har været en tur rundt i forskellige danske havne og viser her hvad der opkræves i havnepenge.
Båd og mandskab er klargjort til sommer og sol. Klar til at optage og nyde hvert enkelt solstrejf, vandsprøjt og vindpust. Solcremer i tuber og på sprayflasker er stoppet godt ned i vadsækkens indre. Solbriller og kaptajnskasketter med bred skygge ligger klar i styrbord side - og fribordet er poleret. Solen kan bare komme an med sine afslørende refleksioner og skadelige effekter.
De danske havne er også klar til at modtage de mange gæstesejlere, der begiver sig ud på åbent hav i sommermånederne. Havnemestre og håndlangere har igennem en lang vinter haft underskud på gæstgiverkontoen. Men i takt med at flere og flere firtaktsmotorer og sejlgarderober kommer til ære og værdighed på dybt vand, bliver mange havnehuller fyldt op, og budgettet hænger alligevel sammen ved årets slutning. Priserne for gæstesejlere i denne sommersæson har nogle steder holdt niveauet fra 2003. Men i de fleste danske havne stiger prisen for en gæsteovernatning med cirka fem procent. I oversigten herunder findes de fleste havnes gæstepriser. Nogle bestyrelser havde dog ikke de nye priser parat, da Bådmagasinet bad om dem, så enkelte priser kan være en anelse ukorrekte eller havnen kan helt mangle i oversigten.
Nye faciliteter og sågar nye havne kan man se frem til at møde på sin vej rundt i de danske farvande. Middelfart har fået en ny, privat marina, der åbnede for både 1. maj. Faciliteterne på land er ikke helt på plads, men man ligget centralt for en tur i byen, hvis man vælger TELKA Marina.
Assens havn er lige gået fra kommunal til privat drift. Man forsøger sig med flere aktiviteter, og børnene skal i centrum. Kaptajn Blod inviterer alle børn i området på pirattur hver tirsdag frem til den 10. august. Her kan man lære at synge piratsange, spytte langspyt og finde piratskatten. Man må dog også spytte 70 kr. i kassen for at deltage. Billetter kan købes på Assens Turistbureau.
I Fynshav på Als er man ved at bygge ny mole, så man undgår den tilsanding, der har holdt større kølbåde væk i en årrække.
På landsiden er der flere og flere havne, der ud over fritidsbåde også gerne vil tiltrække autocampere og primitive campister. Odden havn har således i år anlagt en primitiv campingplads til friluftsbrugere på en skråning lige ud mod vandet.
I Storstrømmen kan man i de fleste havne kan købe et rabatkort, så man får fem gæsteovernatninger til fire overnatningers pris. Rabatkortet gælder i alle de havne, der er med i ordningen.

Sjælland Øst • Smålandsfarvandet • Sundet • Østersøen

Havne Havnepenge
Bandholm. (p) . 0-9 m/lg 90 kr. 9-15 m/lg 115 kr. o/15 m/lg 135 kr.
Blans Havn. (k) 0-9 m/lg 90 kr. 9-12 m/lg 115 kr. 12-15 m/lg 140 kr.
Brøndby Havn. (si) 70 kr.
Dragør Havn. (k) . 0-9,9 m/lg 110 kr. 10-14,9 m/lg 130 kr. o/15 m/lg 220 kr.
Dragør Lystbådehavn. (k) 0-9,9 m/lg 110 kr. 10-14,9 m/lg 130 kr. o/15 m/lg 220 kr.
Fakse Ladeplads. (p) . 0-10 m/lg 75 kr. 10-14 m/lg 85 kr. o/14 m/lg 110 kr.
Gedser Lystbådehavn. (k) 0-12 m/lg 95 kr. 2- m/lg 125 kr.
Hellerup Havn. (k) 0-2,25 m/br 60 kr. 2,26-3 m/br 80 kr. 3,01-4 m/br 120 kr. 4- m/br 200 kr.
Helsingør Nordhavn. (k) . 0-8 m/lg 90 kr. 8-10 m/lg 100 kr. 10-15 m/lg 120 kr. 15-20 m/lg 150 kr. o/20 m/lg . 200 kr.
Hestehoved Lystbådehavn. (k) 90 kr.
Ishøj Lystbådehavn. (si) . 0-7,9 m/lg 60 kr. 8-9,9 m/lg 70 kr. 10-11,9 m/lg 80 kr. 12-14 m/lg 90 kr.
Kalvehave Havn. (k) . 0-8 m/lg 70 kr. 8-10 m/lg 85 kr. 10-12 m/lg 95 kr. 12- m/lg 120 kr.
Kastrup Lystbådehavn. (k) . 0-7,9 m/lg 75 kr. o/8 m/lg 100 kr.
Korsør Lystbådehavn. (p) . 0-9 m/lg 70 kr. 9-11 m/lg 90 kr. o/11 m/lg 100 kr.
Kragenæs Havn. (k) 0-9 m/lg 90 kr. 9-12 m/lg 115 kr. o/12 m/lg 140 kr.
Køge Havn. (k) . 70 kr.
Lynetten. (p) . 70 kr.
Nivå Havn. (k) 0-29 f 80 kr. o/29- f 100 kr.
Nyord Havn. (p) 0-7 m/lg 75 kr. 7-12 m/lg 90 kr. o/12 m/lg 125 kr.
Rungsted Havn. (p) 0-6 m/lg 70 kr. 6-12 m/lg 100 kr. o/12 m/lg 150 kr.
Rødvig Lystbådehavn. (k) 0-9,9 m/lg 100 kr. 10-14,9 m/lg 120 kr. 15-25 m/lg 200 kr. o/25 m/lg 240 kr.
Skovshoved Havn. (k) 0-2,25 m/br 60 kr. 2,26-3 m/br 80 kr. 3,01-4 m/br 120 kr. 4- m/br 200 kr.
Skælskør Havn. (k) . 0-8 m/lg 95 kr. 8-12 m/lg 105 kr. 12-15 m/lg 115 kr. 15-20 m/lg 150 kr. 20- m/lg . 300 kr.
Stubbekøbing Havn. (k) 0-9 m/lg 90 kr. 9-12 m/lg 115 kr. 12-15 m/lg 140 kr. 15- m/lg 350 kr.
Sundby Sejlforening. (p) 0-7 m/lg 50 kr. o/7 m/lg 70 kr.
Svanemøllehavnen. (p) 0-2,4 m/br 70 kr. 2,5-3,4 m/br 80 kr. o/3,5 m/br 90 kr.
Taarbæk Havn. (si) . 0-2,5 m/br 75 kr. 2,51-3,25 m/br 90 kr. 3,26- m/br 120 kr.
Vallensbæk Havn. (si) 0-11 m/lg 70 kr. o/11 m/lg 110 kr.
Vedbæk Havn. (si) 0-2,5 m/lg 70 kr. 2,5-3,5 m/lg 100 kr. o/3,5 m/lg 130 kr.
Vordingborg Sydhavn. (p) 0-8 m/lg 70 kr. 8- m/lg 90 kr.

Privat (p). Kommunal (k). Selvejende institutioner (si).

Kattegat Nord • Limfjorden • Vestkysten
Aalbæk Havn. (k) 0-10 m/lg 100 kr. 10- m/lg 120 kr.
Asaa Havn. (p) 0-10 m/lg 75 kr. 10- m/lg 100 kr.
Bønnerup Fiskerihavn. (p) 0-8 m/lg 80 kr. 8-12 m/lg 100 kr. 12- m/lg . 120 kr.
Frederikshavn Søsportshavn. (p) 90 kr.
Gyldendal Lystbådehavn. (p) 90 kr.
Hadsund Lystbådehavn. (p) 75 kr.
Hals Havn. (k) 0-10 m/lg 80 kr. 10- m/lg 100 kr. Lejrskole 20 kr.
Hou Lystbådehavn. (si) 0-10 m/lg 75 kr. 10- m/lg 100 kr.
Hvalpsund Lystbådehavn. (k) 100 kr. Frihavn 35 kr.
Lemvig Marina. (k) Frihavn 25 kr. 85 kr.
Nyk. Mors Havn. (k) 100 kr.
Nørre Sundby Lystbådehavn. (p) 80 kr. Frihavn
Nørre Uttrup. (p) 80 kr. Frihavn
Sillerslev Havn. (k) 100 kr.
Strandby Havn. (p) 100 kr.
Struer Lystbådehavn. (k) 100 kr. Frihavn 20 kr.
Sæby Havn. (k) 0-15 m/lg 140 kr. 15-20 m/lg 175 kr.
Udbyhøj Syd Lystbådehavn. (si) 70 kr.
Øster Hurup Fiskerihavn. (p) 80 kr.

Lillebælt • Sydfyn
Augustenborg Yachthavn. (p) 0-8 m/lg 90 kr. 8-12 m/lg 100 kr. 0-12 m/lg 120 kr.
Assens Havn. (p) 100 kr. 100 kr.
Bagenkop Havn. (k) 110 kr. 135 kr.
Dyvig Bådelaug. (p) 110 kr. 110 kr.
Fjællebroen Havn. (p) 100 kr.
Fynshav Bådehavn. (p) 0-8 m/lg 80 kr. 8-11 m/lg 100 kr. 11- m/lg 120 kr.
Faaborg Havn. (k) 0-9 m/lg 90 kr. 9-12 m/lg 105 kr. 12-16 m/lg 130 kr. 16-20 m/lg 165 kr. 20- m/lg 215 kr.
Gambøt Lystbådehavn. (p) 85 kr.
Gråsten Sejlklubs Havn. (si) 80 kr.
Høruphav Havn 80 kr. 95 kr.
Lohals Havn. (p) 100 kr. 120 kr.
Lundeborg Havn ApS. (p) 90 kr.
Lundeborg Lystbådehavn. (k) 0-8 m/lg 80 kr. 8-9 m/lg 90 kr. 9-10½ m/lg 100 kr. 10½-12 m/lg 110 kr. 12- m/lg 150 kr.
Marina Minde Havn. (p) . 115 kr. 135 kr.
Middelfart Lystbådehavn. (k) 0-10 m/lg 100 kr. 10 kr. pr. m ud over 10 m
Nyborg Lystbådehavn. (k) 95 kr. 130 kr. 210 kr.
Rantzausminde Lystbådehavn. (k) . 0-9 m/lg 100 kr. 9-12 m/lg 115 kr. 12-15 m/lg 135 kr. 15-20 m/lg 170 kr. 20- m/lg 250 kr.
Rudkøbing Havn. (k) 0-7 m/lg 90 kr.
Skibsværft Toft. (p) 0-9 m/lg 75 kr. 9-12 m/lg 100 kr. 12-14 m/lg 120 kr. 14- m/lg 200 kr.
Spodsbjerg Havn. (p) 0-9 m/lg 90 kr. 10-14 m/lg 115 kr. 14- m/lg 140 kr.
Svendborg Havn. (k) 0-9 m/lg 100 kr. 9-12 m/lg 115 kr. 12-15 m/lg 135 kr. 15-20 m/lg 170 kr. 20- m/lg 250 kr.
Svendborg Lystbådehavn. (k) 0-9 m/lg 100 kr. 9-12 m/lg 115 kr. 12-15 m/lg 135 kr. 15-20 m/lg 170 kr. 20- m/lg 250 kr.
Svendborg Sund Marina. (p) 75 kr.
Svendborg åbne broer. (k) 0-9 m/lg 100 kr. 9-12 m/lg 115 kr. 12-15 m/lg 135 kr. 15-20 m/lg 170 kr. 20- m/lg 250 kr.
Skærbæk Lystbådehavn. (p) 0-9 m/lg 85 kr. 9-12 m/lg 100 kr. 12- m/lg 125 kr.
Sønderborg Lystbådehavn. (k) . 0-8 m/lg 95 kr. 8-12 m/lg 110 kr. 12- m/lg 145 kr.
Aabenraa Lystbådehavn. (p) 100 kr. Frihavn
Aabenraa Lystbådehavn N. (p) . 90 kr.

Kattegat Syd
Bogense Havn. (k) 0-9 m/lg 85 kr. 9-12 m/lg 100 kr. 12- m/lg 120 kr.
Ebeltoft Havn. (k) 0-10 m/lg 80 kr. 10-14 m/lg 100 kr. 14-20 m/lg 160 kr. 20- m/lg 200 kr.
Ebeltoft Skudehavn. (si) . 0-10 m/lg 80 kr. 10-12 m/lg 100 kr. 12- m/lg 120 kr.
Egå Marina. (si) . 0-10 m/lg 70 kr. 10-12 m/lg 80 kr. 12- m/lg 90 kr. Frihavn
Frederikssund Lystbådehavn. (p) 70 kr. Frihavn
Gershøj Havn. (p) 50 kr.
Kerteminde Marina. (k) 0-7 m/lg 80 kr. 7-10 m/lg 90 kr. 10-15 m/lg 100 kr. 15- m/lg 150 kr.
Marbæk Lystbådehavn. (p) 70 kr.
Nykøbing Sjælland Havn. (k) 0-8 m/lg 75 kr. 8-9 m/lg 85 kr. 9-11 m/lg 95 kr. 11-13 m/lg 105 kr.
Havnsø Havn. (k) 0-9 m/lg 90 kr. 9-11 m/lg 100 kr. 5 kr. pr. m ud over 11 m
Holbæk Marina. (p) 100 kr.
Hundested Havn. (p) 0-9 m/lg 90 kr. 9-12 m/lg 100 kr. 12-15 m/lg 130 kr. 15- m/lg 200 kr.
Horsens Lystbådehavn. (k) 100 kr.
Hov Havn. (p) 0-10 m/lg 90 kr. 10-12 m/lg 110 kr. 12-15 m/lg 130 kr. 15- m/lg 150 kr.
Juelsminde Havn. (si) 0-12 m/lg 100 kr. 12- m/lg 11 kr. pr. m
Kaløvig Bådehavn. (p) 95 kr. Frihavn
Kolding Lystbådehavn n/s. (si) 0-9 m/lg 90 kr. 9-14 m/lg 100 kr. 14- m/lg 190 kr. Frihavn
Lynæs Havn. (p) 100 kr.
Marselisborg Lystbådehavn. (si) 0-10 m/lg 90 kr. 10-12 m/lg 120 kr. 12-15 m/lg 150 kr. 15- m/lg 200 kr.
Odden Havn. (k) 0-10 m/lg 100 kr. 10-15 m/lg 125 kr. 15- m/lg 185 kr.
Rokilde Havn. (p) 0-10 m/lg 80 kr. 10- m/lg 100 kr.
Rørvig Havn. (k) 0-8 m/lg 75 kr. 8-9 m/lg 85 kr. 9-11 m/lg 95 kr. 11-13 m/lg 105 kr.
Rosenvold Havn. (p) 100 kr.
Strib Havn. (p) . 0-10 m/lg 80 kr. 10-12 m/lg 100 kr. 12- m/lg 120 kr.
Veddelev Lystbådehavn. (p) 70 kr.
Vejle Lystbådehavn. (p) 85 kr.

af Erik Nielsen


 

Fisk … det er da noget man fanger


Fiskeri under sommerens sejltur kan give megen glæde både ved fiskeriet men også under spisning af de indfangede fisk. Men husk der skal fiskekort til.

 
Makrellen er en pragtfuld sommerspise. Fisk som disse giver samtidig en rigtig spændende fight.


Uanset hvor sejlturen går hen i sommer vil den foregår på vandet, og i vandet er der næsten altid fisk. Ikke forstået på den måde at de ligefrem hopper op i båden som på kommando, men med en lille smule basisvidener det relativt let at få frisk fisk på bordet. Det du har brug for som lystsejler i den forbindelse er ikke en voldsom og kostbar udrustning der optager al pladsen i stuverummene. Faktisk kan en billig fiskestang på 7-8 fod der ikke er for blød (kastevægt mellem 20 og 50 gram), noget line på 0,35 mm og et almindeligt fastspolehjul fange stort set alt hvad der svømmer. Grejet kan du finde i specialforretninger, men også varehuse som for eksempel Bilka forhandler udstyr, du kan bruge til formålet. Typisk er man ”kørende” for blot et par hundrede kroner. Det man har brug for er et par sildeforfang, et par flad-fiskeforfang, et par pirke i forskellige vægte, et par blink, nogle kroge, et flåd og et par lodder. I alt løber dette op i det samme som stang og hjul. Hele molevitten får plads i en kasseret taske eller plastikkasse og ligger nu permanent om bord.

Fisketips nummer 1: Hvis man vil fange bundlevende fisk
Er det torsk, fladfisk, kvabber og ål man vil fange, så foregår det lige over bunden. Her virker agn bedst for de uøvede. Her skal der anvendes sandorm, orm, sildestykker eller lignende. En reje fra køleboksen er absolut heller ikke at foragte - og så er den knap så klam at sætte på krogen som en sandorm. Du monterer et fladfiskeforfang på linen og sætter et blylod på 25 til 50 gram på - alt efter forholdene. Flytter agnen sig hele tiden er blyloddet for let. Fiskepladser med strøm i vandet og vekslende bund med tang, sten og sand er gode. Fiskene kan søge ly i tangen og finde føde mellem stenene og på sandbunden. Dybden kan variere, men de fleste vil nok synes at dybder mellem 5 og 15 meter er det bedste med det omtalte grej. Bliver dybden større vil det nok være tid at skifte til en pirk over 75 gram bundet på et sildeforfang.

Fisketips nummer 2:Pelagiske stimefisk
Her taler vi om sild, hornfisk og makrel. Hornfisk kan træffes stort set overalt i de indre danske farvande fra april/maj - september/oktober. Makrellen kommer lidt senere på forsommeren, mens silden er her hele året. Alle tre arter træffes i stimer og fanges lettest i de mellemste og øverste vandlag. Ligger man en varm sommerdag og driver er det tid at forsøge sig med et lille stykke sild skåret i en tynd strimmel. Krogen skal være mellem en halv og tre meter under et flåd. Her hugger gerne hornfisk og makrel på - men de er også lette at miste igen.
Kastefiskeri med lette kystpirke er også god latin. Sejler man med almindelig fart op til cirka 6 knob, vil det være muligt at fange de samme to arter ved at have et blink ude efter båden. Når fisken hugger skal man dog være klar til at reducere farten. For at holde blinket nede i vandet benytter de ”proffe” en downrigger, men et antikink lod går også sagtens an - på den måde snor linen sig ikke nær så meget. Når man trækker blinket efter båden vil det jo rotere og denne rotation giver let linekludder, af samme grund er en lille svirvel foran blinket en god idé. Afstanden fra båden til blinket er almindelig kastelængde. Silden fanges når den står under båden i stimer, dette kan ses som små ”skyer” på et skrivende ekkolod eller simpelthen ved at ekkoloddet springer mellem flere dybder fordi det ikke kan slå igennem fiskestimen. Man firer en pirk på mellem 75 og 200 gram med sildeforfang foran ned mod bunden. Taktikken er at anbringe sit sildeforfang i den dybde som fisken hugger på og så vippe og sitre let med stangen for at skabe lidt liv i forfanget. Når man mærker hugget af sild, venter man lidt for at der skal hugge flere sild på de øvrige kroge på forfanget. Inden man haler sildene op tager man en permanent tusch og sætter et lille mærke på linen, på den måde er det let at finde den rette dybde når man skal prøve fiskelykken igen efter første fangst.
Dette fiskeri er ret underholdende og er der mange sild er der også mange glade smil hos børn og voksne. Ind imellem giver dette fiskeri en uventet bifangst af torsk og sågar havørred - og så er der kamp til stregen.

Fisketips nummer 3:Laks og havørred
Laks og havørred er blandt de mest eftertragtede fisk i danske farvande. Disse fisk kan i princippet fanges med alle de nævnte metoder, men den mest effektive metode er vel nok trolling eller - med et gammelt ord - dørgefiskeri. Bliver man først bidt af fiske-riet efter disse arter kan det blive en dyr hobby, der let beløber sig til en helt anden båd, masser af kostbart specialudstyr og rejser den halve klode rundt. Derfor er det med en vis tøven du får disse tips.
Glem laksen i første omgang, hvis ikke turen går til Østersøen omkring Bornholm. Havørreden derimod finder man overalt i de danske farvande og den er en værdig modstander. Man kan fange den på kastefiskeri fra kysten med lette blink eller sildestykker under et flåd. Du kan også trække af sted med et par blink ude i kølvandet efter båden. Farten bør være mellem 1,5 og 3 knob. Blinket skal belastes med et lod så det kommer et stykke ned under overfladen, dybest først på sæsonen. Hugger havørreden vil den omgående lave så meget ballade at man bemærker det. Stængerne behøver man ikke at holde selv, de kan sidde i en stangholder på søgelænderet - eller simpelthen bindes fast med et par seisinger. Det er vigtigt at hjulets bremse indstilles således at fisken kan trække line af hjulet, og at man er klar til at sænke hastigheden. Når fisken skal om bord landes den bedst med et stort net, men hænderne kan naturligvis også benyttes.

Tilberedning
Først skal fisken renses. Det eneste det er tilladt at smide overbord fra et fartøj i danske farvande er som bekendt fiskeaffald. Af samme grund kan man lige så godt rense fisken først som sidst, mens man er på havet. Hoved, hale og finner samt indmad skæres bort. Pas på ikke at skære hul på galde-blæren (ligner et gul klat mellem indvoldene) da det vil efterlade en særdeles bitter smag i kødet. Ellers er det bare i gryden, på panden, grillen eller i ovnen med ”dyret” - fisk kan tilberedes på utallige måder og tilfredsstille selv den sarteste gane. Selvfanget og indtaget i naturen er de fleste børn også med på den - især hvis de har været med til at tilberede den.

Torsk med peberfrugt
I virkeligheden kan alle hvide fisk benyttes her. Fisken fileteres så den er uden ben og lægges i et ildfast fad/pande. Der kommes en klat smør i fadet og et par gule peberfrugter skæres i ringe og dækker fisken. Der fyres op i grill, ovn eller pande og efter få minutter er maden færdig. Torsken serveres rygende varm med smørret fra panden, citronbåde og nye kartofler med frisk purløg samt en klat creme fraiche. Salt og peber støder først til på tallerkenen. Hertil gerne en blå Thor. (ja, den er jysk - og underskattet på Sjælland).

af Dan Rylinger



 

Se godt ud i sommersolen


Du ser både godt ud og får et godt udsyn ved at investere i de rigtige solbriller. Vi har smugkigget gennem de mest egnede solbriller til brug i motor- og sejlbåde, og giver dig de vigtigste råd om funktionalitet og mode inden du går ud og shopper.

 
En dag på søen i skarp sollys kan reducere dit natsyn i de efterfølgende 48 timer. Så husk solbrillerne. Her er det Slazenger dame-brillen, båret af Annette Egeborg.


Lad det være sagt med det samme - du kan komme virkeligt galt af sted uden solbriller. Men du kan komme næsten ligeså galt af sted ved at iføre dig et par solbriller fra det forkerte årti. Ikke på vandet eller på grund af solens skadelige stråler, men på de mondæne in-steder på landets forskellige havne-fronter, når du med dine guldindfattede Ray Ban med spejlglas tager bestik af lokaliteterne. For mange markere solbrillerne ufrivilligt året, hvor ungdommen brat stoppede. Det blev pludselig mere relevant at købe højteknologisk udstyr til junior. Barne- og klapvogne, Tripp Trapp-stole, FDM testede barnestole til bilen, for- og bagsæder og hjelme til cyklen. Ja, det er jo ganske naturligt at bruge de 2000 kr. på noget andet end et par moderigtige solbriller. Specielt fordi de solbriller du stadig har fra 1992 intet fejler, for der er ingen tvivl om, at et par 10 år gamle topbriller fortsat yder dine øjne rigtig god beskyttelse.
I dag er børnene blevet større, og det er igen plads og råd til at du kan se dig selv i spejlet. Og den helt store nyhed er, at du med én enkelt investering på mellem 500 og 2000 kr. får en opdatering, der gør at du går fra en ligne det sidste eksemplar af en uddøende race til at udstråle - metrosexuelt rovdyr og overlever. Glem alt om botox, plastickirurgi og hurtige sportsvogne - et par fede solbriller gør hele arbejdet for dig.
Inden du løber ud og køber brillerne er det imidlertid værd at huske på, at der trods alt er meget mere til solbriller end blot mode.

Splintfri glas - også til børnene
Som udgangspunkt er det normale øje ganske godt beskyttet imod indfaldende lys via pupilsammentrækning og opsugning af lys i øjets pigment. Lyse blå øjne indeholder mindre pigment og fjerner mindre lys end brune øjne. Så en stor del af vi blåøjede danskere har udsatte øjne.
Når et par solbriller er CE-mærkede, betyder det de mest basale krav til brillen er opfyldte, hvilket vil sige, at brillerne er udstyret med UV-filter, der holder netop disse stråler ude. I mange tilfælde er det faktisk nok til, at gennemsnitsdanskere der færdes på land får en ganske udmærket og brugbar komfort. Skal man imidlertid på vandet, hvad enten det er i en motor- eller en sejlbåd, vil de fleste formodentlig opleve at et par kvalitetsbriller specielt designet til livet på havet yder bemærkelsesværdig bedre komfort end et par CE-mærkede briller fra den nærmeste Q8-tank.
I dag er alle briller der sælges i Danmark CE-mærkede, hvilket som nævnt inkluderer UV-beskyttelse, men der er flere ting at tage hensyn til. Blandt andet det blå lys, komforten, servicemulighederne. Endelig er mange af de billige briller udstyret med akryl ”glas” som kan splintre. Kvalitetsbrillerne er udstyret med glas af polykarbonat som er et splintfri materiale. Denne sidste information er også værd at have i baghovedet, når du udstyrer dine børn med solbriller - nogle gange er det for dumt at spare.

Se verden i farver
Solbrilleglas findes i mange farvevarianter og hver farve påvirker den måde, du ser verden på. Derfor er det vigtigt med en god rådgivning, så du vælger de rigtige solbriller i forhold til dine behov.

Farvetoning op til 30%
Der er sket meget inden for glas til solbriller de sidste par år. F.eks. arbejder fabrikanterne i højere grad med sammensætningen af lyset. Briller med tonede glas er ikke ”egentlige” solbriller. Tonede glas er gode, hvis man sidder og læser i skyggen. Eller hvis man føler, at lyset er for skarpt og generer. Glassene er farvede og ikke beregnede til direkte sollys. De smarte farvede briller med svagt gule, orange og violette glas kan på samme måde ikke betragtes som solbriller. Smarte ja, men ikke reelle solbriller.

Farvetoning op til 60%
Disse solbriller er velegnede til shoppingture, og når man f.eks. nyder en kop kaffe på en fortovscafé. Glassene yder en vis beskyttelse og er velegnede til solbriller, der mest bruges som en del af bylivet.

Farvetoning op til 80%
Disse solbriller er gode til bilkørsel eller strandture hjemme i Danmark. Det er allround solbriller, der yder en god beskyttelse mod den danske sommersol. De mørkeste er også anvendelige under sydens sol.

Farvetoning over 80%
De mørkere toninger er til specielle aktiviteter, hvor lyspåvirkningen er meget voldsom. Det kan være ved skisport, sejlsport eller solbadning i syden. Kort sagt briller med kraftig beskyttelse til de situationer, der kræver det.
Polaroid
En helt overordnet tommelfingerregel blandt optikere er, at de anbefaler polariserede briller, når man skal til søs. Et polariseret glas fjerner populært sagt de blændende/irriterende reflekser, og er isat så det virker over for de vandrette reflekser (vandoverflader, snedække m.m.). Det er en tynd film indlagt i midten af glasset, der giver denne virkning.

Blålysdæmpning
En del af den udvikling der er der sket de seneste år er inden for sammensætningen af lyset. Blandt andet måden hvorpå glassene dæmper det blå lys. Når det blå lys er dæmpet, opfattes kontraster at træde tydeligere frem. Dette giver for mange et mere afslappet syn ved bilkørsel. Denne blålysdæmpning benyttes ligeledes ved skibriller og briller til sejlsport.

Spejlglas
Ses meget i forbindelse med sport hvor det er medvirkende til at kaste lyset tilbage. Halvspejl, hvor spejleffekten er knap så udpræget er ligeledes ved at vinde indpas i modebilledet.

Tonede glas er ikke altid nok
I dag kan du også få briller med mineralglas og letvægtsglas, som automatisk tilpasser sig efter lyset. De er f.eks. svagt tonede, når du er indendørs og får mørke glas, når du er ude i solen. Er du meget lysfølsom, anbefales disse briller ikke til bilkørsel. Når du sidder i bilen, får glassene nemlig ikke den samme påvirkning som i fri luft. Derfor skifter de ikke på samme effektive måde.

Det risikerer du uden solbriller
Lys i for store mængder kan beskadige øjet. En del af den kollektive folkevisdom for-tæller, at nethinden bogstavelig talt kan brændes af ved at se direkte på solen. På danske breddegrader er strålingen dog så begrænset, at solbeskyttelse af øjnene mere er et spørgsmål om velbefindende end om egentlig helbredsforebyggelse.

Svejseøje
Hornhindereaktion efter svejselys eller for megen sol optræder 8-12 timer efter lyspåvirkningen.
Det giver stærke smerter, der behandles med øjensalve, klap for øjet og eventuelt pupiludvidende dråber. Der kan kortvarigt gives lokalbedøvende salve. Man skal være forsigtig med at lokalbedøve øjet selv. Hvis årsagen til smerterne er en betændelse, vil bedøvelsen fjerne smerterne og infektionen kan i fred udvikle sig.

Øjensalve imod svejseøjne:
Navn: Cincain Ophtha. Dosering: 1-2 gange i løbet af 24 timer. Fortsætter smerterne skal du gå til øjenlæge.

Natblind i 48 timer
Tilpasningsevnen til mørkesyn aftager ved solpåvirkning. Efter en dag på søen eller bare stranden i solskin vil det tage op til 48 timer at genvinde den normale mørke-adaptaion. Altså din evne til at orientere dig om natten påvirkes kraftigt.

Special filtre
For eksempel orange filtre, forbedrer farvekontrasten hos mennesker med grå stær, visse hornhinde- og nethindelidelser.

Læs mere om glas, briller og mode på:
<LINK:725:http://www.synoptik.dk/Syn/dk/solbriller/solbrillemærker.htm>

Lindberg og Bollé forhandles via de autoriserede optikere, Oakley fås stort set over alt, Slazenger brillerne på tlf. 49 22 06 03. Keanon kan fås via den amerikanske forhandler i Kalifornien på tlf. +01 949 574 7918.

af Morten Brandt


Østersøen - oplevelsernes hav


Østersøen er stor, og den kan opleves over mange års ferieture, og der vil stadig være nye, spændende om-råder at besøge.

 
Skærgårdens fred og idyl er målet for tursejlere. Du kan ankre med stævnen til klipper i ensomhed eller i selskab. Prøv at finde en plads med både aften- og morgensol.

Østersøen har brakvand, og der lever også ferskvandsfisk som gedder og aborrer i skærgården blandt saltvandsfisk, og er 3-5 grader koldere end de hjemlige farvande på grund af mange iskolde elve nordpå. Et bad kan blive et koldt gys.
Der er ingen strøm undtagen 1-3 knob forbi Kalmar i det smalle sejlløb. Kompasmisvisningen er øst 2-4 grader. Du skal trække 2-4 grader fra den kurs, du beregner i søkortet.
Skærgården er tæt bevokset med gran, fyr, birk, el, elm mv., og derfor er der myg. Medbring myggenet til luger, myggespiral til røg i kahyt og køb lokale myggemidler. Der er også skovflåter, gå ikke i land i skærgårdens krat med bare ben. ”Østersøfnug” er drivende pollen i store mængder, der farver vandet gult. I skærgård er vandet massivt grønt af alger. Du kan kun se 1,5 m ned og altså ikke navigere ved at se efter bunden som i Danmark.
Sejlads til Østersøen går syd om Sverige, hvor kysten har bøjer med fiskegarn 1-2 sømil ud. Yderste garn har stage med sort flag og gult kryds, sejl uden om.

Mod eventyr i Østersøen
Turen starter ofte via Falsterbokanalen, hvor en vejbro åbner hver time. Bemærk: ”Broflag” (signalflag N) er dansk og åbner ikke broer i udlandet, hvor flaget har international betydning ”Nej”.
Der er flere havne langs den 20 sømil svenske sydkyst: Falsterbokanalens havn. Trelleborg færgehavn (ikke lystbåde). Gislövs Läge (lidt kedelig). Östra Torp ved Smygehuk (lille, lugter af rådden tang). Ystad (fin). Kåseberga (spændende, men ikke i hård pålandsvind).
Den kønne, svenske skærgård er et af de vigtigste mål i Østersøen, hvor man sejler mellem skov og klipper i den ene grønne idyl efter den anden.

Bornholm - Verdens bedste ø og Verdens Ende
1-2 ugers ferie min. 90 sømil fra København
Bornholms kønne klippehavne og kulørte bindingsværkshuse er kun 1-3 dages sejlads væk. Alligevel får du beundring fra andre sejlere, når du har været på Bornholm, for det regnes for meget langt væk. Faktisk findes Verdens Ende også ved Bornholm, det er navnet på en klippepynt på Christiansø.
Bornholmske havne er kønne og maleriske, men mange er små og snævre. Ankommer du i frisk vind, så er Bornholm ikke større end at det er klogt at sejle 10 sømil længere om til læsiden og finde en havn i fred og ro.
Der kan være lokal tåge og havgus på den ene side af øen, mens der er sol og skyfrit på den anden side.
Typisk bornholmsk er havnene mod øst: Allinge, Gudhjem og Svaneke ved maleriske byer. Der er trængsel af danske, tyske og svenske både. Kommer du tidligt, bliver din båd pakket ind i hyggelig trængsel. Kommer du sent, er der muligvis ikke plads.
De tre havne er specielle ved at have gamle sluseporte, der lukkes ved pålandsvind over ca. 8 m/sek. for ikke at få dønning ind. I hård pålandsvind er der nogenlunde ro bag portene, men en meter dønning i forhavnen, så der er farligt at fortøje. Bliver båden spærret inde bag porte i dårligt vejr, så lej cykler eller tag bussen rundt på Bornholm imens.
Andre havne: Rønne med store lystbådsafsnit. Hasle, stor, lidt kedelig. Vang og flere andre, små idyller. Hammerhavn, atypisk, men med den imponerende Hammershus ruin på bjerget over havnen. Tejn, stor. Neksø, stor fiskerhavn.
Christiansø er det mest spændende i vor del af verden. En be-fæstet klippeø med lange mure og kanoner, som i 1680’erne blev Danmarks flådebase mod svenskerne, da vi havde mistet Skåne, Halland og Blekinge. Indsejling til Christiansø er forbi gamle mure med kanonmundinger. Der er ofte stor trængsel, dobbelte havnepenge og du må ikke tanke drikkevand (der er kun nok til beboere). Men alligevel er der fantastisk.

Skærgårdens skove - Det kønneste sted at sejle 2-4 ugers ferie min. 260-400 sømil fra København
Skærgården på Sveriges østkyst starter ud for Ölands nordspids. Heldigvis er den allerkønneste del den nærmeste: St. Anna Skærgård. Når du er nået 10-20 sømil ind i skærgården, er det svært at finde noget kønnere. Der bliver ikke smukkere, selv om du fortsætter i den grønne skærgård til Stockholms, Ålandsøernes og Finlands skærgård.
Der er et par lange stræk til skærgården: Først den 70 sømil brede Hanöbugt med flere timer uden landkending. Du kan også følge kysten rundt med mange havne undervejs, men så er distancen 100 sømil. Så kommer Kalmarsund, som på kortet ligner Øresund, men Kalmarsund er ca. 80 sømil lang og 15 sømil bred i enderne. I de sidste år er der kommet en del store havmøller i sydlige del. Kalmarsund er nogenlunde beskyttet i hård vesten- og østenvind, og der er mange havne. Truer en indeblæsning, så vælg Kalmar med det kønne slot, mange museer og butikker.
Ved Kråkelund nord for Oskarshamn sejler du ind i St. Anna Skærgård ad smalle farleder (sejlløb), som dog snart bliver bredere nordpå. Oplevelser mellem skærgårdens træer er startet.
Du kan ankre med stævnen til klipper mange steder. Du kan fortøje med lange liner til træer, men et par bjergkiler til at slå i klippesprækker bør du have. Prøv at finde en ankerplads med både aften- og morgensol, så er idyllen perfekt. På steder beskrevet i svenske bøger ligger der både side om side med fendere ude som i havn. De plejer at hjælpe ankommende både ved at advare mod eventuelle sten. Ankerbunden i skærgården er ler og mudder. Der er ikke klipper på havbunden, for de er gennem millioner af år dækket af metertykt ler og mudder.

Stockholm og Sandhamn - Skærgård og havsejlads
4-5 ugers ferie min. 380 sømil fra København
Min hurtigste sejlads gik fra Sundet til Stockholm, 400 sømil på tre døgn. Det kræver en øvet besætning, hvor enhver kan styre alene om natten i godt vejr, også for spiler. Det kræver også held med vinden, og det havde vi: Vi sejlede syd om Sverige og havde første nat frisk læns over Hanöbugten. Næste morgen og hele dagen lænsede vi op gennem Kalmarsund. Jeg husker tydeligt, hvor træt og søvnig jeg var nord for Kalmar, mens de to andre sov i kahytten. Jeg ville passere et bundfast fyr forude i sejlløbet inden jeg purrede en afløser. Men jeg blundede et øjeblik ved rorpinden, og stævnen pegede lige på fyret 200 m forude. Forskrækket koncentrerede jeg mig om at styre, men blundede igen, og stævnen pegede atter på fyret 100 m forude. Så ”travede” jeg frem og tilbage i cockpittet for at holde mig vågen, over skødebroen og to skridt frem, to skridt tilbage over skødebroen igen. Det hjalp, og med en frisk rorgænger fik jeg en god søvn i læ køje med vandet brusende uden for.
Vi kom ud af Kalmarsund og styrede om natten midt mellem fastlandet og Gotland med lidt torden uden vindstød. Tredje dags morgen var vinden svag, og det var diset. Intet var i sigte, selv om skærgårdskysten kun burde være 10 sømil borte. Et navigationstjek placerede os lige hvor loggen sagde: syv sømil fra det store fyr ved skærgården udfor Sandhamn og Stockholm. Der var bare intet fyr i sigte trods sol og god sigt. Da der skulle være tre sømil til fyret dukkede det ud af en lokal tågebanke, og vi drejede ind mellem klippeøer til Sandhamn.
Sandhamn er Stockholms sejlercenter, og herfra starter mange kapsejladser, bl.a. Gotland Rundt. Det er oprindeligt et fisker-leje og centrum for stockholmske lodser med røde træhuse og små haver. Og i dag med mange gæstebåde.
Fra Sandhamn kan man sejle gennem den kønne og brede skærgård ind til selve Stockholm. Eller man kan fortsætte mod Ålandsøerne og måske Finland. Eller man kan hygge sig hjem ad skær-gårdens snoede sejlløb.

Gotland - Visby med de gamle borgmure
3-4 ugers ferie min. 280 sømil fra København.
Gotland ligger 50 sømil ude i Østersøen. Det svarer til afstanden til Anholt i Kattegat. Ved hovedstaden Visby er der 30 m høje kalkklinter, så du kan se øen på god afstand.
Visby er en tidligere rig Hansestad, og de gamle, grå bymure fra 1300-tallet er bevaret, et fantastisk syn, som ikke findes mange steder. Byens middelaldercentrum med gamle huse og smalle, maleriske stræder er også bevaret sammen med ruiner af ca. 12 kirker fra hansetiden. Byen er kun ca. en km lang og overskuelig at gå rundt i. Du kan også gå hele vejen langs den flotte bymur, det bliver ca. tre km.
Lystbådehavnen er stor, men fyldt godt op af både fra Sverige, Finland og Tyskland samt nogle fra Danmark, Polen, Rusland og baltiske lande.

Ålandsøerne - 1000 øer mellem Sverige og Finland
4-6 ugers ferie min. 450 sømil fra København
Ålandsøerne er kønne skærgårdsøer mellem Sverige og Finland. Ved sejlads til Ålandsøerne opdager du, at Jorden er rund, for du skal stille uret en time frem. Du er nemlig kommet langt mod øst mod solopgangen. I juli er solnedgang ved 23-tiden, for du er også højt mod nord (men de tager flag ned kl. 21). Misvisning er 4-5 grader øst. Ålands skærgård er lige så køn som den svenske og finske.
Hovedstaden Mariehamn ligger på den største ø. Byen er opkaldt efter en russisk kejserinde, for Finland og Ålandsøerne var under russisk styre sidst i 1800-tallet.
Fra den svenske skærgård ved Stockholm og Sandhamn må du sejle over det 20 sømil åbne Ålandshav til Mariehamn. Lokale sejlere, der er vant til skærgård med fladt vand, kalder det Ålands ”jäsande” hav. Det betyder ”gærende” hav, underforstået farligt og med bølger, for bølgerne kan naturligvis blive lige så store som i Køge Bugt og Storebælt. Ikke noget at være nervøs for, når man er dansk. I øvrigt er man meget velkommen med dansk båd.
Mange gæstesejlere mødes i Mariehamn, der har to store lystbådehavne, en på hver side af byen på en smal halvø. Den vestlige havn er nærmest, og her anløber mange kæmpefærger fra Sverige, og her knejser den skyhøje rigning (54 m) af 4-mastet bark ”Pommern”. Den og lignende skibe sejlede for et rederi på Ålandsøerne indtil 1950’erne til Australien og Sydamerika - uden motor.
På Ålandsøerne ser man i juli de 10-12 m høje majstænger med grønne birkegrene og masser af bånd i farver som Ålandsøernes flag, blå, gul og rød og det kan blive stedet, hvorfra du vender hjemover, eller du kan fortsætte 90 sømil til Finland, hvis du har mere end 4-5 ugers ferie.
Ålandsøerne hører under Finland, men har selvstyre og eget flag som Færøerne.

Vejrmeldinger
Dansk vejrmelding høres på langbølge, men meldinger dækker kun til og med Bornholm og Hanöbugten. Længere nordpå må du høre svensk ”sjörapport från SMHI” på FM og langbølge kl. 05.55 - 07.55 - 13.00 - 15.55 (2 døgns) - 21.50.

af Anders Høegh Post


 

24.10. - 26.10.: Århus-Anholt t/r


Selvom Anholt er landets mest isolerede ø, er den ikke længere væk end den sagtens kan være mål for en spændende weekend-tur - også uden for sæsonen.

 
Om sommeren er havnen pakket, bådene ligger i lag, og det er svært at få plads ved broerne. En tanke, der nærmest virkede surrealistisk i slutningen af oktober.


Da vi anløb Anholt, var der kulsort nat. Vinden havde øget til 12-13 m/sek.
Som når man ser et gammelt foto, var de gule gadelys på havnen medvirkende til, at øen fik et forladt udseende. Det var over 10 år siden, jeg sidst var på Anholt. Dengang var det i juli måned med masser af lys, sejlere og liv i havnen, faktisk så mange, at der kun var plads i femte række. Jeg husker ikke noget præcist om anduvningen fra dengang andet end det var et rummeligt bassin. Jeg huskede slet ikke, hvor smal indsejlingen var og hvordan den vendte.
Vi kom fra sydvest nærmere bestemt fra Århus. Min bror, vores mor og jeg selv var om bord på hans Luffe 37’er Bluffe. Det var den sidste weekend i oktober. Bortset fra et lille kryds lige i starten af turen, havde vi sejlet med slæk på skøderne. Vinden var rummet som meteorologerne havde lovet, og vi havde sat spileren ved 20-tiden. Undervejs på vej ud mod sandøen havde vi logget over 12 knob på surfturerne ned af bølgerne.
Og så pludselig var den der - det røde og det grønne lys. Indsejlingen - den var smal. Faktisk så smal, at vi et øjeblik kom i tvivl om det nu også var den. Vi havde 10 minutter forinden bjærget spileren, men vi passerede alligevel indsejlingen med en sådan fart, at vi allerede var sejlet ud af de rød/grønne fyrvinkler igen. Der er noget intenst ved natsejlads. Det hele får en ekstra dimension; havet, vinden, søerne, lysene - det hele insisterer på nærvær, og uden det store drama fornemmer man klart alvoren, hvis man ikke rundhåndet giver af sin opmærksomhed.
Vi bommede fra halvvind bagbord halse til halvvind styrbord halse og kort efter gled vi mellem de to fyr ind i det rummelige bassin som jeg huskede. Storsejlet blev pillet ned og motoren startet. Kort efter lå vi sammen med den tomme mørklagte færge som havnens eneste to både. Klokken var 03 om morgenen, vi havde sejlet i ni timer, det havde været en perfekt tur med masser af intensitet og faktisk havde det slet ikke været koldt, hvilket naturligvis skyldtes den kendsgerning, at vi lænsede det meste af vejen. Næste dag skulle vi ind på øen.

Bådsnak - en ørkenvandring
Når man går en lang tur som vi gjorde, har man tid til at tale sammen og hvad var mere nærliggende end at tale om båden, der havde bragt os til Anholt. Luffe 37’eren Bluffe.
Vi blev enige om, at Luffen med sin forholdsvis smalle køl, flade bundfacon og høje kølprocent er en båd med stor begyndelsesstabilitet, der til gengæld ikke øger stabiliteten markant ved krængning.
Vi kommer fra både som Banner 23 og 28 racer og H-båd så for os er en Luffe 37 en rummelig og komfortabel båd, der er meget velegnet til familie-cruising, for den aktive sejlerfamilie, der værdsætter sejlegenskaber. Når det er sagt, er det samtidig vigtigt at pointere, at det er en let båd at sejle, fordi den er i så fin balance. Vi sejlede båden med spiler om natten to mand uden på nogen måde at blive presset. Mens vinden endnu var en smule spids oplevede vi, hvordan den gik meget højt med det smalle sejlplan og den slanke skrogfacon.
Vi når byen. Det er lørdag, klokken nærmer sig 13, hvilket på Anholdt betyder det er kort før lukketid. Så ud af huse og biler myldrer de lokale øboere, der skal have provianteret tørt og vådt, inden weekenden for alvor sætter ind. Vi fik retningen til Ørkenen og fyret på nordøst spidsen og gik videre.

Anholt eller Mars
På resten af den 20 kilometer lange tur går vi først gennem et landskab, der i disse Marslandings tider giver associationer til film som StarWars, Månebase Alfa, eller blot CNNs billeder fra NASAs Beagle. Vi går gennem den cedergrønne Ørkenen, hvor den vegetation, der rent faktisk er rigeligt af ligner en form for bonsai-marehalm, der er blevet slået flad med en stor skovl.
Vi når ud til fyret og ser ud over den lange sandtange, der om sommeren er badebro og yngleplads for de mange gråsæler i Kattegat. Sandtangen fortsætter ud i havet og man ser tydeligt, hvorfor dette farvand i tidens løb, har fået så mange sømænd på samvittigheden. Vejen tilbage mod havnen går vi på stranden i den nedadgående efterårssol.

Lun Luffe om læ
Og hvor var det godt at komme ned i Bluffe, hvor oliefyret ikke skulle køre ret længe før en behagelig varme bredte sig. Vi var som nævnt tre på tur og der var god plads, vi kunne sagtens have være to mere uden at skulle sidde på skødet af hinanden.
Selvom det ikke er prangende, så er der ikke tvivl om, at det er kokken og ikke bådens pantry, der vil være den begrænsende faktor for de gastronomiske udfoldelser om bord. Nu siger man jo, at når man er sulten nok, så smager alting godt - og der er sikkert ingen tvivl om, at vores mini Tour d’Anholt på godt 20 kilometer ikke har fået maden til at smage mindre godt, men faktum er i hvert fald at de bøffer og den sauce, med de kartofler og den salat var en blændende middag og så i kombination med netop den vin, 25 grader om læ og tre grader og stjerneklart uden for.
Denne båd D 108 er en Mark I’er. Den rummer en forkahyt og et toilet foran hovedskottet, salon med bord, hvor ryglænet i de to langsgående sofaer nemt lægges ned og giver to udmærkede køjer, pantry med to blus og ovn, et kortbord, hvorfra navigationen upåklageligt kan varetages. Endelig er der en agterkøje som vi på denne korte tur brugte til stuverum for tasker og tungt sejlertøj. Skabene både i pantry, salon og forkahyt fungerede efter hensigten. Jeg vil dog tro, at fem voksne vil mangle stuveplads.
Mens vi så sad der og nød vinen, en kold aften på en næsten øde ø i en lun kahyt, var det en ekstra stor fornøjelse at konstatere at når det gælder lavtrykspassager så kan meteorologerne deres kram. For vinden gjorde som det var lovet. Efter at have stået i syd-vest var den nu gået i nord og den ville fort-sætte over til nordøst, hvor den stod da vi klokken syv søndag morgen igen forlod den lille sandø. Faktisk var vinden drejet så meget til øst at vi blot skulle sætte skøder og stage på igen, hvorefter vi buldrede af sted som et eksprestog på skinner med næste stop - den jyske hovedstad.
Og sådan fortsatte det hele vejen, vi var i havn igen ved 16-tiden. Vi havde været begunstiget af en forrygende vinddrejning, men trods det sene tidspunkt på året er Anholt og Luffe 37 meget anbefalelsesvær-dige - både i kombination og hver for sig.
Prøv det - prøv det!

Den mest isolerede ø
Anholt ligger midt i Kattegat som landets mest isolerede ø. Det meste af den 22 kvm store ø er fredet, og fredningen har gennem årene været med til at bevare stedets helt specielle smukke og rå natur. Med 26 kilometer ren og bred sandstrand, klart vand og mange solskinstimer kunne Anholt have udviklet sig til et dansk Mallorca. Men i stedet er øen forblevet et levende samfund, der fungerer året rundt. Anholt har sit eget turistkontor som udlejer sommerhuse og informerer om andre overnatningsmuligheder og om Anholt Havn.

Distancer til den fjerneste ø
Anholt beskrives som Danmarks mest isolerede ø, og ingen tvivl om at den ligger fjernt fra det meste. Nærmeste danske havn er 25 sømil væk.
Distance til Anholt fra:
Skagen ca. 75 sømil
Gilleleje ca. 45 sømil
Mölle (Kullen) ca. 40 sømil Grenå ca. 25 sømil
Bønnerup ca. 25 sømil
Læsø ca. 40 sømil

Plyndret og besat
Anholt byder på smukke klitlandskaber og uendelige strandflader med spredt bevoksning som for eksempel gøgeurt, ulvefod og evighedsblomster.
Det er en tilfældighed, at øen er dansk. Anholt blev således glemt, da grænsen mellem Sverige og Danmark blev trukket ved freden i Roskilde i 1658. Myten fortæller, at den danske forhandler skjulte øen ved at stille sit ølglas oven på den. Siden blev øen et ydet udflugtsmål, når svenske røvere drog på plyndringstogt. Det mere end 200 år gamle fyr på østspidsen har en dramatisk historie. Efter vi mistede flåden til englænderne i 1807 besatte de i 1809 Anholt. Englænderne omdannede fyret til fæstningsanlægget - Fort York og kirken blev brugt som magasin og internat for krigsfanger. Senere forsøgte danskerne at tilbageerobre øen i en aktion, der endte som en ren massakre mod den danske invasionsstyrke.
De slag, der kæmpes i dag, handler udelukkende om at bevare Anholt som et godt sted at være for de cirka 160 fastboende og for turisterne.

Anholt i tal
Størrelse: 22 kvm
Indbyggertal: 160
Afstand til fastland: Djursland 44 km,
Sjælland 73 km, Sverige 47 km.
Ejerforhold: 18 kvm (fortrinsvis de fredede områder) tilhører en privat lodsejer. Resten af øen ejes af stat, amt, kommune eller private.
Vejene: To asfalterede fra havn til by, resten er grusbelagte. Alle veje er smalle, og det anbefales ikke at tage bil med til Anholt.
Sommerhuse: ca. 300 stk.
Højeste punkter:
Sønderbjerg 48 m, Nordbjerg 39 m.
Distance fra Århus: 60 sømil
Position: 11 34‘ E - 56 50‘ N

af Morten Brandt






Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer