Bådmagasinets billedgalleri | Græsk og tyrkisk bureaukrati

Bådmagasinets billedgalleri

Græsk og tyrkisk bureaukrati

08-07-2002 14:58 Hans Henrik08 Jul 2002 12:58 - Anders Høegh Post
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen
Vi vidste det godt. Enhver båd, der kommer til Tyrkiet, skal aflevere lister med besætning, fødselsdatoer, motortype og mange andre vigtige ting. Alligevel sejlede vi mod Tyrkiet, oven i købet i en græsk charterbåd fra Rhodos. For vi vidste også, at Tyrkiet er spændende.
Aprilsolen varmede syv vinterblege danskere, og golde bjerge lå forude. Med tyrkisk gæsteflag kom vi ind på den store Marmarisbugt med grønne bjergsider og klippeøer som en norsk fjord. Over de hvide huse i Marmaris var der en minaret og en lille borgs takkede mure, og i den kæmpestore marina var der var en skov af aluminium.
I forhavnen kom en mand sejlende i gummibåd og anviste plads. Vi bakkede ind, og han hjalp med at fiske en fast fortøjning op af vandet. Indklarering måtte vente til næste dag, for kontorerne var lukkede.
Vi gik aftentur langs kajerne med kaiker (turistbåde), boder og tavernaer. Ihærdige værter og tæppesælgere prøvede at fange os ind. I smalle gader så vi på snabelsko, mavedanserinder, tæpper og andre souvenirer. På en taverna spiste vi for 52 millioner lira, 660 kr., for syv personer. Rødvin kostede 10 millioner pr. flaske, 80 kr.
Næste dag begyndte skipper og co-skipper indklareringen.
Tyrkiet elsker ikke græske charterbåde, selv om der er gode danskere om bord, for tyrkerne har selv masser af charterbåde. Derfor skal "udenlandsk båd uden ejer om bord" (charterbåd) betale 600 US Dollar (ca. 4.500 kr) for transitlog (sejladstilladelse). Med ejeren om bord koster tilladelsen kun 30 USD. Mobiltelefon skal indskrives i ejerens pas. Alt det havde Tyrkiets Ambassade i København oplyst.
Hvorfor ikke leje båd i Tyrkiet og spare 600 USD? Fordi vi som gamle kunder i det græske charterfirma fik 3.000 kr rabat, og fordi rejsen til Rhodos med charterfly er nem og billig.
Mandskabslistetil 6 kontorer
Marinakontoret mindede om en bank med marmorgulv, og man kunne da også veksle penge i en luge. Vi blev millionærer med 178 millioner tyrkiske lira.
Havnepenge var 200 kr./døgn inkl. el, vand og lækre baderum. Som udenlandsk båd blev vi afkrævet standard 30 dollars for transitloggen. Øh, hvad med de 600 dollars for charterbåd? Man skal ikke spørge dumt. Og det skulle i øvrigt blive besværligt nok, viste det sig.
Et papir med gennemslagskopier skulle vi udfylde med kuglepen med navne, pasnumre osv. Et andet papir udfyldte vi med fabrikater af motor, påhængsmotor, sejl, video, kameraer, radio, kikkert, navigator, kompas mv. Vi kendte ikke alle fabrikater. Pyt, myndighederne var ligeglade og høflige og hængte sig ikke i bagateller!
Med udfyldte dokumenter skulle vi nu til toldbygning og havnekontor, som vi fik udpeget på et luftfoto af havnen.
Toldbygningen lå i marinaens sydlige del, men der var en kilometers gang. En tolder sagde, at det foregik inde i bygningen, og en tolder derinde sagde, at vi skulle ud til en anden bygning. Foruden marinaens kontor var der disse fem myndigheder, vi skulle besøge:
Health Directorate (sundhed) for Frontier and Coasts stemplede crew list og beholdt en kopi. Tilbage til hovedbygningen.
Passport Police stemplede pas og vore udfyldte dokumenter, og beholdt kopier. En ny crew list nr. to skulle udfyldes med pasnumre, fødselsdato osv.
Customs, told, bad om 300 Dollars for transitlog. Hov. Jo, de 30 USD til marinakontoret gjaldt kun ophold i Marmaris. Sejlads til andre havne kostede 300 mere. Vi betalte. Det var jo under de 600, ambassaden havde nævnt. Skippers pas fik stemplet en yat (yacht) ind. Den meget vigtige mobiltelefon var de helt ligeglade med.
Customs Patrol, barsk mand med en svær pistol i bæltet, stemplede papirer og beholdt en kopi.
Harbour Master, 1,5 km borte ved den vestligste kaj. Crew list nr. tre skulle udfyldes med pasnumre og bådens mål. Han stemplede og skrev to regninger på i alt 4,1 million (32 kr). Han forstod ikke vort spørgsmål om, hvad de gik til.
Efter 3 timer var vi indklareret i Tyrkiet uden at nogen myndighed havde været om bord. Forhåbentlig har de arkivplads til de mange papirer. Men rolig, Den Internationale Monetære Union har i 2001 lovet Tyrkiet 84 milliarder kroner for at rette op på økonomi og arkivplads.
Nå-ja, og forinden havde vi udklareret hos tre græske myndigheder i Rhodos på to timer:
Port Police på havnen, stempel i transitlog. Men den græske udlejer havde mod aftale skrevet Symi, en græsk ø, ikke Tyrkiet. Om igen, ny transitlog med Tyrkiet anført.
Immigration (told mv) 1 km langs korsridderborgens vældige mure til industrihavnen. Stempler i pas og crew list. Der manglede 7 fødselsdatoer, som tolderen møjsommeligt skrev på.
Port Police igen, nye stempler.
Afsejling. Tag det som en oplevelse!
Siv, ruiner og akropolis
Efter den tyrkiske indklarering lettede vi og kom ud på Marmarisbugten mellem grønne øer og bjergsider. Vi nød millionærlivet med salat, brød og tyrkisk vin til 4 millioner. Vi sejlede mod øst forbi høje, barske klippepynter. Om eftermiddagen ankrede vi bag en lille klippeø med hul igennem ved Dalyan-flodens sivdelta og sandstrande.
En sømil inde findes berømte ruiner og klippegrave, som man kun kan komme til med små tyrkiske turistbåde. Floden er 40 cm dyb over barren og ellers 0,5-1 m. En turistbåd kom ud, og ville have 100 dollars for en tur. Det var dyrt, og vi kunne ikke tage med alle syv, da nogle måtte blive i båden på den åbne ankerplads. Tyrkerne påstod, at vi ikke selv måtte sejle i gummibåd til ruinerne.
I stedet udforskede vi flodmundingen med siv og strande. Der findes havskilpadder, og vi så nogle, men de var forlorne af tang. Nogle små hejrer var ægte. De sandstrande, man ser i tyrkiske feriebrochurer er i øvrigt yderst sjældne. Der er klipper overalt.
Vi lettede og sejlede til den smukke ankerbugt Ekincik, hvor der foran en grøn bjergside var kommet en lav be-tonbro med 8-10 charterbåde. Vi ankrede og bakkede ind.
Vi nød omgivelserne, og en engelsktalende mand, Kurt skaffede en udflugtsbåd til ruinerne næste morgen for 44 millioner (560 kr). Vi spiste i tavernaen på den ellers øde bjergside.
Næste morgen kom turistbåden. Det var den samme, der forlangte 800 kr i går. Vi sejlede langs klippene til floden, og snoede os en sømil ind mellem siv mod en klippetop med en akropolis-fæstning. Vi gik rundt i den fantastiske ruinby Kaunus fra ca. 400 f.Kr. med amfiteater, romerske bade og andre ruiner samt landskildpadder og firben. I en sivkranset sø, der var havn i antikken, stod en flamingo og flere hejrer.
Længere inde ad floden så vi de imponerende Konge- grave i en lodret bjergside udhugget som små templer med søjler.
Tilbage til græske stempler
Vi sejlede tilbage mod Mamarisbugten, hvor vi ankrede ved en skærgårdsø, Bedir.
Vi skulle tilbage til Græ-kenland, og vi ville udklarere fra Tyrkiet i Mamaris igen med en ny stempelrunde. I toldbygningen skulle vi udfylde crew list nr. fire, men så fik vi også stemplerne i hurtig rytme i fire kontorer. Nu var de ligeglade med vores sundhed, så vi behøvede ikke sundhedskontoret. Havnemesteren ved den gamle havn kostede os 1,5 km gåtur og 1 million for det sidste stempel. Vi var udklarerede, men afgang kunne vente til i morgen.
Da vi sejlede, ringede manden i gummibåden til kontoret for at tjekke, at vi havde betalt. Det var myndighedernes eneste kontrol.
Efter 30 s&oslas

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer