Bådmagasinets billedgalleri | Efter DMI-besøg: Lyt til vejrudsigten

Bådmagasinets billedgalleri

Efter DMI-besøg: Lyt til vejrudsigten

29-09-2005 08:00 Hans Henrik29 Sep 2005 6:00 - Troels Lykke
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen
Hvad laver de hos Danmarks Meteorologiske Institut? Vi tog ud på Lyngbyvej 100 på Østerbro i København og fik et interview med chef for centralvejrtjenesten Søren Olufsen. Han er i øvrigt sejler fra Køge Bugt og har haft en Nordship 808. I centralvejrtjenesten findes 80 personer, der sørger for at bl.a. sejlere konstant får en af verdens bedste vejrudsigter. I 1997 kunne stedet fejre 125 års jubilæum. Udviklingen fra 1872 frem til i dag har været enorm såvel organisatorisk som teknisk, og DMI fremstår i dag som en organisation med 425 medarbejdere og 600 tilknyttede observatører. DMI udarbejder årligt omkring 200.000 vejrudsigter og varsler. Og de rammer plet i 92 procent af tiden, når det gælder temperaturen i døgnprognoserne.
Vi starter oppe på chefens kontor i den store røde murstensbygning og slutter i den spændende operative vejrtjeneste i den kæmpestore DMI-bygning. Søren Olufsen fortæller at vejrtjenesten nærmest var ikke eksisterende i midten af 1800-tallet. Men ved slaget ved Sevastopol under Krimkrigen ca. 1855 skete der noget afgørende. En storm hærgede og bagefter opdagede videnskabsmænd, at stormen kunne følges ved hjælp af observationerne fra de astronomiske observatorier. Problemet var, naturligvis, at oplysningerne ikke kunne udveksles med andet end hest og vogn og opdagelsen kunne derfor ikke bruges. En stor stormflod i 1872 på Lolland blev startskuddet til DMI.
Med telegrafens indførelse i starten af 1900-tallet skete der noget. Men dengang var en 24 timers prognose, formentlig mindre sikker end en femdøgnsprognose er det i dag, fortæller Søren Olufsen.
I den spæde start for mere end 100 år siden fandtes kun 12-15 faste observationssteder i Europa. I dag findes 2500.
”Det næste kvantespring var da computeren kom til. Fra det tidspunkt kunne man indføre egentlige vejrprognoser og lave egentlige simuleringer af atmosfæren. Det begyndte så småt i 50’erne. Og i 1979 kom et fælles europæisk regnecenter, European Center for Mediumrange Weather Forecasts, som vi er med i. Næste kvantespring er vejrsatelliterne, hvor vi i dag får målinger, der svarer til næsten en million observationer,” siger Søren Olufsen. Observationer, som DMI bruger i deres beregninger. Dagens prog-nose er beregnet på disse observationer samt de 43.553 observationer fra ”rigtige” vejrstationer og kommercielle fly og skibe, viser vejrtjenestechefen med diagrammer. Vejret beregnes ud fra trykfordelingen i luften, vandtemperatur, temperatur, fugtighed, snedække, terræn osv. Sågar vegetationen tages der hensyn til. Derefter sættes alle tre dimensioner op i en ligning og så kan computeren simulere hvad der sker i atmosfæren og vi kan lave vejrudsigter globalt i felter på 40 gange 40 kilometer i ti minutters intervaller,” siger Søren Olufsen.

Hvad sætter grænsen for hvor præcise vejrprognoser I kan lave?
”En for lille computerkraft sætter grænsen og tager for lang tid, men inden for de seneste år har prognosekvaliteten flyttet sig meget. I dag har femdøgnsprognosen samme kvalitet som tredøgnsprognosen havde i 1980. Det som sætter grænsen er datamængden, i Danmark er gitter-afstanden helt nede på fem gange fem kilometer. Her regnes 120 sekunder frem ad gangen. I al beskedenhed giver det den mest detaljerede prognose i Europa. Fire gange om dagen opdateres sejlervejret på vor hjemmeside, men du kan også hente vejrudsigterne over din mobiltelefon, hvis den er beregnet til at gå på internettet med,” siger Søren Olufsen.

Hvem er jeres største kunder?
”Vi hører til under Trafikministeriet, men de helt store kunder er søfarten, fiskere og selvfølgelig befolkningen. De fornemste opgaver er storm- og kulingvarsler til SOK, Lyngby Radio. Vi har en døgnbemandet vejrtjeneste med 4-12 personer på ad gangen. Blandt andet har vi en døgnbemandet farvandsvagt, der er ansvarlig for farvandsudsigter og -varsler. Op mod halvdelen af opgaverne er for flysektoren. Vi har lidt større bemanding om vinteren end om sommeren fordi vejret er mere kompliceret om vinteren og fordi vi har flere opgaver. Om vinteren er der for eksempel glatførevarsling.”
Søren Olufsen skynder sig at tilføje:
”Vi har også oceanografiske produkter fremstillet ved hjælp af havmodeller, hvor vi laver prognoser på blandt andet strøm, vandstand, saltindhold og bølgehøjde.”
DMI har rigtigt mange besøgende på deres hjemmeside dmi.dk. Flest besøgende havde de i december 1999, hvor der var fem millioner klik.

Hvor vigtigt er det at sejlerne bruger vejrudsigterne?
”Det er kolossalt vigtigt. Vejret i Danmark kan lynhurtigt ændre sig. Større ændringer end man selv kan forudse. Jeg bliver tit spurgt om der er tricks hvor man kan se op himlen om der kommer vejrændringer, men efter 25 år som meteorolog, har jeg ikke selv fundet nogle tricks, der kan konkurrere med vejrudsigterne.”

Hvor tager sejlere fejl omkring vejret?
”Jeg vil godt komme med en advarsel til alle sejlere. Vinden over land er typisk ca. 5 m/sek. lavere end over hav. Og de danske købstæder, og havne i øvrigt, ligger på steder hvor man ”altid” har vidst at der er læ f.eks. i Vordingborg. Derfor blæser det ikke nær så meget i havn, som det gør derude. Din vindmåling i havnen kan du derfor ikke bruge til at forudsige vinden til havs. Da vi havde orkan i 1999, blev der målt over 32 m/sek. ved alle kysterne, mens der kun et sted på land blev målt orkan. Og kuling over land er faktisk ret sjældent.”

Tror du på et barometer?
”Hvis det falder lige efter man har banket på det, så kommer der et lavtryk, men brug vejrudsigten og tag en radio med ud at sejle som Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler, så I kan høre vejrudsigten på mellem- og langbølge (243 og 1062), hver 6 time,” siger en smilende vejrchef.

Hvor præcise er I til at forudsige vejret?
”I en døgnprognose rammer vi inden for 2 m/sek. nøjagtighed. Og kuling rammes med 85 procents nøjagtighed i de danske farvande. Gælder det temperaturen til næste dag rammer vi inden for 2 m/sek. i 92 procent af tiden. På tre dage er prognosen 81 procent og på fem dage er procenten dalet til 70.”

Hvilke fordomme mødes meteorologer med?
”At vi ikke kan forudse vejret, men det kan vi jo. Vi kan dog blive endnu bedre, men vi rammer aldrig 100 procent. Men vi kommer tæt på. Blandt andet fordi vi i Danmark observerer vejret hvert 10. minut og for blot få år siden var det hver 3. time. Jeg har også mødt mange sejlere der gerne underviser mig i hvordan vejret bliver,” siger vejrtjenestechefen og smiler igen.

Hvad kan du love af vejr i fremtiden?
”Det bliver varmere ifølge vor forskningsafdeling og der kommer flere vinterstorme som i 1999 og 2005. Men om sejlerne fremover skal have kortere master kan jeg ikke sige. Men havneanlæggene skal være konstrueret til vandstand på op til en halv meter højere i fremtiden, da vandstanden stiger fordi isen ved Antarktis og Grønland delvis vil smelte mere på grund af klimaændringer.”

Hvis man vil krydse Atlanten, hvordan får man så en vejrudsigt?
”Hvis man gider at sætte sig ind i det, kan man få vejrudsigter fra Danmark til Vestindien ganske gratis. Verdens meteorologiske institutter har fordelt opgaverne sådan, at der udsendes ku-ling- og stormvarsler for alle verdenshave. Det sker på Inmarsat. Man kan selvfølgelig tilmelde sig DMIs rutevejledning, der er en verdensomspændende service. Det koster penge og det er mest erhvervsskibe vi betjener, men vi har da af og til også sejlbåde. Alle oplysninger om vejrudsigter til sejlads ude i verden findes i ’Admiralty List of Radio Signals’,” som jeg tror alle jordomsejlere kender.

Hvor er det sværest at forudsige vejret til søs i Danmark?
”I den vestlige Østersø fra Als til Bornholm og til Tyskland, der er et meget stort åbent farvand, hvor det kan blæse meget. Her har vi få vejrstationer ude på vandet. Øresund er også et forfærdeligt farvand at forudse i let luft. Det er et smalt farvand med to lande, der kan trække en søbrise i hver sin retning. Man ser det mest når man kommer forbi Helsingør, selvom det er næsten vindstille i Øresund, og sejler ud i Kattegat, hvor man hurtigt møder 6-8 m/sek., fra nordvest da Sveriges opvarmning over land, trækker en søbrise. I Århus-området er det også svært at forudsige vind en sommerdag. Men sikkert er, at med blot to graders forskel på land- og vandtemperatur, så er betingelserne der for en søbrise.” Men søbrisen er en fænomen, hvor sejlernes lokalkendskab faktisk kan udnyttes til en stor fordel.

Flere og flere interesserer sig for vejret. Har du en forklaring på det?
”Vejret er blevet en uhyggelig god historie, journalister vinkler tit deres historier omkring vejret, der både er dramatisk og uden man har indflydelse på det.”

Fra stormberedskab til ismeldinger - fakta om DMI
DMI i Lyngby og i Karup med en mindre afdeling, varetager den meteorologiske betjening inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland. DMIs opgaver omfatter prognose- og varslingstjeneste samt overvågning af vejr, klima og miljøforhold i atmosfæren, på landjorden og i havet. DMI ud-fører, indsamler og bearbejder bl.a. også meteorologiske klimatologiske og oceanografiske målinger. DMI udfører forsknings- og udviklingsarbejde til sikring af en rationel drift og tidssvarende produktkvalitet samt varetager overvågning og udforskning af drivhuseffekt og stratosfærens ozonbalance. Foruden vejrudsigter varetager DMI kuling-, storm- og orkanvarsling og i forbindelse med katastrofetjenester såsom stormflodsvarsling og beredskab ved risiko for spredning af radioaktive stoffer. I denne forbindelse indgår instituttet i stormflodsberedskabet og det landsdækkende atomberedskab. Vestkysten er den mest udsatte del af landet, når stormens hærgen fører til forhøjet vandstand. DMI gør det muligt at forhindre de største skader ved at varsle stormen flere dage før, og ved at beregne den maksimale vandstand indtil et døgn før. Helt til Grønland opererer man også. Det sker med DMIs iscentral i Narsar-suaq, der sikrer skibsfarten i de grønlandske farvande via isobservations- og ismeldetjeneste. DMI varetager den civile luftfart indenfor luftfartsoperationelle vejrudsigter og varsler. DMI forsyner endvidere Forsvaret med meteorolo-giske oplysninger til støtte for militære operationer. Danmarks Klimacenter under DMI blev etableret i 1998 for at kortlægge det sandsynlige klima i det 21. århundrede. I samarbejde med andre førende forsknings- og undervisningsinstitutioner samt industriforetagender deltager DMI i udviklingen og driften af Ørsted satellitten. Projektets formål er at udvikle, bygge, teste, opsende og drive en mindre dansk satellit til måling af Jordens magnetfelt. Satellitprojektet er et led i DMIs vejr- og klimaaktiviteter.
I 1972 kom endnu en service til, nemlig rutevejledningen med den inter-nationale betegnelse World Wide Weatherroutering, som vejleder hundredvis af skibe på de syv verdenshave. Det betyder hurtigere og sikrer sejlads med mindst muligt forbrug af dyr brændstof på lange distancer. En service som blandt andre Mærsk benytter sig af, konstaterede vi på besøget hos DMI.



Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer