Bådmagasinets billedgalleri | Fra benzin til diesel

Bådmagasinets billedgalleri

Fra benzin til diesel

22-06-2004 14:17 Hans Henrik22 Jun 2004 12:17 - Morten Brandt Foto: Per Heegaard
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Dieselmotoren er typisk lettere og smallere, men længere end de benzinmotorer den erstatter. En ny motor koster tæt på 150.000 kroner og det er muligt at montere den selv.

Dem der har gjort det, er svært tilfredse og kalder det for en fest. Men inden du kommer ind til festen, skal du vide, at prisen på indgangsbilletten er for voksne. På den anden side, ”tilbuddet” er typisk interessant for folk med en ældre benzinmotor, der er begyndt at kræve årlige reparationer. Skal man blive ved med at reparere, eller skal man i stedet skifte til diesel?
Firmaet KKE på Skovshoved havn er blandt dem, der har om-bytningsmotorer som hyldevarer, og de er naturligvis ikke i tvivl om, at det er en god idé at skifte til diesel også selvom man har en velfungerede benzinmotor.
”Vi mener faktisk, at vores tilbud er interessant for de fleste, også selvom vi erkender, at der er tale om en større investering. Vi har skiftet 15 - 20 motorer her i Danmark,” fortæller mekaniker Dennis Kaltoft fra KKE.
En typisk motorudskiftning kunne være fra en ældre MerCruiser eller en Volvo Penta AQW 231 til en Bukh-Steyr 246 motor. Benzinmotoren leverer ved 4600 omdrejninger 231 hk, mens Bukh-Steyr leverer 240 hk ved 4150 omdrejninger. Det betyder, at man opnår et højere drejningsmoment ved lavere omdrejningstal med dieselmotoren - og det er godt. Køber man ideen og kører videre herfra følger der den positive overraskelse med, at motoren leveres med en afgang, der er tilpasset eksisterende z-drev samt et sæt propeller, der er gearet til det højere moment ved de lavere omdrejninger - man slipper altså for en yderligere investering i nyt z-drev lige meget, hvilken motor og drev der i dag sidder i.

Stort forbrug - billigst
Bor der en gør det selv-mand i dit indre, kan du fortage udskiftningen på egen hånd.
Blandt de elementer du får fingrene i er ændring af fundament til motorophæng samt tilpasningsopgaver af brændstoftilførsel og el-system.
Vælger du at gøre det selv koster ombytningen 149.275 kroner. Vælger du at lade en professionel gøre jobbet, ligger prisen på cirka 160.000 kroner. Der går cirka en uge med ombytningen.
For en lægmand er der immervæk tale om store penge - der kunne købes en hel del benzin for.
”Når du først har skiftet bliver driften over sæsonen reduce-ret med noget, der ligner 50 procent. Rent driftsøkonomisk er man derfor nødt til at se på regnestykket som en investering over fem til ti år. Men det er rart at gå fra at bruge cirka 40 liter ben-zin pr. time til at bruge cirka 25 liter diesel - begge dele ved en cruisinghastighed på 27 knob.
I praksis betyder det, at en weekendtur fra eksempelvis Vallensbæk til Hven, der tilbagelægges på omkring én time i alt tur/retur, forbruger 80 liter benzin. Ganger du det med en liter-pris på 8,50 kroner lander du på et tal tæt på 700 kroner. Laver du det samme regnestykke for en båd med dieselmotor er forbru-get 50 liter. Literprisen på 6,50 kroner giver en samlet regning på 325 kroner,” fortæller Dennis Kaltoft.
Det ser altså ud til at være et af den slags regnestykker, der har det underlige resultat, at jo mere man bruger des billigere bliver det - forholdsmæssigt. På den anden siden kan man for de 160.000 kroner som omskiftningen koster med dagens priser købe 18.823 liter benzin, hvilket svarer til 470 timers sejlads ved 40 liter pr. time.

Båden eksploderer
Men der er mere til det end blot kroner og øre. Flere af de potentielle kunder, der har fået en prøvetur og mærket forskellen, hæfter sig ved at dieselmaskinen leverer et meget potent bundtræk når turboen får effekt, at den er støjsvag, at maskinerne vejer mindre og at risikoen for brand om bord er elimineret.
Blandt de tilfredse kunder, der allerede har fået foretaget en udskiftning er forretningsmanden Karsten Ree. Han er den heldige ejer af en Coronet 21. Tidligere lå der en tørstig 271 hk V8 motor i den lille båd. I dag ligger der en 212 hk Bukh-Steyr diesel motor i båden. Ombytning blev foretaget af Skovshoved-firmaet.
”Jeg har jo en del med motorsport at gøre og ved derfor, hvor farligt benzin kan være. Og det er jo ikke kun farligt for racerkørere i biler, men også for sejlere og familier med motorbåde. Der går historier om folk, der har drejet tændingsnøglen, eller tændt sig en smøg, hvorefter båden er eksploderet. Med diesel er du helt ude over det problem. Derudover betyder skiftet til diesel, at jeg i dag har en betydelig længere aktionsradius end tidligere. Med mine 240 liter i tanken havde jeg ikke benzin til at komme frem og tilbage til Anholt på samme tank. I dag kan jeg, hvis vejret er godt og jeg sejler pænt gøre strækningen tur/retur to gange. Men jeg gør det ikke på samme dag,” griner Karsten Ree. Han fortæller yderligere, at turbodieselen godt nok har et solidt bundtræk, men at det først for alvor slår til når turboen kommer med.
”Det kan give voksne mænd og ét-ski-løbere lange arme, når de bliver trukket efter båden og maskinen ikke kan få runder nok til at komme over de 2000 omdrejninger, hvor turboen for alvor slår til, men herefter er det bare om at holde fast, for så tager den virkelig fat.”
Hos KKE siger man, at ombytningsideen oprindeligt mest var tænkt til speedbåde, men at der er endnu større besparelser at hente for de halvplanende benzindrevne motorbåde med fastskrueaksel. En anden potentiel kundegruppe er vandskibådene, der sejler mere end de fleste og dermed hurtigt når de godt 19 døgn, der skal sejles for at nå return of investment.


Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140

Udvalgte varer til vores abonnementer

135

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer