Bådmagasinets billedgalleri

VM-medaljer til danske Zoom8-sejlere.

04-08-2008 12:09 Hans Henrik04 Aug 2008 10:09 - Annett Petersen/Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Super VM-præstation fra unge danske sejlere! Fra venstre: Bror Tobiasen (sølv, drengeklassen), Lærke Buhl Hansen (sølv, pigeklassen), og Brian Nørgaard (bronze, drengeklassen).

Efter at have startet med udsættelse på grund af manglende vind i hele fire dage, er 2008 Zoom8 VM vel overstået. Det lykkedes, trods svag vind, Tønsberg Seilforening at gennemføre i alt 10 af de 12 planlagte sejladser. Og det danske landshold kunne forsyne sig med hele tre af de seks medaljer!

Sidste dag lykkedes det at gennemføre 2 sejladser for både piger og drenge. Der var omkring 3-4 m/s, og samme problematiske vind og strømforhold, som de foregående dage.

Østrigsk verdensmester
Der var nogle af os, fortæller Annett Petersen fra Zoom 8-klubben, der var bekymret for, om det var muligt at vinde over det stærke norske hold på deres hjemmebane, men i sidste ende lykkedes det. Dog blev det østrigernes Thomas Palme, der gentog succeen fra sidste år og tog guld. For danskernes vedkommende var der tæt konkurrence mellem Brian Nørgaard (FSK), der havde lagt hårdt ud de første 6 sejladser, men som havde vanskeligheder på tredjedagen, og Bror Tobiasen (KS), som kom forsigtigt fra start i de første sejladser, men som sluttede af med to førstepladser og en andenplads. Det afgjorde den indbyrdes placering - med sølv til Bror Tobiasen og bronze til Brian Nørgaard. Mathias Schnack YF, Magnus Jung Johansen KS og Troels Moltsen SNV kom også ind blandt de 15 bedste.

Også østrigsk pige-mester
Hos pigerne var det også østrigernes Lena Hess, der gentog sidste års præstation og løb af med guldmedaljen. Lærke Buhl (ÅSK) sejlede en stabil serie, der resulterede i en sølvmedalje. På fjerde pladsen (med kun 4 point op til tredjepladsen) kom Lin Ea Cenholt Christensen fra ÅSK, og på femtepladsen Mia Ipsen, som i de første dage havde ligget til medalje. For Mia blev det specielt 7. sejlads der blev afgørende, da hun i lighed med mange andre piger fik en BFD (tyvstart, "black flag"). Der var mange af os, der gerne havde set hende slutte sin flotte Zoom8 karriere med en medalje.

Holdånd og samvær
Zoom8-sejlerne fik meget ros fra den arrangerende klub for god opførsel på land og på vandet. De 180 sejlere viste rigtig god hold-ånd og der var meget godt samvær mellem nationerne på land,skriver Annett Petersen i sin beretning fra stævnet - og niveauet på vandet vurderer hun som rigtig højt ved årets VM.




Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer