Bådmagasinets billedgalleri

"Flyder" med firhjulstræk

17-10-2007 Hans Henrik17 Oct 2007 11:30 - Jakob Johannsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

En blanding af arbejdsfartøj og 30-er romantik: Eastport 32.

Betegnelsen ”flyder”, får en helt anden klang, når det ikke drejer sig om en større amerikansk luksusbil, men derimod en motorbåd. Men flyde, det gør den – Eastport 32. Samtidig er det den slags motorbåd, som tiltaler næsten alle slags sejlerere, hvad enten de foretrækker høj oktan eller bedre kan lide vindkræfter.

At Eastport 32 fra Annapolis fortjener omtale her på denne side af Atlanten, skylde nok først og fremmest den lave dollarkurs – 5.37 kr. i skrivende stund. Til den kurs kan man få en sådan for 1.3 million plus moms og transport. Men den har også en vis robust charme, der sammen med en alenlang liste over standardudstyr og klassiske linier, nok skal finde købere i Europa, og værftet har da også klogelig sørget for at få den CE-certificeret til det europæiske marked.

Eastport 32 er en serieproduceret sandwichkonstruktion med klassiske linier, der leder tankerne hen på en blanding mellem et amerikansk arbejdsfartøj og lidt 30-romantik fra Chesapeake Bay.

Men marchfarten er betydeligt over et arbejdsfartøj, 26 knob og med en maksfart på omkring 30 knob dobbelt Volvo-Penta turbo charged D3-190HP diesel motorer. Eastport 32 kan komme vidt omkring ved en dybgang på kun 54 cm og de to motorer, som gør bovpropeller og den slags overflødigt.

Der er en pæn owners cabin og en lidt mindre dobbelt gæstekøje. Til gengæld er det delvist overdækket cockpit overdådigt med to pladser ved siden af føreren, som er placeret midtskibs. Hertil kommer et stort sofaarrangement med bord i midten, og så helt agter et enormt arbejdsdæk, der bliver endnu større, når agterspejlet klappes ned som badeplatform.

Eastport 32 har topfart på 30 knob.



Luksusmotorbåd og arbejdsfartøj i et.





www.eastportyacht.com/


2007-10-19 01:27:09 af Kaptajnen

Zzz
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer