Bådmagasinets billedgalleri | Efterlysning: Hvad slags båd har vi?

Bådmagasinets billedgalleri

Efterlysning: Hvad slags båd har vi?

06-10-2007 10:43 Hans Henrik06 Oct 2007 8:43 - Jakob Johannsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Hvad er det for en båd? Det eneste ejerne ved er, at den kaldes CH24

Jonas Thing og tre venner købte i august en 24 fods sejlbåd på en annonce. Men manden de købte den af vidste ikke hvilken type det var, kun at den hed ”CH24”.

Selv havde han købt den efter at have solgt sin motorcykel. Men hans kæreste viste sig at lide at søsyge, så han solgte båden igen for at købe en anden motorcykel. Og nu beder de nybagte bådejere www.baadmagasinet.dk’s læsere om hjælp.

CH24 er bygget i glasfiber og er forsynet med sejl, og sandsynligvis også rig fra en L23. Den er søsat første gang i 1981. De nøjagtige mål er 8,5 m i længde, 2,64 m i bredde, 1,52 m i dybgang og den vejer 2,3 ton.

Jonas fortæller: ”Vi har ikke papirer, der siger noget om bådens oprindelse. Men vi har mødt en gammel sejler, som mente, at der kunne være tale om en form for selvbyggerbåd, hvor man køber et færdigt skrog og så selv bygger apteringen.”

”Vi har også fundet en båd til salg os Køge Boat Center. Den hedder også CH24 i annoncen og ligner vores, men den har knækspant, og det har vores ikke”, fortæller Jonas. For at gøre forvirringen komplet, har de fire sejlervenner hørt, at der også findes en bådtype ved navn CH29.

Er der nogen blandt vores læsere, som kan hjælpe de fire bådejere? ”Hvilken båd man har”, er jo det første man bliver spurgt om af andre sejlere, når de hører man har båd.

Skriv til jax@baadmagasinet.dk

CH24 ved navn Friendship ved molen.


Sådan ser CH24 ud indvendig.



Både fra Boatindex.com

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer