Bådmagasinets billedgalleri | Elvström Sails A/S er blevet solgt

Bådmagasinets billedgalleri

Elvström Sails A/S er blevet solgt

22-05-2007 19:22 Hans Henrik22 May 2007 17:22 - Pressemedd./Søøv
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Claus Olsen har i dag solgt Elvström Sobstad til Peter Jørgensen, Sønderborg.

Elvström Sails A/S, Europas største sejlloft, er blevet solgt til den danske forretnings-mand Peter Jørgensen.

Peter Jørgensen er 42 år og overtager posten som administrerende direktør for Elvström Sobstad gruppen. Privat er han gift med Peggy, og de bor på Nørremølle ved Sønderborg sammen med deres 4 børn.

Claus Olsen, ejer og leder af Elvström siden 1980, har valgt nu at sælge firmaet. Claus Olsen fortsætter i direktionen og vil få ansvar for datterselskaberne i UK og Norge, indkøb samt den del af produktionen, som fremstilles af underleverandører i udlandet.

Overdragelsen vil ikke medføre ændringer for de næsten 100 medarbejdere i Aabenraa, ligesom Andrew P. Smith forbliver vicepræsident i selskabet og fortsætter som ansvarlig for design, udvikling og produktion.

Claus Olsen siger: ”Jeg er meget glad for at sælge firmaet til Peter Jørgensen og derved sikre virksomhedens fremtid og udvikling. Vi har sat gang i flere ting for at sikre virksomhedens fortsatte udvikling og ekspansion, og det samt Peters planer skal vi have ført ud i livet”.

Som ny ejer overtager Peter Jørgensen et historisk sejlmærke. Elvström Sails A/S blev startet i 1954 af den legendariske sejlsportsmand Paul Elvstrøm.

I dag producerer virksomheden over 30.000 sejl om året på de to hovedafdelinger i Danmark og Frankrig. Virksomheden har et verdensomspændende forhandlernet med over 50 forhandlere og er den foretrukne leverandør hos mange af Europas mest kendte bådværfter, så som Bavaria Yachts, Bénetéau, Hallberg Rassy, Sunbeam, Dufour og Etap.

I 2002 købte Elvström Sails det amerikanske sejlmageri Sobstad og dets Genesis teknologi. Navnet blev i den forbindelse ændret til Elvström Sobstad.

”Jeg er glad for at overtage en så kendt og succesrig virksomhed som Elvström Sobstad. Der vil på kort sigt ikke ske væsentlige ændringer i Elvström gruppen, men vi vil naturligvis forsøge at optimere på alle de faktorer, som er muligt, sætte flere kræfter i at øge vor markedsandel på udvalgte markeder samt bevæge os ind på nye markeder” siger den nye adm. direktør Peter Jørgensen.



2009-06-28 03:27:48 af aqzlwvzy

PxToao lmgwrjgxttnn, [url=http://ezbhtpgtqmqe.com/]ezbhtpgtqmqe[/url], [link=http://rkqpsnvxlenu.com/]rkqpsnvxlenu[/link], http://fbgjpyhdzuyb.com/
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer