Bådmagasinets billedgalleri

Hvad er en rigtig sejlsportsmand uden en passende hovedbeklædning?

15-11-2006 16:44 Hans Henrik15 Nov 2006 15:44 - Jakob Johannsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Et af flagskibene blandt skipperskasketter "Alte Fock" syet af gammeldags, svær sejldug. Pris 128 Euro.


Bare rolig! Trods kulfiber, svingkøle, GPS-navigation og nanoteknologi er sejlsportsverdenen endnu ikke helt af lave. Man kan stadig erhverve sejlsportskasketter i alle reglementerede varianter og syet efter personlige mål – så smukt som i gamle dage.


Den tyske sejlsportsprins, Prinz Heinrich, gik i begyndelsen af sidste århundrede med kasket, som blev brugt af lodserne på Elben. I dag kaldes modellen Prinz Heinrich.


Det sker i Hamburg, i den del af byen der hedder Altstadt naturligvis, hvor firmaet ”Walter Eisenberg der Mützenmacher” siden 1892 har fremstillet kasketter til alverdens sejlsportsmænd.


Sejlspotskasketmager Lars Küntzel på arbejde.


I butikken, der fremstår som da den blev åbnet for snart 115 år siden, syer den nuværende indehaver Lars Küntzel (i selskab med sine to bulldog-hunde) 18 forskellige sejlsportskasketter efter de originale gamle mønstre, hvoraf de fleste tager deres udgangspunkt i gamle skipperes hovedbeklædninger, sådan som de blev båret i århundrede i Hansestæderne.


Hvis man vil ligne en Ubådskaptajn er model Aken eller Atlantic til 62 Euro måske en idé.


Kasketterne er fremstillet i fineste uld, hvis de da ikke syet af sejldug og forsynet med skærme af lak eller stof og forsynet med pyntesnore og eventuelt egeløv. De har havne som Altona, Elbsegler (sejler på Elben), Atlantic, Hamburg, Kiel, NRV (Nordtyske kapsejladsunion), Prinz Heinrich (ikke vores Prinsegemal, men en tysk sejlerprins fra begyndelsen af 1900-tallet), Sommer-Elbsegler med både blå og hvid hattepuld og en der ganske simpelt heller den gamle fok, Alte Fock, fordi den er syet i svær gammeldags sejldug endda med en sammensyning hen over pulden.

Priserne på de forskellige typer skræddersyede kasketter ligger mellem 52 og 138 Euro (fra ca. 400 kr. til ca. 1.050 kr.), men så er det også med livsvarig garanti.


Model Kiel til 70 Euro. Fås også med lakskygge.


Mange af os husker den tyske kansler Helmuth Schmidt, der gik rundt med, hvad vi nu kan se var, en Altstadt Mütse mit Besatz (d.v.s. egeløv) og for dem der ikke ved det, så går Hamburgs tidligere borgmester Henning Voscherau stadig med en Altstädter Mütze, men uden egeløv.

Firmaet ”Walter Eisenberg der Mützenmacher” fremstiller dobbeltradere stortrøjer, diverse emblemer og rederiflag. En enkelt golfkasket har sneget sig ind i kollektionen, og hvis landkrabber f.eks. motorkørere vil have kasketter fra Eisenbergs, så lader de sig overtale til at sy en af modellerne i læder.


Sommerkasket til sejlads på Elben hedder denne kasket til 52 Euro oversat fra tysk.


Altmeister Walter Eisenberg i Hamburg forretning er dog ikke det rene nostalgi. Noget så moderne som Internettet kan bruges, hvis man blot har sit korrekte hattestørrelse (omkransen af hovedet målt i centimeter)kan man både se udvalget, afgive bestilling og betale på hjemmesiden.

www.muetzenmacher.de


Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer