Publikum efterlyses i Middelfart

Arrangørerne af verdens største matchracestævne efterlyser opbakning fra sejler-Danmark for at skabe en publikumssucces. Bådmagasinet spurgte EM-arrangørerne: Men hvad gør I, for at publikum skal møde op?
02-07-2009 14:21 Hans Henrik02 Jul 2009 12:21 - Joakim Rechnitzer
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Når der sejles matchrace EM i august håber Match Racing Denmark på flere publikummer på molen end under kvalifikationen til Danish Open. Kommer du? Foto: Jess Anderson, MRD.

I tirsdags kunne Bådmagasinet skrive, at der forventes omkring 100.000 mennesker i Marstrand under Match Cup Sweden i weekenden. Muligvis et højt sat tal efter vejrudsigten lover dårligere vejr. Nu melder arrangørerne af matchrace EM sig i kampen om at skabe seværdigt sejlsport.

En pressemeddelelse fra Match Racing Denmark efterlyser publikum i Middelfart under EM. Som arrangørerne skriver: ”Hvis svenskerne kan – så kan vi også!”

Men hvad er det de kan? Bådmagasinet spurgte Jess Anderson fra Match Racing Denmark hvad, der ud over sejladserne på vandet, er af aktiviteter for publikum i Middelfart i dagene fra den 6.-9. august.

Storskærm, jazzfestival og shopping

”På molen er der et område med boder, hvor der kan fås forfriskninger og shoppes. På en storskærm kan sejladserne følges med tracking af bådene og live billeder fra vandet, samtidig med at der speakes,” fortæller Jess Anderson.

De korte matchrace-baner kommer til at ligge tæt på land, så de også kan følges med det blotte øje. Samtidig med, at EM for både herrer og kvinder afholdes, er der også jazzfestival i Middelfart.

”Der vil sejle en shuttle-båd mellem marinaen og den gamle havn i centrum, hvor jazzfestivalen afholdes. Vi vil også have et jazzband på molen, der spiller under mesterskabet,” forklarer Jess Anderson, der opfordrer alle at tage fat i naboen, ungerne, vennerne og bondemand Jensens hund og slæbe dem med på Middelfart Marina den 6.-9. august.

Læs hele Match Racing Denmarks pressemeddelelse .http://matchracingdenmark.dk/dk-kopi/Forside.aspx?M=News&PID=1731&NewsID=382

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer