Artikler | Genova-Århus med en Melges 24

Genova-Århus med en Melges 24

Efter 20 timers uafbrudt kørsel fra Genova til Århus står den der endelig, en Melges 24, Sailing Academy Aarhus skarpladte våben i kampen om at uddanne den danske professionelle sejlerelite.
20-05-2009 08:11 Hans Henrik20 May 2009 6:11 - Sailing Aarhus
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Rasmus Køstner (tv) og Peter Hansen kørte i 20 timer for at få Sailing Academy Aarhus’ første Melges 24 hjem til Århus.

Det er to trætte, men lykkelige sejlere og initiativtagere bag Sailing Academy Aarhus, som har skiftes til at tage tørn bag rattet på den lange Europa odysse. America’s Cup sejleren, Rasmus Køstner, og 49er landsholdsejleren, Peter Hansen. Tyve timer gennem Europa med den 700 kilo lette (hvoraf 300 i kølen) racer i kulfiber, aluminium og epoxy.

Det er den første af indtil videre to Melges 24’ere som Sailing Academy Aarhus vil have til disposition når de 10 akademielever starter på uddannelsen efter sommerferien. Ja, måske er en tredje på vej, da Idrætshøjskolen i Århus, som sammen med de to sejlere, står bag uddannelsen, har oplevet så stor interesse for uddannelsen, at man overvejer at udvide kapaciteten med flere elever og endnu en båd.

Italiener med i købet
Indtil videre står de 10 kommende elever og ikke mindst initiativtagerne og tripper for at komme i gang. ”Vi har hentet båden i Genova og er lige kommet hjem,” siger en træt men strålende Peter Hansen, og fortsætter: ”Og ikke nok med, at vi fik en god båd, så fik vi vist nok også en italiener med i købet, som gerne vil starte på akademiet.”

”Båden er superfed, lækker og en drøm at sejle,” siger Rasmus Køstner og standser et øjeblik sit arbejde med at rigge den til. På spørgsmålet, om de ikke er trætte, kommer svaret prompte: ”Er du gal, nu skal vi da ud og fyre den af sammen med Finn Beton – skal du med!!!?”

Læs mere om Sailing Academy Aarhus . http://www.ihaarhus.dk/Default.aspx?ID=1175

Både fra Boatindex.com

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer