Bådmagasinets billedgalleri

Hvad med en næsten ny fregat fra 1741?

Det er konstruktøren af moderne kapsejladsfartøjer, Ron Holland, der har modificeret linierne til den tremastede fregat HMS Phoenix alias Grand Turk.
12-03-2009 Hans Henrik12 Mar 2009 14:59 - Jakob Johannsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

HMS Phoenix en kopi af en fregat fra 1741 redesignet af Ron Holland.

Det er fantastiske hvad man kan få for 11-12 millioner kroner nu om dage. En 152 fods tremastet fregat, bygget for 12 år siden i Tyrkiet, og udstyret med 12 kanoner (til løst krudt), sejl, to motorer med 400 hk diesel, bovpropel og plads til 155 personer til dagsejladser og 120 til overnatning.

Fregatten, der hedder Grand Turk, har spillet en vigtig rolle i den store TV-serie fra BBC Captain Hornblower fra 1998-2003, som det gode skib HMS Phoenix.

Derefter havde den hovedrollen i filmene: “Longitude” - Granada Productions, I år 2000, “Monsieur N” i 2003 og endelig i “To the ends of the Earth” - BBC, Tightrope Pictures fra 2005.┬

UK Maritime and Coastguard Agency (MCA)var involveret i alle stadier, da båden blev bygget og den lever fuldt op til kravene i det såkaldte Class 3 og 5, og den må sejle med passagerer. Den er bygget af Iroko og Mahogni og har tilladelse til at sejle på alle verdens have.

12 mand til motorsejlads
Men blot for at transporterer båden for motor, skal man være 12 mand om bord, og hvis den skal sejles rigtigt med de 12 sejl sat skal mandskabet være på mellem 16 og 28 mand. der helst skal være fuldbefarne.

Grand Turk er som nævnt 152 fod eller 46,3 meter lang med bovspryd, mens vandlinien kun er 97 fod. Bredden er 34 fod eller 10,5 m og den stikker 3,1 m. Den højeste mast stikker 36 m op i luften og sejlarealet for fulde gardiner er på knapt 800 m2. Deplacementet er på 94 tons.

Hvis man vil vide mere om det fantastiske tilbud, må man kontakte Adrian Espin os Astonbury Marine Services i Essex i Storbritannien evt via www.EasternYachts.com.
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer