Artikler | Tid til en bådpakke?
Journalist Øyvind Bordal efterlyser en bådpakke. Vi har brug for hjælp, ikke det modsatte som regeringen påfører branchen og sejlerne for tiden.

Tid til en bådpakke?

12-06-2013 09:03 Christina12-06-2013 07:03 - Kommentar af Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

 

Det er pakkernes tid. Reformernes tid. I et rasende tempo serverer regeringen pakker, reformer, tiltag der skal afbøde krisens ubønhørlige gnaven på forskellige samfundsgrupper. Og det er i sandhed en prisværdig ambition, at både dagpengemodtagere, banker og folk der kan lide billig øl og sodavand nu tilgodeses. Alt for væksten!

Den lilles privilegium

I forhold til de ovenstående grupper, er bådfolket selvfølgelig en minoritet. I det store billedet er vi meget, meget små. Og selv om vi ikke ikke beder om meget, er vi i tillæg frarøvet den lilles privilegium i et velfungerende demokrati: At være én der tages hensyn til. En der skal skabes plads til. For vi er jo rige!

Vi er ikke en rig gruppe

Nu kender jeg godt til fordomme andre steder fra. De er aldrig 100 % grundløse, men de er ofte forældede, og altid generaliserende til et punkt hvor de bliver fordummende. For det er måske sant at de fleste rige har en båd. Men det omvendte er ikke sandt. De fleste der har en båd, er ikke rige. 90 % af medlemmerne i Dansk Sejlunion har en ganske almindelig indtægt.

Det er ikke en holdning. Det er en kendsgerning. Og holdninger og kendsgerninger er to størrelser det er vigtigt at kunne skelne imellem. Specielt for politikere.

{redmod}Uheldig kombination

Vi er altså en lille minoritet, uden ret mange muskler i kampen om plads på den offentlige dagsorden. Samtidig betragtes vores verden som en privilegeret legeplads for sorgløse velhavere. Hvilket er decideret usandt.

Det er er ikke en specielt heldig kombination.

Stigende arbejdsløshed

For virkeligheden er, at vi befinder vi os i en situation som helt oplagt kalder på en reform. En bådpakke! Her er en kendsgerning mere: Bådbranchen oplevede sidste år landets suverænt største tilbagegang i omsætning. De virksomheder som endnu ikke er gået konkurs, må fyre medarbejdere, skære ned og holde vejret. Som gruppe har vi formodentlig landets største stigning i arbejdsledighed siden krisens indtog i 2008.

Regeringen gør det endnu sværere

Kunderne, de sejlerinteresserede, er forståeligt nok meget forsigtige med at handle og investere.

Det er der flere årsager til, men én af dem er, at regeringens initiativer øger de belastninger som krisen har medført. I stedet for at stimulere vækst, og forsøge at redde arbejdspladser og virksomhedernes overlevelse, har regeringen valgt at tilføre yderligere problemer. En 34 procents stigning af en i forvejen ulogisk statsafgift bremsede effektivt op for spirende aktivitet. En nådeløs klapjagt på danske virksomheders omgang med uklare retningslinjer for salg med tysk moms knækkede nakken på en række virksomheder. Det svarer nogenlunde til at sejle ud til en druknende, og holde ham under vand i stedet for at hjælpe ham op i båden.

Hjælp, ikke modstand

Her er en bøn til regeringen: Vi har brug for hjælp, ikke aktiv modstand. Og vi har brug for at jeres vurdering af vores sektor baserer sig på kendsgerninger, ikke fordomme. Så Helle, Holger og Margrethe: Hvornår kommer bådpakken?

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer