Bådmagasinets billedgalleri | Vintertræning i det våde element

Bådmagasinets billedgalleri

Vintertræning i det våde element

29-11-2010 10:54 Hans Henrik29 Nov 2010 9:54 - Joakim Rechnitzer
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Sejlerne samlet ved startlinjen. Der var kun ”ned-bane” for ungdomssejlerne fra Vallensbæk, selvom de også skulle op igen.

Ungdomssejlerne fra Vallensbæk Sejlklub fik en noget alternativ træning søndag, idet den kom til at foregå på Herstedhøje flere kilometer inde i landet.

Ungdomssejlerne i Vallensbæk Sejlklub erstattede søndag jollerne med kælke. Når vejrudsigten står på kuling og snefygning, er sejlads på Køge Bugt ikke lige det første, man tænker på som ungdomssejler. Derfor vakte det jubel, da Vallensbæk Sejlklubs ungdomsleder Thomas Degel ændrede programmet og beordrede kælkene frem.

Hurtigst ned ad bakke
Det blev en hæsblæsende eftermiddag med sneen sprøjtende om ørerne på sejlerne, mens de gik målrettet efter den stejleste bakke og bedst fart ned ad bakken. Lige som på vandet, fortæller Steen Hillebrecht.

På vandet i Sønderborg
I Sønderborg udnyttede 21 Europajollesejlere fra Danmark og Tyskland mildere forhold på fjorden. Lørdag blev der sejlet to timer i let vind og høj solskin. Søndag stressede træner Søren Johnsen sejlerne i fem timer på miniature bane. Sønderborg Yacht Club afviklede i denne weekend den tredje ud af 10 træningssamlinger i dette vinterhalvår, fortæller Flemming Clausen.

”Straffes” med armbøjninger
For at skærpe sejlerne opmærksomhed på tidsplanen har Søren Johnsen indført et simpelt system med at dem der ikke opholder tiderne får tildelt armbøjninger i ”straf”. Sjovt nok ser det ud til at virke på sejlerne, der var kun en enkelt der kom for sent til skipper møde.


Finn Halberg kommunikere med cheftræner Søren Johnsen med nye radioer, som er indkøbt med støtte fra Trygfonden. Forældrene fra Sønderborg Yacht Club hjælper med sikkerheden på vandet.


God forældreopbakning
Det er ikke kun sejlerne der møder talstærk op i Sønderborg. Forældrene til sejlerne sørger for det praktiske dels med at sørge for varm mad om middagen og varm kakao og kage efter træningen.


Freestyle eller maveplasker…



I dagens anledning blev Vallensbæk-træningen i det våde element sluttet med fælles æbleskiver og varm te både for sejlere og deres forældre.

Udvalgte varer til vores abonnementer

135

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer